Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt
3063678_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025 - 4755
Den 3. september 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1060 (MOF alm. del) stillet 23. juli 2025 efter ønske fra
ikkemedlem af udvalget (MFU) Betina Kastbjerg (DD).
Spørgsmål nr. 1060
”Hvordan
vil ministeren sikre, at de kollektive ordninger under det udvidede producentansvar for
emballage ikke opbygger store overskud, og vil eventuelle overskud blive tilbageført til producenterne,
og i givet fald hvordan og hvornår?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Miljøstyrelsen, som oplyser at:
”Kollektive
ordninger har i mange år håndteret danske virksomheders producentansvar på tværs af
batterier, fiskeriredskaber elektronikaffald og engangsplast. Kollektive ordninger findes ligeledes i
Danmarks omkringliggende lande.
Finansieringen af de kollektive ordninger for emballage er et privatretligt anliggende og en del af deres
forretningsmodel. Finansieringen af den kollektive ordning er derfor ikke fastlagt gennem offentlig
regulering, og der er ikke krav om tilbageførsel af eventuelle overskud til producenterne.
De kollektive ordninger er i fri konkurrence med hinanden og producenter vælger selv deres kollektive
ordning. Dermed har de kollektive ordninger et stort incitament til at sikre konkurrencedygtige
medlemsbidrag, fordi en for høj pris kan føre til medlemsflugt.”
Magnus Heunicke
/
Signe Vallebo
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk