MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1129: Spm., om notat, der beskriver den »ny metode til at beregne havbrugenes påvirkning af de marine områder«, som Miljøstyrelsen har udviklet

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt

NOTAT

Notat om metode til habitatkonsekvensvurdering i marine

områder

Miljøstyrelsen har foranstaltet tilvejebringelse af en metode til habitatkonsekvensvurderinger i marine

områder. Metoden er udarbejdet af rådgivnings- og forskningsorganisationen DHI (DHI Group

–

tidligere Dansk Hydraulisk Institut) med bidrag fra DTU-Aqua, på baggrund af habitatvejledningen og

kravspecifikationer udarbejdet af Miljøstyrelsen med bidrag fra Syddansk Universitet.

Nedenfor er en teknisk gennemgang, der beskriver metoden ved udarbejdelse af

habitatkonsekvensvurderinger i de marine områder.

Habitatkonsekvensvurderingen for naturtyperne baseres på dynamisk scenariemodellering,

prøvetagninger i området til analyse af kobber og organisk indhold i sedimentet, og supplerende

observationer af ålegræs ved video-transekter af havbunden, samt inddragelse af relevante data for

Natura 2000–områderne fra andre kilder.

Vurderinger af og konklusioner vedrørende skade og kompromittering af bevaringsmålsætninger

udføres i overensstemmelse med de seneste metodiske retningslinjer og forslag til kriterier og tærskler

for bestemmelse af væsentlighed fra Europa-Kommissionen, til vurdering af planer og projekter i

forbindelse med Natura 2000-lokaliteter i henhold til artikel 6, stk. 3 og 4 i Habitatdirektivet.

Modellering

Modellerne, der anvendes i habitatkonsekvensvurderingen bygger på samme modelgrundlag som

vandområdeplanerne 2021-2027 og omfatter hydrodynamiske modeller som vandstand, strømforhold,

saltholdighed, temperatur osv. Modellerne omfatter endvidere biogeokemiske økosystemmodeller som

næringsstoffer, iltkoncentration, fytoplankton, organisk materiale, bentisk vegetation osv. Disse

modeller optimeres, så de også berører omkringliggende Natura 2000-områder. Højopløselige data

gør det muligt at vurdere effekter på de enkelte marine naturtyper.

Kalibrering og validering af modellerne er essentielle for at sikre kvaliteten og robustheden af

modellernes resultater, når der laves scenarie-simuleringer. Kalibrerings- og valideringsproceduren

tager afsæt i modelresultater fra et baseline scenarie for 2014-2018. Modellen valideres ved

sammenligning med data fra NOVANA programmet, som inkluderer fysisk-kemiske og biologiske

parametre samt statistiske analysemetoder.

Scenariemodelleringen har til formål at belyse påvirkningen af havbrug ved forhold repræsenterende

nuværende økologisk tilstand (nutidsforhold) og forhold med reduceret dansk kvælstoftilførsel fra

land.

Påvirkningen fra havbruget er bestemt som det areal, hvor de definerede vurderingskriterier

(beskrevet i afsnit ”Kriterier til vurdering af påvirkninger fra havbrug”)

overskrides én gang eller oftere

i 5 års perioden, og er således en ”worst case” opgørelse.

Miljøstyrelsen

•

Lerchesgade 35

• 5000 Odense C •

Tlf. 72 54 40 00

• CVR 25798376 • EAN 5798000860810 • [email protected] • www.mst.dk

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1129: Spm., om notat, der beskriver den »ny metode til at beregne havbrugenes påvirkning af de marine områder«, som Miljøstyrelsen har udviklet

Nutidsforhold

Formålet med scenarier under nutidsforhold (2014-2018) er at vurdere, om havbrugsdriften kan

påvirke Natura 2000-områderne væsentligt, giver risiko for skade på områdets udpegningsgrundlag

og at vurdere, om havbrugsdriften dermed kan hindre at tilstanden af naturtypen er stabil eller i

fremgang og derved hindre opnåelse af ”gunstig bevaringsstatus” ved den nuværende økologiske

tilstand.

Reduceret dansk kvælstofbelastning

Formålet med scenarier under forhold med reduceret dansk kvælstofbelastning fra land er at vurdere,

om havbrugsdriften giver risiko for skade og kan hindre at tilstanden af naturtypen er stabil eller i

fremgang og derved opnåelse af ”gunstig bevaringsstatus”

i de relevante Natura 2000-områder i en

potentiel fremtidssituation, hvor påvirkningen af næringsstoffer fra andre danske kilder er lavere.

