Notat
–
Redegørelse for den norske og danske
mediestøtte til lokale medier
I dette notat redegøres for den norske mediestøtte til lokale medier samt den dan-
ske mediestøtte til lokale og regionale medier.
11. april 2025
ADZI
Den norske mediestøtte til lokale medier
Den daværende regering i Norge annoncerede i 2019 ændringer af den norske me-
diestøtte, herunder større fokus på små lokale medier i hele landet. Ændringerne
er indarbejdet i den nye bekendtgørelse om produktionstilskud til nyheds- og aktu-
alitetsmedier, der trådte i kraft januar 2023. Bekendtgørelsen medførte ændringer
i to af de centrale mediestøtteordninger til medier: produktionsstøtten samt inno-
vations- og udviklingsstøtten. I begge ordninger er der med bekendtgørelsen ind-
ført ændringer, der styrker små lokale medier.
Medier skal levere betalingsbelagt indhold for at være støtteberettigede til produk-
tionsstøtte i Norge. Støtteberettigede medier i den norske produktionsstøtteord-
ning modtager et tilskud, som er forskelligt alt afhængigt af, hvilken tilskudskate-
gori mediet befinder sig i. Den norske produktionsstøttes tilskudskategorier er ba-
seret på mediernes karakter, konkurrencesituation og geografiske placering. Kate-
gorierne afhænger f.eks. af antallet af konkurrenter og deres abonnementstal i et
givent udgivelsesområde. De mindste lokalaviser og medier med en større konkur-
rent på samme geografiske marked har en højere prioritet i støttetildelingen end
f.eks. medier uden en større konkurrent på markedet. Lokale medier kan således
få et større tilskud.
Den norske produktionsstøtte prioriterer desuden lokale medier gennem ordnin-
gens støttelofter og støtteintensiteter. En ordnings støttelofter fastsætter, hvad det
enkelte nyhedsmedie maksimalt kan få tildelt i støtte, hvor støtteintensitet be-
stemmer graden af omkostningsdækning i forhold til støtten. I Norge kan produkti-
onsstøtten for lokale medier med oplag på mellem 450 og 1.700 eksemplarer pr. ud-
givelse udgøre helt op 75 pct. af medieselskabets samlede driftsomkostninger, og
det samlede tilskud må være op til det dobbelte af medieselskabets brugerindtæg-
ter fra abonnement og løssalg i året før tilskudsåret. For øvrige medier må støtte-
beløbet fra produktionsstøtten og andre støtteordninger ikke udgøre mere end 40
pct. af medieselskabets samlede driftsomkostninger eller overstige selskabets ind-
tægter fra abonnement og løssalg i året før tilskudsåret.
Den norske innovations- og udviklingsstøtteordning har som særligt formål at
fremme redaktionel og indholdsrettet innovation i små, lokale nyheds- og aktuali-
tetsmedier. I den norske innovations- og udviklingsstøtte har man øget støtteinten-
siteten til projekter, der retter sig mod små, lokale nyheds- og aktualitetsmedier,
så støtten må udgøre op til 75 pct. af projektomkostningerne. For øvrige projekter
må støtten ikke overstige 40 pct. af projektomkostningerne. Der ses desuden ek-
sempler på, at innovationsstøtten er givet til samarbejdsprojekter mellem lokale
medier.
Jour. nr. 216983