Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
9. juli 2025
Folketingets Kulturudvalg har 26. juni 2025 stillet mig følgende spørgsmål nr. 260
(alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål nr. 260:
Vil ministeren kommentere henvendelsen fra Sjællands Teater (KUU alm., del bilag
213), og hvordan ministeren forholder sig til, at oprettelsen af den nye Region Østdan-
mark samler to regioner, der adskiller sig markant i forhold til statslige kulturmidler
pr. indbygger, og at et fremtidigt gennemsnit i den nye region vil kunne camouflere de
væsentlige geografiske forskelle i kulturstøtte?
Svar:
Jeg er enig med Sjællands Teater i, at scenekunsten er en helt central del af dansk kul-
turliv. I mødet med scenekunsten kan vores værdier, identitet og perspektiver på ver-
den styrkes. Det bliver kun vigtigere i krisetider.
Derfor er jeg også enig i, at det er vigtigt, at der er udbud af scenekunst af høj kvalitet i
hele landet, så scenekunsten bliver tilgængelig for flest mulige.
Jeg er opmærksom på, at Sjællands Teater ønsker at blive omfattet af scenekunstlovens
§ 5. Det er der også andre egnsteatre, der ønsker. Og scenekunstområdet er generelt
præget af forældet lovgivning, manglende gennemsigtighed og historisk betingede bevil-
linger, som det vil være oplagt at se nærmere på, herunder også hvordan teatre katego-
riseres.
Det er samtidig rigtig, at der er geografiske forskelle i fordelingen af statslige kultur-
midler i Danmark. Det skyldes blandt andet, at en del kulturinstitutioner er etableret
på lokalt initiativ, og at prioriteringen af kulturen varierer rundt om i kommunerne.
Netop på scenekunstområdet afspejler den statslige støtte til egnsteatre for eksempel
den kommunale støtte, idet staten refunderer en procentdel af de kommunale udgifter.
Jeg mener derfor heller ikke, at det er rigtigt, at en sammenlægning af de to regioner
camouflerer geografiske forskelle i kulturstøtte.
Dok. nr. 229457