Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt
3058763_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del - Bilag 486
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025 - 3574
Den 11. juni 2025
Jeg skal hermed oplyse Miljø- og Fødevareudvalget om, at mit ministerium har oplyst mig om, at
fastsættelsen af miljøkvalitetskrav for en række forurenende stoffer ikke understøtter den måde,
hvorpå kystvandene tilstandsvurderes for miljøfarlige stoffer, hvilket er påkrævet i henhold til
Danmarks EU-retlige forpligtelser.
Det er begrundet i, at miljøkvalitetskravene i flere tilfælde er fastsat i en anden matrice (vand,
sediment eller biota) end den matrice, overvågningen er foregået i, hvorfor de fastsatte
miljøkvalitetskrav ikke kan anvendes til at fastslå kystvandets tilstand. Miljøkvalitetskrav er retligt
bindende grænseværdier for forekomsten af et miljøfarligt forurenende stof i vandmiljøet.
Miljøkvalitetskrav skal være overholdt i de enkelte vandområder, for at miljømålet
‘god tilstand for
overfladevand’ er opfyldt.
Problemet knytter sig i det væsentligste til i alt 75 forurenende stoffer, som i hvert fald var identificeret
allerede i 2018, og for hvilke der skulle udarbejdes kvalitetskriterier og herefter miljøkvalitetskrav som
led i arbejdet med vandområdeplan tre (VP3). Arbejdet med at udvikle kvalitetskriterier blev igangsat,
men de 9 færdige kvalitetskriterier blev ikke fastsat som miljøkvalitetskrav i forbindelse med VP3.
Jeg har bedt ministeriet om at udarbejde en samlet opgørelse over de manglende miljøkvalitetskrav
samt at udarbejde en plan for, hvordan og hvornår de nødvendige miljøkvalitetskrav for de
forurenende stoffer vil blive fastsat for at komme fuldt i mål, og for at kunne tilstandsvurdere
kystvandene for alle relevante stoffer.
Med genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027 (VP3 II), der blev sendt i høring i december 2024,
er der lagt op til, at der udstedes nye miljøkvalitetskrav for alle de stoffer, hvor der foreligger relevante
kvalitetskriterier. Yderligere færdige nye kvalitetskriterier vil blive tilføjet, inden bekendtgørelsen skal
træde i kraft. Dertil kommer nye EU-miljøkvalitetskrav for bl.a. summen af 24 PFAS, som forventes
færdigforhandlet i efteråret 2025. Når kravene er vedtaget, implementeres de som en del af dansk ret.
I forbindelse med teknisk gennemgang i ministeriet om overskridelser af miljøfarlige stoffer i vores
vandmiljø, som jeg orienterede om ved oversendelse af
”Fagligt
notat om fundene af miljøfarlige
forurenede stoffer i de danske kystvande i vandområdeplan tre (VP3) sammenholdt med genbesøget af
vandområdeplan tre (VP3 II)”,
vil ministeriet redegøre
nærmere for ovenstående problemstilling,
eventuelle miljømæssig betydninger og den videre proces med at sikre fastsættelse af de udestående
miljøkvalitetskrav.
Magnus Heunicke
/
Lea Frimann Hansen
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk