Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
28. august 2025
Folketingets Kulturudvalg har 8. august 2025, efter ønske fra ikke-medlem af udvalget
(MFU) Susie Jessen (DD), stillet mig følgende spørgsmål nr. 275 (alm. del), som jeg her-
med besvarer.
Spørgsmål nr. 275:
Vil ministeren redegøre for, hvor mange offentlige midler spillestedet Vega modtager
fra det offentlige og svare på, om ministeren mener, at Vega som spillested skal mod-
tage offentlige midler, når de lægger scene til kunstnere, der hylder terrororganisatio-
ner og opfordrer til drab på politikere, hvilket som bekendt er ulovligt? Der henvises til
artiklen »De er sigtet for terror - nu åbner Vega i København dørene for dem«, Berling-
ske, 8. august 2025.
Svar:
Lad mig starte med at slå fast, at Hizbollah og Hamas har mange uskyldige menneske-
liv på samvittigheden. Det er for mig at se uforståeligt, at man kan få sig selv til at råbe
sin støtte ud til den slags skruppelløse organisationer
–
særligt som musiker med et
stort publikum med mennesker, der ser op til en.
Jeg forventer, at alle i samfundet overholder gældende lovgivning. Det gælder også spil-
lesteder, artister og publikum. I tilfælde af lovovertrædelser vil det være en sag for po-
liti og domstole. Derfor mener jeg heller ikke, at det ikke skal være op til kulturministe-
ren eller nogle andre politikere, at bestemme hvilke kunstnere, der inviteres til at op-
træde på danske spillesteder.
I 2025 modtager Vega i alt 7.235.000 kr. i offentlige midler. I perioden 2025-2028 er
Vega af Statens Kunstfond udpeget til regionalt spillested og modtager derfor et årligt
tilskud på henholdsvis 3,75 millioner kr. fra Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for
Musik og 2,6 millioner kr. fra Københavns Kommune. I perioden 2025-2028 modtager
Vega desuden et årligt driftstilskud på 800.000 kr. fra Statens Kunstfonds Projektstøt-
teudvalg for Musik til at udvikle nye formater til livescenen, jf. tabel 1.
Dok. nr. 260569