Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Sagsnr. 2025 - 3957
Den 17. september 2025
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1122 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 29. august 2025.
Spørgsmål nr. 1122(Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil
ministeren tage initiativ til et forbud mod nyetablering af minkfarme, indtil det er afklaret, om
minkproduktion i Danmark forbydes fra 2027 i overensstemmelse med EU-regler?”
Svar
Et flertal af EU-medlemslande
i EU’s Komité for Invasive Arter støttede den 20. juni 2025 EU-Kommis-
sionens forslag om at tilføje mink til EU's liste over invasive arter.
Minkens nye status som invasiv art i EU vil medføre et forbud mod avl og produktion af mink i hele EU.
Det gælder også for de danske minkvirksomheder, medmindre Danmark får godkendt en særordning af
EU-Kommissionen. EU-forbuddet mod mink træder i kraft den 7. august 2027, hvorfor minkproduktion
er lovligt frem til den 7. august 2027. Regeringen har ikke planer om et nationalt forbud mod minkavl.
Jacob Jensen
/
Kristian Balle Sørensen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Holbergsgade 6
•
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
•
•
www.fvm.dk