Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
14. oktober 2025
Folketingets Kulturudvalg har den 17. september stillet mig følgende spørgsmål nr.
317 (alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål nr. 317:
Vil ministeren kommentere henvendelsen fra Holstebro Kommune angående ansøg-
ningsprocessen for kulturaftalemidler, herunder at der skal søges hvert år og ikke hvert
fjerde år, jf. KUU alm- del
–
bilag 262?
Svar:
Den klare intention med ændringen af
lov om Kulturministeriets kulturaftaler med
kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet, museumsloven, lov om
musik og forskellige andre love (opgavebortfald på Kulturministeriets område)
var at
fjerne unødigt bureaukrati og sætte kommunerne fri til at gennemføre de kulturaktivi-
teter mv., som de finder bedst. Samtidig var og er det ambitionen, at bevare alle midler
til formålet og sikre samme mulighed for at planlægge med en 4-årig horisont som hid-
til.
Denne regering har meget tydeligt tilkendegivet, at vi vil fastholde bevillingerne til kul-
turregionerne, herunder også til kommuner, der træder ud af kulturregionerne. For
Holstebro Kommune betyder det, at de kan forvente tilsvarende tilskud i perioden 2026-
2029 med eventuelle tilpasninger som følge af forskydninger i indbyggertal.
Den politiske intention har meget klart været, at alle fortsat skal kunne planlægge kul-
turindsatser med en 4-årig horisont. Samtidig skal både kulturregioner og kommuner
gerne opleve et simplere og hurtigere administrativt setup end før ændringen. Det er
meget vigtigt for mig.
Da Holstebro Kommune er trådt ud af en kulturregion, er det klart, at der vil være op-
gaver i kommunen, som hidtil har været håndteret samlet i kulturregionen. Jeg har
bedt Slots- og Kulturstyrelsen om at række ud til Holstebro Kommune for at sikre godt
og smidigst muligt forløb.
Dok. nr. 268714
OFFENTLIG