Kulturudvalget 2024-25
KUU Alm.del
Offentligt
3011382_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
29. april 2025
Folketingets Kulturudvalg har 1. april 2025, efter ønske fra Kim Valentin (V), stillet
mig følgende spørgsmål nr. 186 (alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål nr. 186:
Vil kulturministeren oplyse, hvordan det sikres, at danske teleudbydere overholder
EU’s sanktioner mod russiske statsmedier, og hvilke konkrete tiltag kan der
tages for
at styrke myndighedernes kontrol og håndhævelse af sanktionerne i denne sammen-
hæng, så sanktionsbelagte russiske statsmedier ikke kan tilgås gennem danske teleud-
bydere, som det fremgår af artiklen »Teleselskaber bryder sanktioner mod russiske me-
dier
danskerne kan stadig se forbudte sider«, dr.dk den 27. marts 2025?
Svar:
Forordning (EU) nr. 833/2014 om ”restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands
handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine” trådte
i kraft d. 1. marts 2022 og
har direkte virkning i Danmark. Dermed er der ikke behov for national regulering for at
give forordningen virkning efter sit indhold.
Det er i henhold til forordningen forbudt for operatører at udsende eller medvirke til at
udsende indhold fra de medier, der er omfattet af forordningen. Det er operatørernes
ansvar at sikre, at forordningen overholdes.
Kulturministeriet har i forbindelse med vedtagelsen af forordningen delt et bud på en
liste over internetdomænerne knyttet til de sanktionerede russiske statsmedier. Kultur-
ministeriet gjorde i den forbindelse Teleindustrien opmærksom på, at listen ikke har en
normerende karakter, og det ikke kunne garanteres, at den var udtømmende, samt at
operatørerne ikke kunne støtte ret på den.
Digitaliseringsstyrelsen (tidligere Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur) har
desuden tidligere efter aftale med Kulturministeriet, når styrelsen blev gjort bekendt
med, at der var blevet blokeret for domænenavne tilknyttet de sanktionerede russiske
medier i andre EU-lande, orienteret Teleindustrien herom.
Dok. nr. 216995
KUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 186: Spm. om, hvordan det sikres, at danske teleudbydere overholder EU’s sanktioner mod russiske statsmedier?
Det ændrer imidlertid ikke på, at det er operatørernes ansvar at sikre, at forordningen
overholdes ved at blokere indhold fra de omfattede russiske medier.
Jeg har noteret mig Teleindustriens bemærkninger i forhold til uhensigtsmæssigheder
forbundet med den praktiske efterlevelse af forordningen. Jeg er blevet orienteret om,
at Kulturministeriet ad flere omgange har gjort EU-kommissionen opmærksom på disse
forhold, og at Kulturministeriet i relevante sammenhænge fortsat vil rejse problemstil-
lingen over for Kommissionen.
Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt
Side 2