MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1002: Spm., om det er vurderingen, at vandmiljøet har fået det generelt værre i perioden fra 2011-2024, hvor man har foretaget målinger af en række miljøfremmede stoffer i bl.a. muslinger og fisk, som efterfølgende ikke er blevet brugt i ministeriets tilstandsvurderinger af det danske havmiljø

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25

MOF Alm.del - Bilag 383

Offentligt

Danmarks

Havstrategi III

Tilstandsvurdering

Høringsversion

April 2025

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1002: Spm., om det er vurderingen, at vandmiljøet har fået det generelt værre i perioden fra 2011-2024, hvor man har foretaget målinger af en række miljøfremmede stoffer i bl.a. muslinger og fisk, som efterfølgende ikke er blevet brugt i ministeriets tilstandsvurderinger af det danske havmiljø

Sammenfatning

God miljøtilstand indebærer et rent, sundt og produktivt hav med robuste marine økosystemer

og en bæredygtig udnyttelse af havet. De danske havområder er generelt ikke i god miljøtil-

stand. Det gælder både de vurderede påvirkninger, som havet udsættes for samt havets arter,

levesteder og økosystemer. Beskrivelsen af god miljøtilstand sker ved at vurdere 11 emner

(deskriptorer) for god miljøtilstand. Deskriptorerne omfatter bl.a. kvaliteten og forekomsten af

levesteder, udbredelsen af arter, såvel hjemmehørende som ikke-hjemmehørende arter, fiske-

bestande, elementer i havets fødenet, menneskeskabt udledning af næringsstoffer og koncen-

trationerne af forurenende stoffer.

Vurderingen af miljøtilstanden i de danske havområder i Nordsøen (inkl. Skagerrak og Katte-

gat) og Østersøen (Østersøen omkring Bornholm og Bælthavet) bygger på videnskabelige

rapporter fra bl.a. Aarhus Universitet (DCE) og DTU Aqua. Danmark er i henhold til havstrate-

gidirektivet forpligtet til at opnå eller opretholde god miljøtilstand i sine havområder.

Sektorer tilknyttet havet har en stor økonomisk værdi for Danmark, men udnyttelse af havom-

råderne kan samtidigt også have negative konsekvenser for økosystemerne og de økosystem-

tjenester, som havet leverer til samfundet. En lang række sektorer er i større eller mindre grad

afhængige af et rent, sundt og produktivt havmiljø. Dette gælder særligt turisme og fiskeri.

Dette er en af konklusionerne i den økonomiske og sociale analyse af havområdernes udnyt-

telse og omkostningerne ved forringelse, som Københavns Universitet har udarbejdet som et

led i tilstandsvurderingen.

Miljø- og Ligestillingsministeriet har til brug for tilstandsvurderingen også fået udarbejdet en

kumulativ analyse af presfaktorer i de danske havområder af NIVA Danmark. Analysen kon-

kluderer, at de mest påvirkende faktorer i de danske havområder er næringsstoffer, fiskeri og

miljøfarlige stoffer.

Med denne vurdering af havets miljøtilstand og udnyttelse indledes den tredje forvaltningscy-

klus inden for havstrategidirektivet. Vurderingen af havmiljøets tilstand danner grundlag for

kommende skridt i havstrategien: Fastsættelse af miljømål, overvågningsprogrammet og efter-

følgende indsatser for havet.

Datagrundlaget og metoder for tilstandsvurderingen er forbedret siden sidste vurdering (2019),

men på trods af dette er der fortsat dele af vurderingen, hvor der mangler viden og som derfor

er behæftet med usikkerhed. Ligesom der, særligt på visse områder, fortsat er behov for meto-

deudvikling for at sikre robuste tilstandsvurderinger. Data er som udgangspunkt fra perioden

2016-2021, men nyere data er medtaget, hvor det var muligt.

Tilstandsvurderingen er en faglig publikation, og ansvaret for udarbejdelsen af den vil fremover

varetages af Miljøstyrelsen.

Forurening – tilførsel af stoffer, affald og energi

Eutrofiering (5.1):

Når vandmiljøer overbelastes med næringsstoffer som kvælstof og fosfor,

fører dette til overdreven algevækst, iltsvind og en generel forringelse af vandkvaliteten – også

kaldet eutrofiering. Analysen viser, at danske farvande, bortset fra de ydre dele af Nordsøen,

ikke har opnået god miljøtilstand med hensyn til eutrofiering.

På trods af betydelige reduktioner i næringsstoftilførslerne siden 1980'erne er kvælstof- og fos-

forbelastningen stadig for høj, og der er dermed ikke god miljøtilstand på nær i de yderste om-

råder i Nordsøen og Skagerrak, længst fra land. Landbruget bidrager med ca. 70 % af kvæl-

stofbelastningen i Danmark, mens udenlandske udledninger også har stor indflydelse i de

åbne danske havarealer og de åbne kystvandsstrækninger, særligt i Kattegat og Bælthavet.

Forurenende stoffer (5.2):

Forurenende stoffer kan skade dyre- og plantelivet i havet, opho-

bes i fødekæden og kan udgøre en sundhedsrisiko for både havets dyr og mennesker. Forure-

nende stoffer kommer fra flere kilder, herunder spildevandsanlæg, vandløb, luftbåren forure-

ning, gamle udledninger, der frigives fra sedimenter på havbunden, samt udledninger fra

skibe, havbrug og offshore olie- og gasinstallationer.

Danske farvande er generelt i dårlig miljøtilstand på grund af forurenende stoffer som bly, cad-

mium, kviksølv og bromerede flammehæmmere (PBDE). Imidlertid er der opnået god miljøtil-

stand for stoffer som tjærestoffer og PFOS i Østersøen. Data mangler dog for en fuldstændig

vurdering af miljøtilstanden i Kattegat og Nordsøen. For nogle stoffer såsom kobber og TBT

(tidligere brugt i skibsmaling) er der også utilstrækkelige data, men det forventes, at miljøtil-

standen ikke er god. Mængden af radioaktive stoffer i Østersøen, som skyldes ulykken på

atomkraftværket i Tjernobyl i Ukraine i 1986, er faldet støt og forventes at nå normale niveauer

i 2025. Niveauerne af skadelige stoffer som cadmium og kobber er faldende i Østersøen,

mens kviksølvniveauerne er stigende i Nordsøen.

Forurenende stoffer – akutte forureningshændelser (5.3):

Akutte forureningshændelser

som olie- og kemikalieudslip fra offshore olie- og gasinstallationer eller skibe udgør en alvorlig

trussel mod havmiljøet. Særligt udsatte er vandfugle, som kan blive smurt ind i olien, hvilket

skader deres evne til at holde sig flydende og varme.

Mellem 2016 og 2021 er antallet af oliespild fra offshore olie- og gasinstallationer i de danske

havområder faldet, mens der ingen klar tendens er for kemikaliespild. I Østersøen er der også

set et fald i ulovlige oliespild fra skibe. I de fleste danske havområder er grænsen for oliespild

overholdt, men Kattegat er en undtagelse, og god miljøtilstand er derfor kun delvist opnået.

Forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsum (5.4):

Forurenende stoffer i fisk og skaldyr,

som indtages af mennesker, kan være sundhedsskadelige. EU’s fødevarelovgivning fastsæt-

ter grænseværdier for, hvor høje koncentrationer af skadelige kemiske stoffer, der må være i

fisk og skaldyr til humant konsum.

Overordnet set er der opnået god miljøtilstand for forurenende stoffer i fisk og skaldyr, men der

er visse overskridelser af grænseværdierne. For eksempel er der for høje niveauer af dioxin

og PCB i makrel og laks fra Østersøen samt i torskelever. Grundet de forhøjede niveauer er

der forbud mod at sælge bestemte fisk af en vis størrelse, som er fanget i Østersøen. Ligele-

des er der forhøjede niveauer af cadmium, kviksølv, dioxin og PCB i fisk fra Københavns

Havn. Disse forurenende stoffer, især dioxin og PCB, stammer fra menneskelige aktiviteter

som industri, skibsfart og affaldsforbrænding og ophobes i fødekæden. Tilførslerne af dioxin

og PCB er blevet reduceret, men der er stadig behov for yderligere tiltag for at sikre god miljø-

tilstand fremover.

Marint affald (5.5):

Marint affald findes i store mængder i det danske havmiljø, uanset hvor

der måles. Marint affald kommer fra mange forskellige kilder. Plast udgør den dominerende

affaldstype, og cigaretskodder er det hyppigst fundne produkt på de bynære strande. Mæng-

den af affald på havbunden i både Nordsøen og Østersøen er stigende.

