Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt
3061658_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025-4000
Den 27. august 2025
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1066 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Føde-
vareudvalg har stillet til ministeren for grøn trepart den 1. august 2025. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF).
Spørgsmål nr. 1066 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Hvilket
reelt incitament har lodsejere for at aflevere jord til kommunen uden kompensation,
som der lægges op til i Slagelse Kommunes udgave af den Grønne Trepart? Der henvises til
MOF alm. Del
bilag nr. 556 og MOF alm. Del
bilag nr. 557.”
Svar
Den konkrete planlægning af arealomlægningen sker lokalt i 23 lokale treparter. Hver lokal
trepart skal udarbejde en såkaldt omlægningsplan, som skal principvedtages af kommunalbe-
styrelserne inden udgangen af 2025. En omlægningsplan er en oversigt over aktuelle og poten-
tielle projekter (skitseprojekter) på konkrete arealer i en lokal treparts geografiske område.
Skitseprojekter, der fremgår af en omlægningsplan, er ikke bindende for hverken lodsejere el-
ler kommune, men skal forstås som et potentielt arealomlægningsprojekt, der bør undersøges
nærmere i tæt dialog med de enkelte lodsejere, når omlægningsplanen skal realiseres.
Der findes forskellige typer omlægningsprojekter fx etablering af kvælstofvådområder, udtag-
ning af lavbundsjorder, minivådområder, permanent ekstensivering af landbrugsarealer og
skovrejsning. Staten stiller tilskudsordninger til rådighed for kommuner og private lodsejere
til de forskellige typer af omlægningsprojekter, for at øge lodsejernes incitament til frivilligt at
indgå i arealomlægningen.
Fra 2028 indføres en klimaafgift på lavbundsjord (40 kr./ton), der giver lodsejerne yderligere
incitament til at indgå i omlægningsprojekter. Sigtet med afgiften er, at den kun skal berøre de
lodsejere, der ikke ønsker at indgå i et udtagningsprojekt, når der foreligger en projektaftale
eller en del af en igangværende forundersøgelse. Klimaafgiften genbesøges desuden i 2027,
hvor der fx skal tages stilling til, om afgiften skal justeres, hvis der ikke er udsigt til at udtage
140.000 ha inden 2030 ved arealomlægning.
I juni 2025 landede partierne bag trepartsaftalen desuden en aftale for de grundlæggende prin-
cipper for en ny reguleringsmodel, der skærper kravene til, hvor meget kvælstof landbrugerne
Ministeriet for Grøn Trepart
Vester Voldgade 123
• 1552
København V
[email protected]
www.mgtp.dk
MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1066: MFU spm. om, hvilket reelt incitament lodsejere har for at aflevere jord til kommunen uden kompensation, som der lægges op til i Slagelse Kommunes udgave af den Grønne Trepart
må udlede til de danske kystvande. Den frivillige arealomlægning er hovedmotoren i Den
Grønne Trepart, og en ny kvælstofreguleringsmodel er et sikkerhedsnet for, at de danske vand-
oplande kan opnå god økologisk tilstand. Det betyder, at jo mere arealomlægning, der gen-
nemføres, jo mindre er der behov for at regulere. Ligesom klimaafgiften, danner regulerings-
modellen incitament til, at lodsejere frivilligt indgår i omlægningsprojekter.
Der er stort engagement ude lokalt, hvor kommunerne og de lokale treparter er godt i gang
med at udarbejde omlægningsplaner. Den Lokale Trepart for Smålandsfarvandet, som Slagelse
Kommune er en del af, er som den første lokale trepart nået til enighed om en omlægningsplan,
der skal vedtages i kommunalbestyrelserne inden årets udgang. Det viser, at der allerede er
gang i implementeringen, som bliver omdrejningspunkt i 2026.
Jeppe Bruus
/
Janne Birk Nielsen
2