KUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 188: Spm. om ministeren finder afrapporteringen meningsfuld, når Erhvervsstyrelsen har begrænsede muligheder for at foretage nærmere undersøgelser af rigtigheden af fondenes redegørelser?

Kulturudvalget 2024-25
KUU Alm.del
Offentligt

Folketingets Kulturudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

5. maj 2025

Besvarelse af spørgsmål 188 alm. del stillet af udvalget den 7. april

2025 efter ønske fra Katrine Daugaard (LA).

Spørgsmål:

Vil ministeren, i forlængelse af sit svar på KUU alm. del

–

spm. 168, op-

lyse, om ministeren finder afrapporteringen meningsfuld, når Erhvervssty-

relsen har begrænsede muligheder for at foretage nærmere undersøgelser

af rigtigheden af fondenes redegørelser? Vil ministeren endvidere oplyse,

hvilke sanktionsmuligheder der gælder, hvis en fond ikke overholder

fondslovgivningen og vedtægterne, samt oplyse, hvor mange gange Er-

hvervsstyrelsens tilsyn har ført til indledning af påbudssager siden 2020?

Vil ministeren give et estimat over, hvor mange administrative ressourcer

fonde og Erhvervsstyrelsen bruger hhv. på udarbejdelse af redegørelser og

tilsyn af redegørelser?

Svar:

Baseret på Erhvervsstyrelsens udtalelse i min besvarelse af spørgsmål 168

alm. del stillet af udvalget den 14. marts 2025 kan jeg som svar på det ind-

ledende spørgsmål oplyse, at det væsentligste er, at bestyrelserne arbejder

seriøst og professionelt med anbefalingerne for god fondsledelse. Det for-

udsætter, at der hos bestyrelserne er en reel vilje til at skabe den øgede

åbenhed og gennemsigtighed om fondenes forhold og bestyrelsernes ar-

bejde, som interessenterne efterspørger for at kunne vurdere og forholde

sig til fondene.

Til besvarelse af de øvrige spørgsmål har jeg indhentet en udtalelse fra Er-

hvervsstyrelsen, som jeg henholder mig til. Styrelsen har oplyst følgende:

”Fondstilsynets

sanktionsmuligheder

Erhvervsstyrelsen fører som fondsmyndighed et fondsretligt tilsyn med,

at fonden ledes forsvarligt i overensstemmelse med lovgivningen og

fondsvedtægten. Der er tale om et legalitetstilsyn, og Erhvervsstyrelsen

skal således ikke vurdere hensigtsmæssigheden af ledelsens forretnings-

mæssige dispositioner.

Som led i fondsmyndighedsopgaven kan Erhvervsstyrelsen forlange de

oplysninger fra fondens bestyrelse, som er nødvendige til varetagelse af

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

KUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 188: Spm. om ministeren finder afrapporteringen meningsfuld, når Erhvervsstyrelsen har begrænsede muligheder for at foretage nærmere undersøgelser af rigtigheden af fondenes redegørelser?

2/6

styrelsens opgaver, ligesom styrelsen kan påbyde fondens revisor at give

oplysninger om fondens forhold.

Erhvervsstyrelsen kan som fondsmyndighed endvidere give fondens be-

styrelse påbud om at bringe et forhold i overensstemmelse med er-

hvervsfondsloven, årsregnskabsloven eller fondens vedtægt.

Et påbud fra Erhvervsstyrelsen har karakter af et ”gult kort” til bestyrel-

sen. Det medfører, at hvis bestyrelsen sidder et påbud overhørig, vil det

være en væsentlig indikation af, at de pågældende bestyrelsesmedlem-

mer er uegnede til at varetage bestyrelsesposten i fonden.

Vurderer Erhvervsstyrelsen konkret, at medlemmer af bestyrelsen har

vist sig uegnet til at varetage hvervet, har styrelsen mulighed for under

særlige omstændigheder at afsætte de pågældende. Afsættelse af besty-

relsesmedlemmer er et vidtgående indgreb, hvorfor der skal være for-

hold af særlig alvorlig karakter for fonden, før styrelsen på den måde

griber ind i bestyrelsessammensætningen.

Derudover kan Erhvervsstyrelsen nedsætte et vederlag til et eller flere

bestyrelsesmedlemmer, hvis vederlaget findes for højt, anmode skifte-

retten om at tvangsopløse fonden samt permutere vedtægten, dvs. gen-

nemføre vedtægtsændringer uden bestyrelsens samtykke.

Endelig kan Erhvervsstyrelsen iværksætte en granskning af nærmere an-

givne forhold vedrørende en erhvervsdrivende fond, dens forvaltning el-

ler årsrapporter, såfremt der i en konkret fond er foretaget aktiviteter

eller truffet beslutninger, der efter Erhvervsstyrelsens opfattelse fordrer

en nærmere undersøgelse. En granskning er imidlertid omkostningskræ-

vende og af indgribende karakter for fonden, hvorfor det forudsættes, at

det kun bliver anvendt i tilfælde, hvor der foreligger vægtige grunde,

samt at det begrænses i omfang til de relevante forhold.

Flere bestemmelser i erhvervsfondsloven er strafbelagt. Erhvervsfonds-

lovens bestemmelser om straf tilsigter, at fondens ledelse skal forvente

en sanktion, hvis de overtræder de pligter, der følger med hvervet. Straf-

bestemmelserne er dog sjældent anvendte sanktioner. Det skal ses i sam-

menhæng med, at erhvervsfondsloven indeholder en række andre sank-

tionsmuligheder overfor medlemmer af ledelsen, der ikke overholder

fondslovgivningen.

Manglende overholdelse af kravet i erhvervsfondslovens § 60, stk. 1,

om redegørelse for god fondsledelse medfører ikke bøde efter erhvervs-

fondslovens strafbestemmelser. Bestyrelsen kan dog efter årsregnskabs-

lovens strafbestemmelser straffes med bøde ved overtrædelse af oplys-

ningskravet i årsregnskabslovens § 77 a.

3/6

Har Erhvervsstyrelsen givet fondens bestyrelse et påbud om at indsende

en redegørelse for god fondsledelse, og efterkommer bestyrelsen ikke

dette påbud, kan styrelsen som tvangsmiddel give bestyrelsen daglige

eller ugentlige bøder indtil redegørelsen er indsendt.

Det har ikke været intentionen med erhvervsfondslovens krav om, at be-

styrelserne skal forholde sig til og redegøre for anbefalingerne for god

fondsledelse, at Erhvervsstyrelsen som fondsmyndighed skulle efter-

prøve rigtigheden af fondenes årlige redegørelser.

Det har derimod været intentionen, at anbefalingerne for god fondsle-

delse på samme måde som anbefalingerne for god selskabsledelse, der

blev udstedt i 2001, skulle være frivillige at følge. Anbefalingerne er

dermed

–

i modsætning til lovgivning

–

ikke-bindende og kan ikke hånd-

hæves ved domstolene. Det er op til den enkelte erhvervsdrivende fond,

om den vil følge anbefalingerne, eller om det for fonden er mere hen-

sigtsmæssigt at være indrettet anderledes, end det anbefales, når blot af-

vigelsen

begrundes i overensstemmelse med ”følg eller forklar”-prin-

cippet, der er forankret i erhvervsfondslovens § 60, stk. 1.

Det er fondenes interessenter, der i sidste ende bør og vil sanktionere i

det omfang, fondene ikke lever op til, hvad der er god skik inden for

fondsledelse.

Antal påbudssager siden 2020

Erhvervsstyrelsen har ikke mulighed for at opgøre det nøjagtige antal af

sager, hvor styrelsen har givet et påbud til en erhvervsdrivende fonds

bestyrelse, da det ikke er alle typer af sager, som i styrelsens sagsbe-

handlingssystem bliver opmærket med, hvilket reaktion en afgørelse in-

deholder.

Det kan dog oplyses, at der i hvert fald er givet følgende påbud i såkaldte

kontrolsager i perioden 2020-2024.

