Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt
3070497_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J-nr. 2025-5298
Den 21. september 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1126 (MOF alm. del) stillet den 29. august 2025 efter
ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 1126
”Vil
ministeren oplyse, på hvilket grundlag Miljøstyrelsen vurderede at otte havbrug havde en gyldig
og gældende placeringstilladelse, når Miljøstyrelsen samtidig bekræfter Kammeradvokatens
konklusion fra 2019 om, at habitatreglerne ikke var iagttaget for noget havbrug på dette tidspunkt,
hvilket ifølge Miljøstyrelsen ellers var et krav ved lov nr. 489 af 17. juni 2008 (ændring af fiskeriloven),
som trådte i kraft den 1. juli 2008, jf. MOF Alm. del - svar på spørgsmål 883?”
Svar
Miljøstyrelsen er miljøgodkendelses- og tilsynsmyndighed for havbrug. Jeg har derfor forelagt
spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der oplyser følgende:
”Kammeradvokaten
konkluderede, at habitatreglerne ikke var iagttaget i forbindelse med
placeringstilladelserne, og at tilladelserne derfor kunne være ugyldige. Det betød, at Miljøstyrelsen i
hver enkelt sag skulle tage stilling til placeringstilladelsernes gyldighed. Miljøstyrelsen gennemgik
herefter sagerne. Miljøstyrelsen vurderede, at der var en retlig mangel og igangsatte
habitatkonsekvens-vurderinger for flere af de pågældende havbrug for at undersøge om manglen var
væsentlig.
Den 10. november 2022 kom EU-dommen om Onsevig Havbrug (EU Domstolen C-278/21), og på
baggrund af den vurderede Miljøstyrelsen, at det ikke er et krav efter fællesskabsretten, at sager om
bestående aktiviteter/virksomheder, som er godkendt på grundlag af en mangelfuld habitatvurdering,
skal genoptages med henblik på tilbagekaldelse, medmindre dette kan ske så hurtigt efter tilladelsens
meddelelse, at adressaten ikke har nået at indrette sig i tillid til afgørelsen (god tro/ berettigede
forventninger).
Miljøstyrelsen vurderer, at de pågældende havbrug har nået at indrette sig i tillid til
placeringstilladelsen. I stedet må myndigheden med hjemmel i habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, hvis
den har mistanke om, at driften af en virksomhed medfører væsentlig skade på habitatområder,
iværksætte en habitatkonsekvensvurdering med henblik på at afklare, om der skulle være behov for at
gribe ind over for driften.
Miljøstyrelsen vurderer også, at hvis et havbrug er blevet godkendt efter en vurdering, der ikke var i
overensstemmelse med kravene i habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, første punktum, som det er sket
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1126: Spm. om, hvilket grundlag Miljøstyrelsen vurderede at otte havbrug havde en gyldig og gældende placeringstilladelse, når Miljøstyrelsen samtidig bekræfter Kammeradvokatens konklusion fra 2019 om, at habitatreglerne ikke var iagttaget for noget havbrug på dette tidspunkt
ved meddelelse af de pågældende placeringstilladelser, er myndigheden forpligtet til at rette op på
tilsidesættelsen af EU-retten ved at gennemføre en vurdering af havbruget, inden der træffes den
næste afgørelse, enten miljøgodkendelse eller placeringstilladelse.
Miljøstyrelsen vil i forbindelse med meddelelse af placeringstilladelse og miljøgodkendelse sikre, at der
sker tilstrækkelig vurdering efter habitatreglerne.”
Magnus Heunicke
/
Morten Pedersen
2