1
DET TALTE ORD GÆLDER
Tak for spørgsmålet.
Jeg vil henlede eventuelle seeres og lytteres
opmærksomhed på, at vi i forbindelse med
finanslovsforslaget har foreslået at fjerne momsen
på bøger, fordi vi ønsker, at der er flere danskere,
der får adgang til at fordybe sig i bøger.
[Vedr. bogafbrændinger]
Jeg kan godt forstå, at det skaber stærke billeder,
når man læser en artikel om, at bibliotekerne
angiveligt brænder bøger.
Man ser det for sig
–
store bunker af bøger, der
brænder, lidt ligesom i regimet i Tyskland under 2.
verdenskrig.
Og det billede harmonerer dårligt med den vigtige
debat om kulturel modstandskraft, åndelig
oprustning og i øvrigt behovet for at passe på den
kultur, der betyder meget for Hr. Mikkel Bjørns
parti, mit eget parti og regeringen.
Så jeg kan godt forstå, hvorfor Hr. Mikkel Bjørn
har haft lyst til at stille et spørgsmål om det her
emne, og jeg glæder mig til en åbenhjertig
diskussion.