Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Sagsnr. 2025 - 3914
Den 26. september 2025
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1119 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 27. august 2025. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Betina Kastbjerg (DD).
Spørgsmål nr. 1119 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan ansvarsfordelingen er placeret i forbindelse med transport af dyr,
herunder fra det tidspunkt, hvor en landmand erklærer, at dyrene er i transportegnet stand, til de an-
kommer til f.eks. slagteriet, samt om ministeren finder det rimeligt, at vognmænd og chauffører kan
pålægges bøder af meget betydeligt omfang (f.eks. op til 80.000 kr.), når chauffører typisk ikke har fag-
lige forudsætninger for at vurdere dyrenes tilstand ved pålæsning?”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har
oplyst følgende:
”Det
fremgår af transportforordningen
1
, at ingen dyr må transporteres, medmindre de er egnede til den
påtænkte transport. Det fremgår desuden, at det både er transportvirksomheder og brugere på afgangs-
steder (for eksempel besætningsejere), der har ansvaret for at sikre, at dette overholdes.
Transportvirksomheder skal sørge for, at deres ansatte har de fornødne kompetencer, og at chauffører
er i besiddelse af et kompetencebevis til transport af dyr. Kompetencebeviset til transport af dyr kan i
Danmark erhverves på AMU-centre, hvor der udbydes kurser, der varer fem dage og afsluttes med en
prøve. På dette kursus lærer chaufførerne bl.a. om transportforordningens bestemmelser, dyrenes be-
hov og adfærd, samt om hvordan transportegnethed vurderes.
I forbindelse med Fødevarestyrelsens kontrol af dyrenes transportegnethed, for eksempel ved ankomst
til et slagteri eller en sammenbringningsvirksomhed, foretager styrelsen en veterinærfaglig vurdering af
dyret med henblik på at vurdere, om reglerne om transportegnethed er overholdt. I denne vurdering
indgår bl.a., om en eventuel lidelse var til stede og synlig for besætningsejer i besætningen og for chauf-
føren på pålæsningstidspunktet, da det, som anført ovenfor, er begge parter, der har ansvaret for at
overholde lovgivningen vedrørende transportegnethed.
1
Rådets Forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed for-
bundne aktiviteter.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Holbergsgade 6
•
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
•
•
www.fvm.dk