2020

2021

2022

2023

166

2024

Antal påbud

Erhvervsstyrelsen kan derudover generelt oplyse det følgende om sty-

relsens kontrol af de erhvervsdrivende fonde i form af risikobaserede og

temabaserede kontrolsager.

De risikobaserede kontrolsager rejses på baggrund af et risikoparameter,

f.eks. fonde, som kan have foretaget uddelinger uden tilstrækkelige frie

reserver, men de kan også være rejst på baggrund af andre forhold, f.eks.

4/6

andre relaterede sager, henvendelser fra tredjemand eller omtale i pres-

sen.

De temabaserede kontrolsager rejses på baggrund af et tema, som sty-

relsen på tidspunktet har et særligt fokus på, f.eks. forbuddet mod arbej-

dende bestyrelsesformand, kravet om vederlagsoplysninger samt rede-

gørelse for god fondsledelse.

Nedenfor er vist en tabel over rejste kontrolsager i perioden 2020-2024.

2020

153

207

2021

179

218

2022

2023

209

291

2024

114

Risikobaseret

kontrol

Temabaseret

kontrol

I alt

Som udgangspunkt er fondene blevet bedt om at indsende en redegø-

relse for de relevante forhold. Hvis Erhvervsstyrelsen har vurderet, at

lovgivningen ikke har været overholdt, er sagerne blevet afsluttet ved et

påbud, en påtale eller vejledning afhængig af den konkrete overtrædel-

ses karakter og alvor.

Erhvervsstyrelsen kan i relation hertil oplyse, at styrelsen i 2023 gen-

nemgik alle erhvervsdrivende fondes redegørelser for god fondsledelse.

Formålet med gennemgangen var at undersøge, i hvilket omfang besty-

relserne vælger at følge eller forklare de enkelte anbefalinger for god

fondsledelse. Formålet var samtidig at undersøge regelefterlevelsen

blandt de erhvervsdrivende fonde

–

f.eks. om den enkelte bestyrelse

havde forholdt sig til anbefalingerne for det seneste regnskabsår, eller

om redegørelsen for god fondsledelse var tilgængelig på fondens hjem-

meside i det tilfælde, hvor redegørelsen ikke fremgik af årsrapporten.

Undersøgelsen førte til følgende tre reaktioner fra styrelsen:

•

84 erhvervsdrivende fonde fik et brev med påbud om at indsende

redegørelsen for den afsluttede regnskabsperiode og samtidig et på-

bud om fremover at overholde reglerne om god fondsledelse.

Disse påbudsbreve blev sendt til fonde, hvor årsrapporten ikke for-

holdt sig til anbefalingerne for god fondsledelse, eller hvor der var

henvist til en hjemmeside, hvor der ikke var offentliggjort nogen

redegørelser for god fondsledelse, samt til fonde, hvor linket i års-

rapporten førte til en forældet redegørelse for god fondsledelse.

5/6

•

39 erhvervsdrivende fonde fik et brev, der alene indeholdt et påbud

om fremover at overholde reglerne om god fondsledelse.

Disse påbudsbreve blev sendt til fonde, hvor redegørelsen for god

fondsledelse indeholdt alvorlige mangler, samt til fonde, hvor lin-

ket i årsrapporten førte til en redegørelse for god fondsledelse, som

ikke indeholdt en regnskabsperiode.

•

69 erhvervsdrivende fonde fik et brev med vejledning tilpasset den

konkrete fonds fejl og mangler.

Disse vejledningsbreve blev sendt til fonde, hvor redegørelsen for

god fondsledelse indeholdt 10 eller flere konkrete anbefalinger,

som fonden ikke havde forholdt sig til, samt til fonde, hvor linket i

årsrapporten enten ikke virkede eller ikke førte direkte til det sted,

hvor redegørelserne lå, men hvor det dog var muligt at finde en re-

degørelse andetsteds på hjemmesiden.

Økonomiske og administrative konsekvenser for de erhvervsdrivende

fonde

Den nugældende erhvervsfondslov blev vedtaget af Folketinget i 2014

på baggrund af Erhvervsfondsudvalgets rapport og indebar en moderni-

sering af lovgrundlaget for erhvervsdrivende fonde på linje med sel-

skabslovgivningen, en øget åbenhed om bestyrelsens aktiviteter og ud-

delinger samt en styrkelse af fondsmyndighedens muligheder i forhold

til bestyrelsen.

