Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt
3061261_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kyst og Klimatilpasning
J.nr. 2025 - 4668
Den 1. september 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1046 (MOF alm. del) stillet den 10. juli 2025 efter ønske
fra Peter Juel-Jensen (V).
Spørgsmål nr. 1046
”Er ministeren enig i, at 208 siders bureaukrati er med til at forhindre, at der skabes
vækst og liv i landdistrikterne? Der henvises til artiklen »Havbad drukner i 208
siders regler«, tv2bornholm.dk, den 9. juli 2025.”
Svar
Med afsæt i regeringens landdistriktsudspil,
’Sammenhæng og balance –
Frihed, fremtid
og muligheder i hele Danmark’
indgik regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og
Moderaterne) den 10. oktober 2024 en aftale med Det Konservative Folkeparti og Dansk
Folkeparti om ’Vækst og udvikling i landdistrikterne gennem ændring af planloven mv.’
Planen sigter bl.a. mod at bidrage til vækst og liv i landdistrikterne og gøre det lettere for
borgere og virksomheder at tilpasse deres bolig og virksomhed, uden at unødvendige
regler skal spænde ben.
Planens punkt 9 omhandler tillige ’Bedre mulighed for vinterbadefaciliteter ved kysterne’,
som drejer sig om en ændring af naturbeskyttelsesloven, så det ikke forudsætter en
lokalplan at opnå dispensation fra loven til etablering af saunaer og andre mindre
faciliteter til klubber, foreninger og institutioner inden for strandbeskyttelseslinjen.
Dette initiativ er sammen med resten af planen med til, at der fortsat skabes
vækst og liv i landdistrikterne.
Magnus Heunicke
/
Jens Brandt Sørensen
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk