Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt
3068335_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Vand og pesticider
J.nr. 2025-5058
Den 16. september 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1092 (MOF alm. del) stillet 18. august 2025 efter ønske
fra Marianne Bigum (SF).
Spørgsmål nr. 1092
”Vil
ministeren oplyse, om det er korrekt, at koncentrationer af zink i regnvand fra boligområder
overskrider miljøkvalitetskrav til havvand og ferskvand, også efter rensning i regnvandsbassiner, på
grund af zinktagrender?
Vil ministeren tillige oplyse, om Danmark lever op til EU’s
byggevareforordning (EU 305/2011), når zinktagrender afgiver farlige stoffer til grundvand og marine
vand, hvilket ikke er tilladt ifølge forordningens bilag 1, punkt 3, d, og hvilke krav vil ministeren eller
regeringen stille til zinktagrender og andre byggematerialer, som indeholder zink, for at forhindre, at
anvendelsen af sådanne byggematerialer ikke fremover forhindrer Danmark i at overholde europæiske
forpligtelser i blandt andet Vandrammedirektivet”
Svar
Der er et generelt problem med indhold af miljøforurenende stoffer i opsamlet regnvand fra f.eks
byområder, også kaldet almindeligt belastet overfladevand. Som opfølgning på Miljø- og
Fødevareklagenævnets afgørelse af 23. februar 2023 er der igangsat et projekt i Miljøstyrelsen om
håndtering af almindeligt belastet overfladevand. Målet er at udarbejde løsningsforslag og vejledning,
der skal sikre overholdes af vandrammedirektivet.
Det er kommunerne, der tager stilling til udledningen af regnvand i konkrete områder, herunder om
der er et konkret problem med zink i det pågældende vandområde og om almindeligt belastet
overfladevand skal renses.
Jeg har derudover bedt Miljøstyrelsen svare på koncentrationer af zink i regnvand fra boligområder.
Miljøstyrelsen oplyser:
”På
baggrund af de data, som Miljøstyrelsen har til rådighed, kan det oplyses, at typetallene for
koncentrationerne af zink i almindeligt belastet regnvand fra oplandstyperne ’tæt by’
og
’åben by’
overskrider såvel det generelle som det maksimale miljøkvalitetskrav for udledning til både ferskvand
og marint vand. Dette gælder også for udledninger, som er renset igennem et vådt regnvandsbassin.
Det er forventningen, at zink i almindeligt belastet regnvand fra oplandstyperne
’tæt by’ og ’åben by’
primært stammer fra zink i tagmateriale, nedløbsrør og tagrender. Typetal beskriver generelle,
statistisk baserede, koncentrationer og repræsenterer derfor en forventet, typisk koncentration for et
givent stof i en bestemt oplandstype. Der vil derfor altid forekomme lokale variationer, hvor de
konkrete koncentrationer kan være både højere eller lavere end det rapporterede typetal.”
Jeg har endvidere bedt Social- og Boligministeriet oplyse, om det er deres vurdering, at Danmark lever
op til
EU’s byggevareforordning (EU 305/2011), når zinktagrender afgiver stoffer til grundvand og
Miljø- og Ligestillingsministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
[email protected]
•
www.mim.dk
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1092: Spm. om af koncentrationer af zink i regnvand fra boligområder overskrider miljøkvalitetskrav til havvand og ferskvand
marine vand. Social- og Boligministeriet har forelagt spørgsmålet for Social- og Boligstyrelsen, som
oplyser følgende:
”Byggevareforordningen
regulerer deklarationen af byggevarens væsentlige egenskaber, herunder
indhold af farlige stoffer, men stiller ikke krav til byggevarens egenskaber, herunder hvad den må
fremstilles af.
EU’s byggevareforordning har til formål at opstille standardiserede metoder til at vurdere
byggevarers
egenskaber. Fabrikanten af byggevaren skal ifølge forordningen deklarere varens egenskaber, sådan at
køberen kan udvælge materialer med de relevante ønskede egenskaber.
Selve kravene til byggeriet– dvs. hvordan man skal sikre fx byggeriets stabilitet og brandsikring
–
fastlægges på nationalt niveau, og fremgår i Danmark af bygningsreglementet. Viden om og
dokumentation af byggevarers egenskaber er væsentligt at kende til for at kunne vurdere, om det
færdige byggeri lever op til bygningsreglementets krav.
For at de metoder til deklaration af varens egenskaber, som opstilles i medfør af
byggevareforordningen, også kan være relevante for byggeriet, arbejdes der med en ramme for at
fastlægge relevante egenskaber for byggevaren. Denne overordnede ramme er beskrevet i bilag I til
byggevareforordningen. Bilaget opstiller typer af krav, der er relevante for byggeri. Dette kaldes
”Grundlæggende krav til bygværker” og skal forstås som overordnede typer af krav, som
medlemsstaterne kan forventes at stille i deres nationale byggeriregler.
Formålet med bilag I er at være et udgangspunkt for standardiseringsprocessen, når det kommer til at
udforme metoder til at deklarere byggevarens egenskaber.
Det blev præciseret ved revision af forordningen i 2024, at bilag I ikke har selvstændig retsvirkning.
Der er således ikke nogen modstrid med EU’s byggevareforordning.”
Magnus Heunicke
/
Lea Frimann Hansen
2