Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025 - 4462
Den 22. september 2025
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1132 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Føde-
vareudvalg har stillet til ministeren for grøn trepart den 29. august. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 1132 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil
ministeren oplyse, hvorfor det fremgår af Vandområdeplanerne III (2021-2027), at de
samlede udledninger af fosfor og kvælstof fra havbrug forventes at stige fra 2021 til 2027,
TABEL 3.2. på side 50?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, som med
bidrag fra Miljøstyrelsen oplyser at:
”I
aftale om
Fødevare- og landbrugspakke
af 22. december 2015 og aftale om
Dansk akvakul-
tur i vækst
af 30. juni 2016 blev aftaleparterne (Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti) enige om at skabe mulighed for, at visse akvakulturvirksomheder
kunne tildeles en supplerende mængde kvælstof. Ordningen blev realiseret gennem Bekendt-
gørelse (nr. 1327 af 26/11/2018) om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet og efterføl-
gende bekendtgørelser. Ved ansøgningsfristens udløb var der blevet tildelt ca. 20 ton kvælstof
til havbrug, og denne mængde blev indregnet i baseudledningen for havbrug i 2027, jf. tabel
3.2 i plandokumentet til forslag til genbesøg af Vandområdeplanerne 2021-2027.”
Jeppe Bruus
/
Kristian Hovgaard Juul-Larsen
Ministeriet for Grøn Trepart
•
Vester Voldgade 123
• 1552
København V
•
www.mgtp.dk