MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1119: MFU spm. om, hvordan ansvarsfordelingen er placeret i forbindelse med transport af dyr, herunder fra det tidspunkt, hvor en landmand erklærer, at dyrene er i transportegnet stand, til de ankommer til f.eks. slagteriet

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

Sagsnr. 2025 - 3914

Den 26. september 2025

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1119 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 27. august 2025. Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Betina Kastbjerg (DD).

Spørgsmål nr. 1119 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

”Vil

ministeren redegøre for, hvordan ansvarsfordelingen er placeret i forbindelse med transport af dyr,

herunder fra det tidspunkt, hvor en landmand erklærer, at dyrene er i transportegnet stand, til de an-

kommer til f.eks. slagteriet, samt om ministeren finder det rimeligt, at vognmænd og chauffører kan

pålægges bøder af meget betydeligt omfang (f.eks. op til 80.000 kr.), når chauffører typisk ikke har fag-

lige forudsætninger for at vurdere dyrenes tilstand ved pålæsning?”

Svar

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har

oplyst følgende:

”Det

fremgår af transportforordningen

, at ingen dyr må transporteres, medmindre de er egnede til den

påtænkte transport. Det fremgår desuden, at det både er transportvirksomheder og brugere på afgangs-

steder (for eksempel besætningsejere), der har ansvaret for at sikre, at dette overholdes.

Transportvirksomheder skal sørge for, at deres ansatte har de fornødne kompetencer, og at chauffører

er i besiddelse af et kompetencebevis til transport af dyr. Kompetencebeviset til transport af dyr kan i

Danmark erhverves på AMU-centre, hvor der udbydes kurser, der varer fem dage og afsluttes med en

prøve. På dette kursus lærer chaufførerne bl.a. om transportforordningens bestemmelser, dyrenes be-

hov og adfærd, samt om hvordan transportegnethed vurderes.

I forbindelse med Fødevarestyrelsens kontrol af dyrenes transportegnethed, for eksempel ved ankomst

til et slagteri eller en sammenbringningsvirksomhed, foretager styrelsen en veterinærfaglig vurdering af

dyret med henblik på at vurdere, om reglerne om transportegnethed er overholdt. I denne vurdering

indgår bl.a., om en eventuel lidelse var til stede og synlig for besætningsejer i besætningen og for chauf-

føren på pålæsningstidspunktet, da det, som anført ovenfor, er begge parter, der har ansvaret for at

overholde lovgivningen vedrørende transportegnethed.

Rådets Forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed for-

bundne aktiviteter.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

•

Holbergsgade 6

•

1057 København K

Tlf. 38 10 60 00

• CVR

41956011

• EAN

5798000880016

•

[email protected]

•

www.fvm.dk

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1119: MFU spm. om, hvordan ansvarsfordelingen er placeret i forbindelse med transport af dyr, herunder fra det tidspunkt, hvor en landmand erklærer, at dyrene er i transportegnet stand, til de ankommer til f.eks. slagteriet

Valg af sanktion ved overtrædelse vil altid bero på en konkret vurdering af alle omstændigheder i sagen,

herunder om den ansvarlige for overtrædelsen har tilsidesat sin tilsynspligt i forhold til dyrene eller på

anden måde ikke har håndteret dyret i overensstemmelse med reglerne. I den forbindelse kan det oply-

ses, at såfremt forholdet sanktioneres med en bøde, fastsættes bødestørrelsen ultimativt af domstolene.

Anklagemyndigheden vil i den forbindelse anvende de i dyreværnslovens (nu dyrevelfærdslovens) an-

førte bemærkninger om bødestørrelse.

Dyreværnslovens specielle bemærkninger til daværende § 28, stk. 1, nu dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1

angiver,

”at

ved transport af dyr i almindelighed bør bødestørrelsen ikke være under 13.000 kr. i før-

stegangstilfælde og 18.000 kr. i andengangstilfælde. Er der tale om grovere uforsvarlig behandling af

dyr, bør der i almindelighed ikke udmåles en bøde på under 25.000 kr., 40.000 kr. i andengangstil-

fælde. Det er forudsat, at strafskærpelsen alene omfatter transportører og de landmænd, som har le-

veret dyrene til transport, da det økonomiske incitament til at overtræde reglerne om transport af dyr

fortrinsvis vil ligge hos disse”.

Bemærkningerne angiver videre:

”Chauffører

er ikke omfattet af den tilsigtede skærpelse, men vil i øv-

rigt være omfattet af den skærpelse af straffen i sager om transport af dyr, som blev gennemført ved

ændringen af dyreværnsloven i 2003. I tilfælde, hvor der foreligger gentagne og eventuelt systemati-

ske overtrædelser af transportreglerne, vil bødebeløbet være væsentligt højere, end hvad de angivne

strafpositioner for andengangstilfælde ellers ville føre til. I disse tilfælde vil der kunne være grundlag

for absolut kumulation, dvs. sammenlægning af de bøder, der isoleret set er forskyldt i de enkelte til-

fælde. Det vil i øvrigt bero på en konkret vurdering i den enkelte sag, i hvilket omfang udmålingsprin-

cippet vil blive anvendt.”

Jeg vil gerne understrege, at det er vigtigt for mig, at der er proportionalitet mellem overtrædelse og

sanktion. Samtidig har jeg tillid til, at Fødevarestyrelsen sanktionerer korrekt, og at anklagemyndighed

og domstole i tilfælde med bøder fastsætter bødesatserne med udgangspunkt i gældende ret.

Derudover bør chauffører, jf. Fødevarestyrelsens svar ovenfor, have de faglige forudsætninger for vur-

dering af dyrs transportegnethed, som forudsættes for at erhverve et kompetencebevis til transport af

dyr.

Jacob Jensen

Paolo Drostby