Visse steder findes mikroaffald i høje koncentrationer. Der mangler viden til at vurdere, hvor-

vidt det udgør en risiko. Indholdet af plastik fundet i havpattedyr er så lavt, at det med usikker-

hed konkluderes, at der er god miljøtilstand på dette punkt. Omvendt forholder det sig for pla-

stik fundet i fugle (målt i malemukker i Nordsøen), at der ikke er god miljøtilstand, dog med for-

behold for et begrænset datagrundlag.

Undervandsstøj (5.6):

Undervandsstøj opdeles i to hovedkategorier: impulsstøj og vedva-

rende lavfrekvent støj. Impulsstøj opstår ved aktiviteter som seismiske undersøgelser, ramning

af pæle ved f.eks. vindmøllefundamenter, eksplosioner eller brug af sonar og kan forårsage

fysiske skader, såsom høreskader, hos havpattedyr og påvirke deres adfærd. Vedvarende lav-

frekvent støj skyldes hovedsageligt skibsfart og kan påvirke adfærden hos marine dyr og over-

døve deres egne lyde, fx parringskald.

God miljøtilstand for impulsstøj er ikke opnået i hverken Nordsøen eller Østersøen. For alle

fire indikatorarter (marsvin, spættet sæl, gråsæl og torsk) overskrides tærskelværdierne for im-

pulsstøj i Østersøen, og for spættet sæl også i Nordsøen. Dette problem er særligt udtalt for

torsk i området omkring Bornholm. Vedvarende lavfrekvent støj overholder kun tærskelværdi-

erne for marsvin og gråsæl, mens spættet sæl og torsk fortsat er påvirket i flere områder, sær-

ligt i Kattegat og den nordlige del af Nordsøen.

Biologiske belastninger

Ikke-hjemmehørende arter (5.7):

En ”ikke-hjemmehørende art" defineres som en art, der

som følge af menneskelig aktivitet findes uden for sit oprindelige geografiske udbredelsesom-

råde. Ikke-hjemmehørende dyr og planter udgør et problem, når de etablerer sig i nye økosy-

stemer og fortrænger naturligt hjemmehørende arter. Invasive arter er svære at fjerne, når de

først er etablerede, hvorfor forebyggelse er centralt.

Den primære spredningsvej for ikke-hjemmehørende arter i havet er skibstrafik, enten via bal-

lastvand eller skibsskrog. Havne fungerer derfor som såkaldte hot spots for ikke-hjemmehø-

rende arter. En anden spredningsvej er via akvakultur (opdræt af fisk, skaldyr og andre orga-

nismer i vand). Temperaturstigninger i havet kan yderligere fremme spredningen af varmekræ-

vende arter til danske farvande.

Både i Nordsøen og Østersøen er der observeret en stigning i antallet af nye ikke-hjemmehø-

rende arter, og god miljøtilstand er dermed ikke opnået. Stigningen er dog aftagende i den se-

neste måleperiode, selvom det bemærkes, at der er en vis usikkerhed i opgørelserne. Aftag-

ningen kan tilskrives øget international opmærksomhed på problemet, herunder implemente-

ringen af ballastvandskonventionen.

Erhvervsmæssigt udnyttede fisk og skaldyr (5.8):

Erhvervsmæssigt udnyttede fiskebe-

stande påvirkes negativt af flere faktorer. Fiskeri er en central påvirkning, men udledning af

næringsstoffer, som fører til iltsvind, belaster også fiskenes levesteder og kan dermed påvirke

bestandene. Ligeledes kan fiskeri med bundslæbende redskaber samt aktiviteter som offshore

anlæg og råstofindvinding yderligere skade føde- og levesteder for fisk og skaldyr. Klimaforan-

dringer og invasive arter lægger yderligere pres på fiskebestandene.

God miljøtilstand i fiskebestande vurderes ud fra tre kriterier, som i udgangspunktet alle skal

opfyldes: Fiskeridødelighed, gydebiomasse (andelen af fisk, der har mulighed for at formere

sig) og alder- og størrelsesfordelingen i en population.

Sammenfattende kan det ikke entydigt konkluderes, om de overvågede fiskebestande i Nord-

søen generelt er i dårlig miljøtilstand, men tendensen viser, at tilstanden for bestandene er

nedadgående. For 11 ud af de 27 bestande, der er indsamlet data for i Nordsøen, vurderes

miljøtilstanden som god, i 13 ud af 27 bestande vurderes miljøtilstanden som ikke god. Miljøtil-

standen for de sidste 3 bestande kan ikke vurderes. For alle 5 undersøgte bestande af fisk i

Østersøen vurderes miljøtilstanden som værende ikke god.

