Folketingets Kulturudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
25. juni 2025
Besvarelse af spørgsmål 250 alm. del stillet af udvalget den 3. juni
2025 vedr. henvendelse fra Anders Gerner Frost
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere henvendelse af 28/5-25 fra Anders Gerner
Frost om Planklagenævnet, jf. KUU alm. del - bilag 204?
Svar:
Der er i Danmark på en række områder ved lov etableret uafhængige og
domstolslignende klagenævn, blandt andet Planklagenævnet, som løser
tvister inden for nævnets kompetenceområde.
Klagenævnene påser, at gældende lovgivning er overholdt i de tvister,
der indbringes for nævnet. Konkret påser Planklagenævnet lovgivning
som Folketinget har vedtaget på bl.a. Miljø- og Ligestillingsministeriet
og By-, Land- og Kirkeministeriets område. Nævnet kan således kun
træffe de afgørelser, som den til enhver tid gældende lovgivning dikte-
rer.
Nævnenes afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ kla-
geinstans, men de kan efterfølgende indbringes for domstolene. En
myndighed, f.eks. en kommune, der ikke mener, at et nævn har truffet
den rigtige afgørelse, vil således skulle indbringe afgørelsen for dom-
stolene.
Da Planklagenævnet er uafhængigt, kan jeg som minister ikke gå ind i
eller udtale mig om konkrete sager, der er indbragt for eller afgjort af
nævnet.
Til brug for besvarelse af henvendelsen, har jeg indhentet bidrag fra
Nævnenes Hus, der blandt andet sekretariatsbetjener Planklagenævnet.
Nævnenes Hus har oplyst følgende:
”Af
de i henvendelsen nævnte arrangementer kan det oplyses, at Plan-
klagenævnet har modtaget klager og truffet afgørelser for så vidt angår
Gribskovs Kommunes afgørelser vedrørende Musik i Lejet samt Køge
Kommune afgørelse vedrørende Køge Festuge.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk