Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025-5312
Den 7. oktober 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1121 (MOF alm. del) stillet 28. august 2025 efter ønske
fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 1121
”Det
fremgår af Miljøministeriets pressemeddelelse af 7. juli 2025, at 23 PFAS-holdige pesticider
forbydes, og at der træffes afgørelse om yderligere 10 PFAS-holdige pesticider inden udgangen af
september. I alle 33 tilfælde er det nedbrydningsproduktet Trifluoreddikesyre (TFA), der er undersøgt
af GEUS. Vil ministeren i lyset heraf oplyse, om forbuddet mod anvendelse af TFA som hjælpestof i
pesticider betyder, at andre PFAS-holdige stoffer er tilladt i pesticider? Vil ministeren oplyse, hvordan
forbuddet håndhæves i praksis?”
Svar
Jeg kan oplyse, at Miljøstyrelsen i juli 2025 ad to omgange tilbagekaldte i alt 25 PFAS-sprøjtemidler.
Yderligere otte PFAS-sprøjtemidler blev tilbagekaldt den 30. september 2025. Samtlige 33 PFAS-
sprøjtemidler, der har været under fornyet vurdering pga. ny viden om deres nedbrydning til stoffet
trifluoreddikesyre (TFA), er således blevet forbudt.
Miljøstyrelsen fastsætter en afviklingsperiode ifm. tilbagekaldelse af en godkendelse til markedsføring
af et sprøjtemiddel, dvs. en frist for at bortskaffe, oplagre, markedsføre og anvende eksisterende lagre,
der maksimalt kan være af 18 måneders samlet varighed ifølge EU-reglerne. Forbud mod salg og
anvendelse kontrolleres af Kemikalieinspektionen i Miljøstyrelsen med bistand fra Styrelsen for Grøn
Arealomlægning og Vandmiljø.
Den nye viden, der ligger til grund for revurderingerne, består i, at stoffet TFA dannes ved
nedbrydning af de aktivstoffer, som sprøjtemidlerne indeholder, og udvaskes til grundvandet. Det er
bl.a. dokumenteret i undersøgelser udført af forskere fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for
Danmark og Grønland (GEUS). TFA er således ikke et hjælpestof i de nævnte sprøjtemidler, men et
nedbrydningsprodukt.
For indeværende er der ikke et generelt forbud mod at anvende PFAS-stoffer som hjælpestof i
sprøjtemidler. Danmark har sammen med fire andre lande foreslået et generelt forbud mod PFAS i
EU, og heri er hjælpestoffer i sprøjtemidler inkluderet (mens aktivstoffer ikke er). Andre generelle EU-
forbud mod anvendelse af specifikke PFAS-stoffer såsom PFOS og PFOA gælder også sprøjtemidler.
Desuden findes en liste over hjælpestoffer, der ikke accepteres i sprøjtemidler (Bilag III til
forordningen om plantebeskyttelsesmidler), som hidtil ikke har indeholdt PFAS-stoffer, men som nu
foreslås udvidet med yderligere 14 stoffer, hvoraf et er et PFAS-stof. Ved nationale godkendelser af
sprøjtemidler foretages en samlet vurdering, der inkluderer gennemgang af hjælpestoffer, og et
sprøjtemiddel vil ikke blive godkendt, hvis de indeholder et stof på omtalte Bilag III. Hvis anvendelsen
af et sprøjtemiddel vurderes at være sikker, kan et PFAS-stof, der er lovligt iht. reglerne, indgå i et
Miljø- og Ligestillingsministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk