Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
3. juli 2025
Folketingets Kulturudvalg har 10. juni 2025 stillet mig følgende spørgsmål nr. 254
(alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål nr. 254:
Vil ministeren i forlængelse af materialet fra Gramex, Bauer Media og Radio ABC-
Gruppen oplyse, om der er proportionelle regler for afregning af rettigheder for hhv. eu-
ropæiske kunstnere, der afspilles i USA, og amerikanske kunstnere, der afspilles i Eu-
ropa, jf. bilag 134, 148 og 149? Er der forskelle i afregningsmodellerne mellem musik
spillet via DAB eller FM, og hvordan påvirker det danske kunstnere i forhold til ameri-
kanske kunstnere?
Svar:
I Danmark har vi i bekendtgørelse nr. 218 af 09/03/2010 om anvendelsen af ophavsrets-
loven i forhold til andre lande (udlandsbekendtgørelsen) tidligere haft et gensidigheds-
princip på musikområdet, som indebar at musikere og producenter fra tredjelande kun
fik betaling, hvis de danske rettighedshavere også modtog betaling, når deres indhold
blev brugt i tredjelandet.
I september 2020 fastslog EU-Domstolen imidlertid, at et sådant gensidighedsprincip
kun kan fastsættes af EU. Derfor måtte vi ændre reglerne og fjerne princippet fra vores
lovgivning. I samarbejde med andre EU-lande arbejder jeg ihærdigt for at få EU-reg-
lerne ændret, så det igen er muligt at have et gensidighedsprincip på musikområdet i
Danmark
–
et princip jeg anser for proportionalt og gavnligt for blandt andet de danske
radiostationer.
Afslutningsvis bemærkes, at det alene er parterne i en specifik aftale, herunder den
konkrete radiostation og forvaltningsorganisation, der har indblik i, hvordan kunst-
nerne afregnes, når disse bliver spillet i radioen. Dette gælder for såvel DAB som for
FM.
Med venlig hilsen
Dok. nr. 226767