Kulturudvalget 2024-25
KUU Alm.del
Offentligt
3070665_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
23. september 2025
Folketingets Kulturudvalg har 5. september 2025, efter ønske fra ikke-medlem af ud-
valget (MFU) Mette Thiesen (DF), stillet mig følgende spørgsmål nr. 294 (alm. del), som
jeg hermed besvarer.
Spørgsmål nr. 294:
Vil ministeren redegøre for, hvorvidt de studerende på Den Danske Scenekunstskole
modtager undervisning i talepædagogik og diktion, og hvis dette ikke er tilfældet, om
ministeren deler spørgerens opfattelse af, at der er behov herfor, idet mange danske
skuespillere efter spørgerens vurdering ofte fremstår med utydelig artikulation på tv og
i film?
Svar:
Jeg synes, ligesom spørgeren, at det er vigtigt, at det er tydeligt, hvad de danske skue-
spillere siger. Jeg kan betrygge spørgeren i, at talepædagogik og diktion er en del af un-
dervisningen for de skuespilstuderende på Den Danske Scenekunstskole.
Jeg har til brug for svaret bedt Den Danske Scenekunstskole redegøre for, hvordan der
undervises i talepædagogik og diktion. Den Danske Scenekunstskole oplyser i den for-
bindelse:
”Den Danske Scenekunstskole kan bekræfte, at de studerende på skuespil modtager
un-
dervisning i talepædagogik og diktion. De undervises i talepædagogik og diktion i faget
”Stemme,
tekst, sprog”,
som er en del af undervisningen i faget
”Krop og stemme”
alle tre
år på bacheloruddannelsen i skuespil. Undervisningen har fokus på, at den studerende
er i stand til at variere sit sprog og formidle skrevne tekster, både i forhold til artikula-
tion og diktion.
I forhold til artikulation arbejder den studerende med de fysiske forudsætninger for at
kunne udtale et forståeligt dansk, dvs. muskulært arbejde med taleorganerne, såsom
læber, tunge, kæbe. I forhold til diktion arbejder den studerende med sprogets klarhed
og udtryk, dvs. rytme, betoninger, klang i forhold til formidling af mening og intention.
Dok. nr. 264641
OFFENTLIG
KUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 294: MFU spm. om hvorvidt de studerende på Den Danske Scenekunstskole modtager undervisning i talepædagogik og diktion
Formålet med undervisningen i
”stemme,
tekst,
sprog”
er at uddanne en skuespiller, der
er fleksibel og alsidig i sin brug af stemmen, og som kan honorere de krav, der stilles til
deres professionelle arbejde efter endt uddannelse. Det kan blandt andet være roller på
store scener med klassiske tekster, på mindre scener med moderne tekster, i filmpro-
duktioner og indtaling af lydbøger.”
Jeg henholder mig til svaret fra Den Danske Scenekunstskole.
Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt
Side 2
OFFENTLIG