Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt
3059472_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
28. august 2025
Besvarelse af spørgsmål 1051 alm. del stillet af udvalget den 11. juli
2025 efter ønske fra Dina Raabjerg (KF).
Spørgsmål:
Kan ministeriet redegøre for, hvilke ESG mål Danmark har på vand- og
spildevandsområdet?
Svar:
Danmark har ikke vedtaget specifikke nationale mål for vand- og spilde-
vandsområdet. På EU-niveau er der dog fastsat bæredygtighedsregulering
for store og børsnoterede virksomheder, der omfatter en vurdering af emner
relateret til vand- og havressourcer. Denne regulering understøtter vedta-
gelsen af ESG-mål på virksomhedsniveau relateret til vand- og havressour-
cer i de dele af erhvervslivet, hvor det er mest væsentligt.
Danmark har med Lov om ændring af årsregnskabsloven, revisorloven og
forskellige andre love implementeret EU-direktivet om virksomheders
bæredygtighedsrapportering, Corporate Sustainability Reporting Directive
(CSRD), der gælder for store og børsnoterede virksomheder. Dette inklu-
derer en særlig rapporteringsstandard vedrørende vand- og havressourcer.
Det følger også af loven, at store virksomheder og børsnoterede virksom-
heder skal udarbejde en dobbelt væsentlighedsvurdering
dvs. en vurde-
ring, der både omhandler, hvordan virksomheden påvirker miljøet og
samfundet, og hvordan bæredygtighedsforhold påvirker virksomheden.
Hvis vand- og havressourcer vurderes som væsentligt, skal virksomheden
rapportere om tiltag, politikker og mål knyttet til eksempelvis vandforure-
ning, vandforbrug, vandrisici og vandkvalitet under denne standard.
Reglerne for, hvem der er omfattet af CSRD, forventes dog at ændre sig
som led i omnibusforenklingspakken om bæredygtighed, der er under for-
handling på EU-niveau. Denne pakke sigter mod at forenkle og præcisere
CSRD’s anvendelsesområde og rapporteringskrav,
samtidig med at formå-
let med reglerne fastholdes. Pakken forventes at få betydning for, hvilke
virksomheder, der bliver forpligtet til at rapportere om bæredygtighedsfor-
hold, og rammerne for, hvad de skal rapportere om.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1051: Spm. om, hvilke ESG mål Danmark har på vand- og spildevandsområdet
2/2
Med venlig hilsen
Morten Bødskov