Kulturudvalget 2024-25
KUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 282
Offentligt
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tel
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
11. september 2025
Folketingets Kulturudvalg har den 13. august 2025 stillet mig følgende spørgsmål nr.
282 (alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål nr. 282:
Ministeren har fejret den såkaldte ”Morgensangsmission” som en succes, men hvordan
ved ministeren, at det har været en succes, når man ikke vidste hvor mange skoler der
sang morgensang inden ministerens initiativ? Kommer ministeren til at følge op på
”Morgensangsmissionen” ved f.eks. at undersøge, hvor mange skoler der holder fast i at
synge morgensang?
Svar:
Morgensangsmissionen bestod af initiativer målrettet lærere og pædagoger, et morgen-
sangskorps og en pulje, hvor grundskoler kunne søge om midler til blandt andet instru-
menter, sangbøger og efteruddannelse af lærere og pædagoger. Puljen var så efter-
spurgt, at der undervejs blev tilført ekstra 5 mio. kr. ud af samlet 15 mio. kr. til mor-
gensangsmissionen. Formålet med puljen var netop at sikre, at grundskolerne har de
rette kompetencer og ressourcer, så morgensang kan være en blivende del af elevernes
hverdag fremover.
Hele 1.263 grundskoler på tværs af landet har været en del af missionen i skoleåret
2024/2025. Det svarer til 52,3 pct. af alle landets grundskoler. Det kalder jeg en succes,
selvom der ikke findes en officiel opgørelse over, hvor mange grundskoler i Danmark,
som synger morgensang.
Jeg vil desuden henvise til mit svar på KUU alm. del spm. nr. 241 fra den 25. juni 2025.
Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt
Dok. nr. 261337