Kulturudvalget 2024-25
KUU Alm.del
Offentligt
3051490_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
9. juli 2025
Folketingets Kulturudvalg har d. 17. juni 2025, efter ønske fra Katrine Daugaard (LA),
stillet mig følgende spørgsmål 258-259 alm. del, som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål nr. 258:
Vil ministeren i forlængelse af Jes Dorph-Petersens åbne til brev til ledelsen på TV
2 Danmark, bragt på Dorph-Petersens facebookside den 12. juni, indhente bidrag
fra TV 2, hvor de svarer på følgende:
Stoler TV 2 efter dommen i Højesteret stadig på konklusionerne af advokatun-
dersøgelsen?
Fik TV 2 tilstrækkelig information om advokatens grundlag for de konklusio-
ner, TV 2 baserede de endelige sanktioner på?
Hvilken betydning har det for TV 2, at den advokat, direktionen selv håndpluk-
kede som landets dygtigste til advokatundersøgelser, nu er dømt for ikke at ud-
føre sit arbejde lovligt og forsvarligt?
Er det forsvarligt, at Yvonne Frederiksen på et usikkert grundlag anbefalede
direktionen at tildele mig advokatundersøgelsens hårdeste sanktion?
Har TV 2 et medansvar for de mangler i udførelsen af advokatundersøgelsen,
som Yvonne Frederiksen er dømt for?
Svar nr. 258:
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet bidrag fra TV 2, der svarer følgende:
”TV
2 iværksatte i 2020 en ekstern advokatundersøgelse og et omfattende kulturarbejde
for at adressere udfordringer med strukturel sexisme og krænkelser på TV 2. TV 2 står ved
de nødvendige ledelsesbeslutninger, der blev truffet på baggrund af blandt andet advokat-
undersøgelsen og kulturarbejdet, herunder vedrørende personaleforhold.
TV 2 ønsker principielt ikke at udtale sig om personalesager i offentligheden.
Højesterets afgørelse af 7. maj 2025 vedrører tilsidesættelse af Advokatnævnets regler for
god advokatskik i forbindelse med, at advokat Yvonne Frederiksen på et møde med Jes
Dorph-Petersen og dennes advokat efter gennemførelse af advokatundersøgelsen rede-
gjorde for sine vurderinger i en sag vedrørende Jes Dorph-Petersen.
Højesterets afgørelse af 7. maj 2025 vedrører derimod hverken det forhold, at advokatun-
dersøgelsen blev gennemført, undersøgelsesprocessen eller vurderingen på baggrund af
Dok. nr. 227874
KUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 259: Spm., om ministeren mener, at statsejede institutioner fremover bør holde sig fra advokatundersøgelser
undersøgelsen, ligesom Højesterets kendelse ikke giver belæg for, at advokat Yvonne Fre-
deriksen skulle have handlet lovstridigt.”
Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt
Side 2