Fysiske forstyrrelser

Havbundens integritet (5.9):

Den danske havbund er under pres fra flere faktorer, herunder

fiskeri med bundslæbende redskaber, eutrofiering, råstofudvinding, udbygning af vedvarende

energi og klimaforandringer. Disse faktorer kan have konsekvenser for tilstanden og strukturen

af havbunden og dens økosystemer.

Samlet set viser resultaterne af vurderingerne for Nordsøen og Kattegat ikke et entydigt resul-

tat. Analyser af påvirkningen af havbunden i Nordsøen viser overskridelser af tærskelværdi-

erne for enkelte habitattyper (blød mudderbund og dybhav). Analyserne af havbundens arts-

rigdom viser samtidigt tegn på, at kun 1 ud af 11 habitattyper er i god miljøtilstand. Kun 3 af 15

habitattyper vurderes derfor at være i god tilstand, 4 vurderes ikke at være i god miljøtilstand,

mens tilstanden ikke kan konkluderes for de resterende 8 habitattyper.

I Østersøen viser analyserne ikke væsentlige negative påvirkninger fra fysisk forstyrrelse eller

tab af habitattyper. Dog indikerer udbredt iltsvind og den generelle tilstand af dyrelivet på hav-

bunden, at kun 2 ud af 15 habitattyper i Østersøen opnår god tilstand.

Tærskelværdien for tab af havbund overskrides for kystnært groft sediment i alle havområder

samt for sten og biogene rev i Østersøen.

Hydrografiske ændringer (5.10):

Hydrografiske forhold, såsom temperatur, saltholdighed,

havstrømme og bølgehøjde, påvirkes af menneskelige aktiviteter som havvindmølleparker, off-

shore olie- og gasinstallationer og havneudvidelser. Disse forhold kan påvirke de marine øko-

systemer, som er afhængige af stabile hydrografiske forhold for at trives. God miljøtilstand op-

nås, hvis disse ændringer ikke påvirker de marine økosystemer negativt.

Analyser viser, at permanente ændringer som følge af aktiviteter som bygning af havvindmøl-

ler, broer, offshore olie- og gasplatforme, havne og anlæg forekommer i både vandsøjlen og

på havbunden i Nordsøen, Kattegat, Østersøen og Bælthavet. 6,3 % af havbunden i Nordsøen

og Kattegat og 2,4 % i Østersøen og Bælthavet er berørt. Ændringer i bølgehøjde og strømha-

stighed kan påvirke havbunden på et område, der er mange gange større end selve anlægs-

området. Samlet set er påvirkningen på havbundens dyre- og planteliv dog lille. Der er stadig

en betydelig usikkerhed i vurderingerne, og der er ikke fastsat klare grænser for, hvornår mil-

jøet kan betragtes som påvirket negativt. Det er ikke muligt at vurdere, hvorvidt der er opnået

god miljøtilstand.

Sammenfatning af kumulative menneskelige påvirkninger (6):

De største kumulative ef-

fekter findes i fjorde og kystvande med intensivt landbrug samt i åbne havområder med høj

skibstrafik og olie- og gasaktiviteter. Næringsstoffer og fiskeri er de største påvirkningsfaktorer,

hvor næringsstoffer dominerer i kystområder, mens fiskeri dominerer i åbne farvande. Miljøfar-

lige stoffer, affald og støj kan også have betydelige lokale effekter.

Havbundens habitater og følsomme fiskearter er blandt de mest belastede dele af økosyste-

met, særligt i Kattegat og Nordsøen/Skagerrak. Kumulative effekter afspejler dog ikke direkte

økologisk tilstand i havet (den generelle sundhedstilstand i havmiljøet, herunder økosystemer-

nes funktion).

Biodiversitet – arter

Fugle (6.1):

Danmark har en vigtig placering for både nationale bestande og internationale be-

stande af mange fugle. Tilstandsvurderingen fokuserer på havfugle, som er arter, der på for-

skellig vis er afhængige af havet, primært til fødesøgning.

Miljøtilstanden for ynglende fugle er generelt ikke god. Særligt planteædende fugle, vadefugle

og fugle, der søger føde i vandsøjlen, opnår ikke de nødvendige tærskelværdier for en sund

bestand. Mens visse fuglearter har stabile bestande over længere perioder, er mange arter,

der lever i kystområder eller søger føde på havbunden, under betydeligt pres. Kun 4 ud af 20

vurderede bestande lever op til de fastsatte tærskelværdier og betragtes som værende i god

miljøtilstand.