Vurdering af påvirkning på fugle

For habitatkonsekvensvurderingens del om påvirkning af fugle anvendes en GIS- metode. Generiske

og standardiserede kriterier for påvirkning på fugle er fastlagt fra litteratur om forstyrrelsens

indvirkning på ynglende vandfugle og trækfugle. Påvirkninger på bestemte funktioner i et område

vurderes for det konkrete Natura 2000-område. Vurderingerne er baseret på produktionsforholdene

ved havbrug (sejlads, fodring, udlægning, høst osv.) og sammenlignes også med andre

sejladsaktiviteter beskrevet ved AIS data (Automatic Identification System (AIS), som er et system til

identifikation og kollisionsforebyggelse i skibsfarten).

Vurdering af påvirkning på havpattedyr

Til at vurdere virkningen af undervandsstøj fra havbrug på havpattedyr anvendes ligeledes en GIS-

metode, og det laveste kriterie for støj, der kan medføre adfærdsmæssige reaktioner hos havpattedyr,

på 140 dB re1μPa2s

SEL.

Kumulering med andre planer og projekter

Havbrug vurderes i kumulation med andre eksisterende havbrug i det pågældende område. Planer og

projekter med udledning af næringsstoffer omfatter landbrug (diffus afstrømning), renseanlæg

(punktkilder) og havbrug. Vurdering af kumulering med andre planer og projekter med udledning af

næringsstoffer baseres på vandplanområdespecifikke belastningsopgørelser og indgår derved i

scenariet for den nuværende økologisk tilstand.

Kommuner, der grænser op til relevante vandplansområder, bliver hørt om aktuelle planer og nye

projekter.

Nøgleelementer til vurdering af påvirkninger på naturtyperne

Ved vurdering af påvirkning fra havbrugsdriften på naturtyperne fokuseres der på naturtypernes

nøgleelementer. Nøgleelementer er defineret som det dyre-og planteliv, der er karakteristiske for

naturtyperne og sammen med de fysiske strukturer udgør grundelementerne i naturtyperne.

Nøgleelementerne definerer således naturtypernes struktur, funktion og områdets integritet, og

omfatter:

• Ålegræs (rodfæstet vegetation)

• Bundvegetation (makroalger)

• Bentiske

mikroalger

• Bundfauna

Kriterier til vurdering af påvirkninger fra havbrug

Vurdering af påvirkning fra havbrug på bevaringsstatus for naturtyper bygger på videnskabeligt

velunderbyggede vurderingskriterier og støtteparametre. Disse anvendes til at kvantificere og vurdere

påvirkning og evt. skade på struktur, funktion og områdets integritet, og omfatter: 1) sedimentation af

organisk materiale; 2) organisk berigelse af sedimentet; 3) lys ved havbunden; 4) ilt i bundvandet og 5)

medicin og hjælpestoffer.

Påvirkning defineres som en ændring af en indikatorværdi, som overskrider grænseværdierne

defineret

af vurderingskriterierne. Påvirkningen opgøres som ”total påvirkning”, fra mindre ændring i

diversitet og antal af bunddyr og bundplanter, til ”høj” påvirkningsgrad, f.eks. ved forringelse af

bunddyr og bundplanter med stor reduktion i diversitet og antal.

Det understreges, at opgjorte påvirkninger, der potentielt leder til risiko for skade i

habitatkonsekvensvurderingen, ikke nødvendigvis repræsenter en faktisk påvirkning, men at

påvirkning ikke kan udelukkes at opstå. Baggrunden herfor er, at vurderingskriterierne er udvalgt ud

fra et forsigtighedsprincip, hvor det ”uden rimelig tvivl” kan udelukkes, at aktiviteten kan lede til

skade. De anvendte 5 år i konsekvensanalysen understøtter endvidere ”uden rimelig tvivl”

vurderingen, da belastningen fra havbrugene undersøges i år med forskellige dynamiske forhold, og

blot en hændelse med overskridelse af kriterierne i 5 års perioden registreres som påvirkning for den

pågældende position.

For fugle gælder, at påvirkninger kan klassificeres som værende potentielt betydelige (væsentlige

påvirkning kan ikke udelukkes), hvis det samlede forstyrrede areal (som følge af havbrugsdrift) svarer

til >10% af arealet af kernehabitat for fugle på udpegningsgrundlaget i Natura 2000-området,

medmindre det kan udelukkes, at forstyrrelse vil resultere i en reel populationseffekt for arten.

Fuglenes flugtafstand er artsspecifik og varierer fra 1000 m (bl.a. blishøne) til 2000 m (bl.a.

sangsvane).

For havpattedyr, inklusive Bilag IV arter, anvendes en grænse på 1% af arealet i Natura 2000-området

for marsvin og sæler. For grænsen gælder forbeholdet, at større forstyrrelse kan vurderes acceptabel,

hvis det kan udelukkes, at forstyrrelse ikke vil resultere i en reel populationseffekt for arten. Den

effektive forstyrrelsesafstand for havpattedyr er fastsat til 120 m.