Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025-3944
Den 4. september 2025
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1075 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Føde-
vareudvalg har stillet til ministeren for grøn trepart den 8. august 2025. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 1075 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Mener ministeren, at det er foreneligt med Danmarks forpligtelser under EU’s habitatdirek-
tiv, herunder kravet om ikke at forringe biodiversiteten inden for Natura2000-områder, at til-
lade fældning af træer, der grænser op til Natura 2000-området, og som er vigtige for fuglelivet
og biodiversiteten inden for Natura 2000-området?
”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, som oplyser
følgende:
”Habitatdirektivets
krav om væsentligheds- og konsekvensvurdering gælder også for projek-
ter, der er beliggende uden for Natura 2000-områder, men som kan påvirke arter på udpeg-
ningsgrundlaget for Natura 2000-området væsentligt. Beplantning uden for et Natura
2000-område kan derfor også indgå i vurderingen af, om Natura 2000-området vil blive
påvirket væsentligt. Det beror altid på en konkret vurdering, om det vil være tilfældet.
Hvis træerne udgør yngle- eller rasteområder for de strengt beskyttede arter (bilag IV-ar-
ter), jf. habitatbekendtgørelsens §§ 10-11, vil fældning af træer
–
uanset at de er beliggende
uden for et Natura 2000-område
–
som udgangspunkt være udelukket, da der herved som
udgangspunkt vil være tale om en reduktion eller tab af den økologiske funktionalitet af den
pågældende arts yngle- eller rasteområde. I sådanne tilfælde kan projektet dog eventuelt til-
passes, eller skaden kan afværges ved hjælp af såkaldte ”afværgeforanstaltninger”. I visse
tilfælde, hvor en eventuel skade på den økologiske funktionalitet ikke med en høj grad af sik-
kerhed kan udelukkes eller afværges, kan det desuden være nødvendigt at anvende fravigel-
sesbestemmelsen i habitatbekendtgørelsens § 11.”
Ministeriet for Grøn Trepart
•
Vester Voldgade 123
• 1552
København V
•
www.mgtp.dk