I forbindelse med fremsættelsen af lovforslaget blev der gennemført en

undersøgelse af de forventede administrative konsekvenser i form af

omstillingsomkostninger og løbende byrder, som lovforslaget ville med-

føre for erhvervslivet.

Den gennemførte undersøgelse af de administrative konsekvenser esti-

merede overordnet set, at harmoniseringen med selskabsloven og krav

vedrørende ledelse ville medføre omstillingsomkostninger for ca. 17

mio. kr. og løbende administrative byrder for ca. 5 mio. kr. på samfunds-

niveau årligt.

I undersøgelsen blev det anslået, at kravet om, at bestyrelserne skal for-

holde sig til og redegøre for anbefalingerne for god fondsledelse, ville

medføre administrative omstillingsomkostninger på 7,7 mio. kr., sva-

rende til 5.949 kr. pr. erhvervsdrivende fond, hvor de administrative ak-

tiviteter blev anslået til 11,67 timer pr. erhvervsdrivende fond.

Den løbende opdatering af redegørelsen for god fondsledelse i forbin-

delse med eksempelvis ændringer i strategi eller anden praksis blev an-

slået at medføre løbende administrative byrder på 3,0 mio. kr., svarende

6/6

til 2.298 kr. pr. erhvervsdrivende fond, hvor de administrative aktiviteter

blev anslået til 3,5 timer pr. erhvervsdrivende fond.

Økonomiske og administrative konsekvenser for Erhvervsstyrelsen

Lovforslaget blev skønnet at medføre en række nye sagsbehandlingsop-

gaver for Erhvervsstyrelsen. På baggrund heraf blev det anslået, at der

skulle tilføres i alt 4 årsværk til varetagelse af den øgede sagsbehandling

af fondsmyndighedsopgaver.

Lovforslaget ville endvidere medføre, at Erhvervsstyrelsen skulle vare-

tage sekretariatsfunktionen for Komitéen for god Fondsledelse, der

blandt andet fik til opgave løbende at vurdere anbefalingerne for god

fondsledelse, således at det til stadighed sikres, at anbefalingerne er ud-

tryk for den bedste standard inden for god fondsledelse. Komitéen fik

endvidere til opgave at følge op på den afrapportering, som fondene gi-

ver på anbefalingerne.

Det blev på baggrund af Erhvervsstyrelsens erfaringer med tilsvarende

sekretariatsbetjening for Komitéen for god Selskabsledelse anslået, at

der skulle tilføres 1 årsværk til at varetage den almindelige sekretariats-

funktion. Dog blev det anslået, at der skulle tilføres 1,5 årsværk i 2014

som følge af selve opbygningen af sekretariatsfunktionen. Herudover

blev det anslået, at der skulle tilføres 0,1 mio. kr. pr. år til afholdelse af

møder m.v. i komitéen.

Omkostninger til Erhvervsstyrelsens tilsyn og kontrol med de erhvervs-

drivende fonde, registreringer, modtagelse og bekendtgørelse af årsrap-

porter samt andre relaterede opgaver vedrørende administration af er-

hvervsfondsloven dækkes af det årsgebyr, der opkræves hos de er-

hvervsdrivende fonde.

Det er ikke muligt at redegøre nærmere for Erhvervsstyrelsens konkrete

brug af ressourcer i forhold til bestyrelsernes redegørelse for god fonds-

ledelse, men det kan oplyses, at Erhvervsstyrelsen i perioden 2020-2024

i gennemsnit har anvendt ca. 8 årsværk på det samlede tilsyn og kontrol

med de erhvervsdrivende fonde. Det kan derudover oplyses, at indtæg-

terne fra årsgebyret i 2024 udgjorde 7,8 mio. kr., og at udgifterne ud-

gjorde 8,1 mio. kr.”

Med venlig hilsen

Morten Bødskov