Kulturudvalget 2024-25
KUU Alm.del
Offentligt
3063851_0001.png
Folketinget
Kulturudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
20. maj 2025
Strafferetskontoret
Rebecca Sophie Kolls
Larsen
2025-05046
3702143
Besvarelse af spørgsmål nr. 203 (Alm. del) fra Folketingets
Kulturudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 203 (Alm. del), som
Folketingets Kulturudvalg har stillet til justitsministeren den 15. april 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Justitsministeriet skal anmode om, at bilaget behandles
fortroligt,
da det
indeholder oplysninger om enkeltpersoners strafbare forhold.
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 232: Spm., om samfundets almindelige retsregler gælder fuldt ud fra det øjeblik, en fodboldkamp er fløjtet af
Spørgsmål nr. 203 (Alm. del) fra Folketingets Kulturudvalg:
”Kan ministeren bekræfte, at hvis en fodboldspiller i umiddelbar
forlængelse af en fodboldkamp i f.eks. Superligaen udøver et
fysisk overgreb på en anden spiller (så som slag, spark, nikke en
skalle eller lignende), så er der tale om en overtrædelse af
straffeloven, som kan føre til domsfældelse? Og kan ministeren
bekræfte, at politiet som udgangspunkt skal efterforske sådanne
overgreb, også uden at der foreligger en anmeldelse, hvis disse
er tilstrækkeligt offentligt dokumenteret, f.eks. via en TV-
transmission?”
Svar
:
For så vidt angår den konkrete sag, som Justitsministeriet antager, at
spørgsmålet udspringer af, henvises til vedlagte fortrolige bilag.
Justitsministeriet kan generelt oplyse, at straffelovens kapitel 25 indeholder
en række bestemmelser om vold, herunder § 244, stk. 1, hvorefter den, som
øver vold mod eller på anden måde angriber en andens legeme, straffes med
bøde eller fængsel indtil 3 år.
Spørgsmålet om udøvelse af vold i forbindelse med sport er bl.a. behandlet
af Thomas Elholm m.fl. i Kommenteret Straffelov – Speciel del, 12. udgave
(2022), side 512-513 (om straffelovens § 244). Det anføres her, at
legemsangreb kan forekomme som led i udøvelsen af sport, f.eks. boksning,
brydning og judo, og at angrebene i sådanne tilfælde – i hvert fald i det
omfang de er nogenlunde i overensstemmelse med den pågældende idræts
regler og praksis – må anses for legitimerede ved deltagernes (stiltiende)
samtykke eller typicitetsbetragtninger. Det anføres endvidere, at det samme
gælder for mindre grove voldshandlinger i kampens hede, selv om der ikke
er tale om en kampsport, men f.eks. fodbold og håndbold.
Spørgsmålet om udøvelse af vold i forbindelse sport er også behandlet i
retspraksis.
Som eksempel kan nævnes Højesterets dom gengivet i Ugeskrift for
Retsvæsen 1985, side 207, hvor Højesteret fandt, at et knytnæveslag rettet
mod en modspiller under en fodboldkamp, hvorved der blev tilføjet denne
et dobbeltsidigt underkæbebrud samt tandskade, måtte henføres under
straffelovens § 244. Højesteret fandt, at volden hverken kunne
karakteriseres som værende af ringe betydning eller af mindre grov
Side 2/3
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 232: Spm., om samfundets almindelige retsregler gælder fuldt ud fra det øjeblik, en fodboldkamp er fløjtet af
beskaffenhed, men dog var udøvet under en fodboldkamp og således måtte
bedømmes med baggrund i den iver og spænding, som kan gribe spillerne.
Som et andet eksempel kan nævnes Østre Landsrets dom gengivet i
Ugeskrift for Retsvæsen 2017, side 1977, hvor retten ud fra en konkret
vurdering fandt, at en fodboldspillers tildeling af spark på indersiden af
foden samt et knytnæveslag i maven ikke var en overskridelse af grænsen
til det strafbare område efter straffelovens § 244. Retten fandt det godtgjort,
at hændelsen skete under en kontrovers umiddelbart efter, at de pågældende
spillere havde kæmpet om bolden i et i øvrigt intenst spil, hvor der ”blev
gået til den” fra begge sider. Det blev tillagt vægt, at knytnæveslaget var
rettet mod maven og ikke medførte videregående følger, og at sparket var
rettet mod foden og ikke var voldsomt.
Justitsministeriet kan herudover oplyse, at det fremgår af retsplejelovens §
742, stk. 2, at politiet efter anmeldelse eller af egen drift iværksætter
efterforskning, når der er rimelig formodning om, at et strafbart forhold, som
forfølges af det offentlige, er begået.
Side 3/3