Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt
3058603_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025-4447
Den 26. august 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1005 (MOF alm. del) stillet 1. juli 2025 efter ønske fra
Leila Stockmarr (EL).
Spørgsmål nr. 1005
”Vil
ministeren redegøre for, om der er et retvisende antal repræsentative målestationer for alle stoffer
på EU-listen og den nationale liste? Og hvis ikke, hvad vurderer ministeren, at det vil koste at etablere
et repræsentativt antal målestationer og et tilsvarende antal måleprogrammer?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
”Miljøstyrelsen
har udarbejdet bidrag i samarbejde med Styrelsen for Grøn Arealomlægning og
Vandmiljø, idet overvågning og udvikling af den nationale overvågning af vand og natur (NOVANA)
varetages af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Overvågningen af miljøfarlige
forurenende stoffer i overfladevand gennemføres i to delprogrammer under NOVANA:
Delprogrammet for hav og fjord (overvågning for at opfylde forpligtelser i havstrategidirektivet) og
delprogrammet for miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevand og for punktkilder.
Programmerne er beskrevet i henholdsvis kapitel 2 og kapitel 6 i programbeskrivelsen for 2023-27
(https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2023/09/978-87-7038-556-5.pdf). Det følger af
overvågningsbekendtgørelsen (BEK nr. 792 af 13/06/2023), at overvågning kan udelades for et
prioriteret stof, såfremt stoffet ikke længere udledes og ikke længere findes i vandmiljøet i
koncentrationer over miljøkvalitetskravet. Ligeledes er der kun en forpligtelse til at overvåge for
nationalt specifikke stoffer i det omfang, de udledes i betydelige mængder.
Der overvåges ikke for alle prioriterede stoffer, ligesom der ikke overvåges for alle nationalt specifikke
stoffer med miljøkvalitetskrav.
Udviklingen af overvågningen i delprogrammerne, herunder af overvågningsnet og af hvilke
miljøfarlige forurenende stoffer, der udtages eller inkluderes i overvågningen, sker løbende på
grundlag af eksisterende og ny faglig viden og inden for de rammer, der er for overvågningen.
Overvågningen af miljøfarlige forurenende stoffer er blevet tilført ekstra midler i denne
programperiode, blandt andet med henblik på at udvikle et overvågningsnet, hvorfor stationsnettet
hertil midlertidigt er udbygget. Det er Miljøstyrelsens umiddelbare vurdering, at der i nuværende
programperiode er et antal repræsentative målestationer, der muliggør en vurdering af tilstanden i
vandløb og søer.
For både kystvande og territorialfarvande overvåges i alle vandområder ved minimum én målestation,
dog ikke for alle stoffer på alle stationer. Miljøstyrelsen arbejder hen imod at kunne vurdere tilstanden
i alle de marine vandområder for alle stoffer omfattet af overvågningsprogrammet. Med den
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1005: Spm., om der er et retvisende antal repræsentative målestationer for alle stoffer på EU-listen og den nationale liste
nuværende viden er det ikke muligt at estimere, hvor mange flere stationer, alle stofferne ville skulle
måles på for at have et retvisende antal repræsentative stationer til en dækkende tilstandsvurdering.
././.
Der kan i øvrigt henvises til ministerens svar af 23. april 2025 på spørgsmål nr. 3 til beslutningsforslag
B 89 og ministerens svar af 23. april 2025 på spørgsmål nr. 576 (MOF alm. del).”
Magnus Heunicke
/
Lea Frimann Hansen
2