Miljøtilstanden for overvintrene fugle er god for vadefugle og planteædende fugle samt fugle,

der søger føde på havbunden, set over en kort tidsserie, mens der ikke er god miljøtilstand for

fugle, der søger føde i overfladen og i vandsøjlen.

Fuglebestandene i de danske havområder påvirkes af flere faktorer, herunder fiskeri, bifangst,

eutrofiering, forurening, skibstrafik, marine infrastrukturprojekter og marint affald. Dette pres

varierer alt efter fuglearternes adfærd og de miljøforhold, der præger deres levesteder. De ma-

rine fuglebeskyttelsesområder, der dækker 24 % af Danmarks havareal, spiller en væsentlig

rolle i beskyttelsen og bevarelsen af havfuglebestandene.

Havpattedyr (6.2):

Sæler og marsvin spiller en afgørende rolle i det marine økosystem som

øverste led i fødekæden og er indikatorer for havets sundhed. Miljøtilstanden for spættet sæl

og gråsæl er god i Nordsøen, men ikke i Østersøen og de indre farvande på grund af bifangst,

mindre bestande og nedsat drægtighed. Gråsæler har desuden udfordringer med sundheds-

mæssige faktorer som tyndere spæklag i Østersøen.

Marsvin er ikke i god miljøtilstand på grund af reducerede bestande og begrænsede udbredel-

sesområder. De er særligt påvirkede af bifangst, miljøfarlige stoffer, undervandsstøj og føde-

mangel.

Overordnet reducerer fiskeri havpattedyrenes fødegrundlag og forringer havbundens habitat-

kvalitet, hvilket påvirker både sæler og marsvin. Skibstrafik og anlægsarbejde skaber støj, der

forstyrrer marsvins ekkolokalisering og kan føre til høreskader. Turisme, især ved sælers hvile-

pladser, kan nedsætte ynglesucces. Miljøfarlige stoffer og eutrofiering, som reducerer fødekil-

derne, samt klimaforandringer, der kan påvirke vigtige habitater, udgør også trusler mod hav-

pattedyrene.

Fisk der ikke udnyttes erhvervsmæssigt (6.3):

Ikke-kommercielle fiskearter spiller vigtige

roller i fødenettet og bidrager til den samlede økologiske balance i havet. Nogle arter kan blive

udsat for utilsigtet bifangst, især hvis de lever i samme områder og har samme størrelse som

de kommercielt fiskede arter, hvilket kan udgøre en trussel mod deres overlevelse.

Iltsvind, forstyrrelser af havbunden fra bundslæbende fiskeri, offshore anlægsaktiviteter, skibs-

trafik og råstofindvinding kan ødelægge gyde- og opvækstområder samt fjerne føde- og leve-

steder. Klimaforandringer, spøgelsesnet og invasive arter lægger også yderligere pres på fi-

skebestandene. Nogle arter som laks og ål, der kræver både fersk- og saltvand for deres livs-

cyklus, er særligt påvirkede af eutrofiering og fysiske spærringer i deres levesteder.

Da der ikke indberettes data om ikke-kommercielle fiskearter, er det vanskeligt at vurdere de-

res bestandsstørrelser og miljøtilstand. På grund af det begrænsede datagrundlag er det heller

ikke muligt at vurdere miljøtilstanden for disse arter. Der ses dog en nedgang i bestande af ha-

jer og rokker.

Pelagiske habitater (6.4):

Pelagiske habitater dækker de frie vandmasser fra lige under hav-

overfladen til næsten ned til havbunden. Disse områder er hjemsted for plankton, som er vig-

tige fødekilder for mange fiskeyngel og andre organismer. Tilstanden i de pelagiske habitater

påvirkes både af næringstilgængelighed og hvor meget dyr længere oppe i fødekæden spiser

af plankton. Forøgelsen af planktonmængder, især alger, sker som følge af næringsstofforure-

ning (eutrofiering), mens ændringer i fødenettet, f.eks. som følge af fiskeri eller klimaforandrin-

ger, kan ændre de pelagiske økosystemer.

På nuværende tidspunkt er miljøtilstanden for de pelagiske habitater ukendt, da der mangler

data og fastsatte tærskelværdier. Siden 2000 er planktonbiomassen fordoblet, hvilket tyder på,

at de pelagiske økosystemer er under forandring, dog er det ikke muligt entydigt at koble disse

ændringer direkte til menneskelige påvirkninger som eutrofiering eller klimaforandringer. Næ-

ringsstofbelastning fra land, ændringer i fiskebestande og klimaforandringer anses dog som de

største presfaktorer mod pelagiske habitater i danske farvande.

Havets fødenet (6.5):

Organismerne i havets fødenet er inddelt i forskellige trofiske niveauer,

der interagerer og påvirker hinanden. Et trofisk niveau beskriver en organismes placering i fø-

dekæden. Hvert trofisk niveau består af flere elementer, som refererer til specifikke grupper af

organismer i fødenettet, f.eks. plankton, fiskearter eller marine pattedyr.

I Østersøen inkl. Bælthavet er 6 ud af 18 vurderede elementer i god miljøtilstand, mens 5 ikke

er. I Nordsøen inkl. Kattegat er 10 ud af 21 elementer i god tilstand, mens 4 ikke er. Mange

elementer er ikke vurderet på grund af manglende data. Kun to trofiske niveauer; bund-

ædende fisk i Nordsøen og plante- og algeædende fisk i Østersøen vurderes samlet at være i

god miljøtilstand, selvom de er tæt på grænsen. Marine pattedyr i Østersøen opnår ingen af de

vurderede kriterier for god tilstand.

Generelt viser resultaterne, at fødenettet i de danske farvande er under pres og forandring, og

det samlede fødenet har derfor ikke opnået god miljøtilstand.

Samlet vurdering af Danmarks havområder

Ukendt

God miljøtilstand

Ikke god miljøtilstand

Østersøen

Fugle (D1)

Fisk (D1)

Pattedyr sæl (D1)

Pattedyr marsvin (D1)

Pelagiske habitater (D1)

Ikke-hjemmehørende arter (D2)

Kommercielt udnyttede fisk (D3)

Fødenet (D4)

Se tabel nedenfor

Nordsøen

Kattegat*

Hele Kattegat

og hovedparten

af Nordsøen

Eutrofiering (D5)

Yderste områ-

der i Nordsøen

og Skagerrak,

længst fra land

Bentiske habitater (D6)

Hydrografiske ændringer (D7)

Miljøfarlige stoffer (D8)

Bly (muslinger), cadmium (muslinger), kviksølv (fisk

og muslinger)

Kobber (muslinger og sediment), anthracen (muslin-

ger og sediment), dioxiner og dioxin lignende PCB’er

(fisk og musling), TBT (sediment)

Benz(a)pyren (muslinger), fluoranthen (muslinger og

sediment), radioaktive stoffer, imposex hos hav-

snegle

PFOS (fisk), HBCDD (fisk), ikke-dioxin lignende

PCB’er (fisk og musling)

PBDE

Miljøfarlige stoffer - akutte forureningshændelser (D8)

Akutte forureningshændelser fra offshore olie- og

gasinstallationer, skibe, m.m.

Negative effekter af væsentlige akutte forurenings-

hændelser

Miljøfarlige stoffer i fisk og skaldyr til konsum (D9)

Bly, cadmium, kviksølv, PFOS, 4 PFAS-forbindelser,

benz(a)pyren og 4 PAH-forbindelser

Sum af dioxiner og dioxinlignende PCB’er samt ikke-

dioxinlignende PCB’er

Marint affald (D10)

Støj (D11)

*Hvidt felt indikerer, at havområdet ikke er vurderet særskilt. Kattegat indgår som udgangspunkt i vurderin-

gen for Nordsøen.

D1 Fugle (D1)

Ynglefugle

Planteædende fugle

Vadefugle

Fugle, der søger føde i overfladen

Fugle, der søger føde i vandsøjlen

Fugle, der søger føde på bunden

Trækfugle

Planteædende fugle

Vadefugle

Fugle, der søger føde i overfladen

Fugle, der søger føde i vandsøjlen

Fugle, der søger føde på havbun-

den

Bestandsudvikling

kort tidsserie

(2007-2018)

Bestandsudvikling

lang tidsserie

(1980-2018)

Bestandsudvik-

ling kort tidsse-

rie (2007-2018)

Udbredelse

kort tidsserie

(2007-2018)

Bestandsudvik-

ling lang tidse-

rie (1980-2018)

Udbredelse

lang tidsserie

(1980-2018)

Miljø- og

Ligestillingsministeriet - Departementet

Frederiksholms Kanal 26

1220 København K