Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
17. september 2025
Folketingets Kulturudvalg har 28. august, efter ønske fra Søren Søndergaard (EL), stil-
let mig følgende spørgsmål nr. 289 (alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål nr. 289:
Vil ministeren fremlægge en oversigt over de forligsbelagte forhandlinger, evalueringer,
lovinitiativer og øvrige politiske processer på kulturområdet, som forventes gennemført
i det kommende folketingsår?
Svar:
Jeg ser frem til et folketingsår med en række spændende opgaver på Kulturministeriets
område. Det afspejles bl.a. også på dette års finanslovsforslag, hvor der er afsat ekstra-
ordinært mange midler til kulturområdet.
På nuværende tidspunkt er det planlagt, at der i det kommende folketingsår bl.a. skal
drøftes udmøntning af det kulturelle aktstykke, udmøntning af idrætsaktstykket,
diverse udeståender ifm. opfølgning på medieaftalen 2023-2026 mv.
Derudover vil der være en række initiativer, bl.a. som opfølgning på finanslovsforslaget,
som på nuværende tidspunkt endnu ikke er rammesat.
For så vidt angår lovinitiativer kan jeg henvise til regeringens lovprogram, der bliver
offentliggjort den 7. oktober 2025 ifm. Folketingets åbning. Der kan dog henvises til, at
Kulturministeriet på nuværende tidspunkt har sendt fire lovforslag i ekstern høring.
Det drejer sig om:
- lovforslag om produktionsrabat til film- og serieproduktion
- lovforslag om tilskud på Kulturministeriets område
- lovforslag om ændring af folkeoplysningsloven
- lovforslag om ændring af lov om ophavsret.
Udkast til de fire lovforslag fremgår af høringsportalen (https://hoeringsportalen.dk/).
Dok. nr. 263757