Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt
3071569_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Natur, Miljø og Produktion
J.nr. 2025 - 5296
Den 24. september 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1118 (MOF alm. del) stillet 27. august efter ønske fra
(MFU) Sascha Faxe (ALT).
Spørgsmål nr. 1118
Har ministeriet dokumentation for, hvor ofte olie pibler op fra havbunden i Nyborg Fjord, som det er
observeret ved kysten ud for tjærevirksomheden Koppers i Nyborg Havn, samt hvor store mængder
der udledes, og hvilke tiltag vil ministeriet iværksætte for at overvåge, forebygge og begrænse lignende
olieudslip i fjorden, jf. »Der er fundet olie på havbunden i Nyborg«, Tv2Fyn.dk, den 26. august 2025?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser at:
”På
arealet, hvor Koppers Denmark ApS i dag ligger, har der før 1977 været olie- og benzinlager.
Det fremgår af jordforureningslovens Areal Register (JAR), at der foregik engroshandel med
motorbrændstof, brændsel, smøreolie mv. Den daværende anvendelse er årsag til, at arealet i 1988
blev undersøgt, hvor det blev vurderet, at der er en forurening, som kan udgøre en sundheds- eller
miljømæssig risiko og som kræver hensyntagen ved fremtidig anvendelse eller arbejde på grunden.
Region Syddanmark er rette myndighed for kortlagte historiske forureninger på arealet.
Miljøstyrelsen har ingen opgørelse over hyppighed eller mængder af udsivende olie fra havbunden i
Nyborg Fjord. Som en del af NOVANA-programmet sker der en generel overvågning af natur og
vandmiljø. For yderligere henviser Miljøstyrelsen til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Miljøstyrelsen er miljømyndighed for virksomheden Koppers Denmark ApS, der ligger ved Nyborg
Fjord. Virksomheden blev etableret i 1977. Miljøstyrelsen mener ikke, at Koppers Denmark ApS og den
nuværende drift af virksomheden er årsag til den olieforurening, der er konstateret. Virksomheden har
ikke oplag eller håndtering af olie ved arealet nu, og virksomheden har heller ikke brugt arealet til
dette formål tidligere. Virksomheden har ingen udledning af olie til Nyborg Fjord.”
Magnus Heunicke
/
Morten Pedersen
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk