Ligestillingsudvalget 2024-25
LIU Alm.del
Offentligt
3007403_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025 - 2180
Den 22. april 2025
Ministeren for ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 11 (LIU alm. del) stillet den 18. marts efter
ønske fra Sólbjørg Jakobsen (LA).
Spørgsmål nr. 11
”Vil
ministeren redegøre for kønsfordelingen i både procent og absolutte tal blandt
ledelserne i hver styrelse samt redegøre for, hvilke og hvor mange af disse, som
har en kønsfordeling, der er mere skæv end 60/40 uanset favør?”
Svar
Det følger af § 13, stk. 1, i lov om ligestilling af kvinder om mænd (ligestillingsloven), at
ressortministeren hvert andet år skal indberette oplysninger om kønssammensætningen i bl.a.
ministerier og statslige institutioner med 50 eller flere medarbejdere, jf. ligestillingslovens § 11,
stk. 2 og 6.
Seneste indberetning er foretaget i 2024 for året 2023 og vedrører de øverste ledelsesniveauer i
bl.a. styrelser. De øverste ledelsesniveauer omfatter det øverste ledelsesniveau, hvilket i en
styrelse vil være styrelsesdirektøren, mens det næste ledelsesniveau typisk vil være vicedirektører
eller tilsvarende.
./.
I vedlagte oversigt ses sammensætningen af kvinder og mænd i styrelsernes øverste ledelse i
absolutte tal og procent, herunder om der en ligelig kønsfordeling. Ved ligelig kønsfordeling
anses en fordeling med mindst 40 pct. af det underrepræsenteret køn. Er der tre ledere anses en
fordeling med én person af det ene køn og to personer af det andet køn som ligelig. For styrelser
med én leder angives ikke om sammensætningen er ligelig. Det fremgår af oversigten, at 26 ud af
71 styrelser ikke havde en ligelig kønssammensætning ved indberetningen for 2023.
Det bemærkes, at data fra indberetningerne om kønssammensætningen i de øverste ledelser i
offentlige institutioner og i virksomheder er offentlig tilgængelig på hjemmesiden
’Ligestilling i
ledelse’.
Magnus Heunicke
/
Lisa Cassina
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk