Kulturudvalget 2024-25
KUU Alm.del
Offentligt
3020178_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
13. maj 2025
Folketingets Kulturudvalg har 14. marts 2025, efter ønske fra Birgitte Bergman (KF),
stillet mig følgende spørgsmål nr. 171 (alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål nr. 171:
Vil ministeren i forlængelse af artiklen »Minister er 'skuffet over Helsingør': - Han sid-
der godt fast i sit elfenbenstårn, siger borgmesteren«, helsingordagblad.dk den 11.
marts erkende, at Helsingør Kommune er sat i en økonomisk svær situation, da kom-
munen har mistet 300 mio. kr. i indtægtsbudgettet, primært som følge af boligbeskat-
ningssystemet? Vil ministeren i det lys være med til at finde en løsning, så HamletSce-
nen ikke rammes økonomisk?
Svar:
Jeg har bedt om et bidrag til besvarelsen fra skatteministeren, som oplyser følgende:
"Helsingør Kommunes borgmester har til Helsingør Dagblad sagt, at Helsingør Kom-
mune i år har tabt 100 mio. kr., som regeringen har givet i ufinansierede skattelettelser
til boligejerne.
Det er ikke retvisende, når det fremføres, at regeringen har givet 100 mio. kr. i ufinan-
sierede skattelettelser i Helsingør Kommune.
Med ejendomsskatteloven er der fastsat lofter over grundskyldspromillerne. Lofterne er
fastsat på baggrund af en prognose for de nye ejendomsvurderinger. En opdateret prog-
nose viser imidlertid, at lofterne over grundskyldspromillerne i en række kommuner util-
sigtet reducerer grundskyldsprovenuet. Regeringen meddelte på den baggrund i august
2024, at de berørte kommuner ydes et tilskud i 2025, der kompenserer for en andel af
mindreprovenuet.
For Helsingør Kommune indebærer dette en kompensation på knap 50 mio. kr. Kompen-
sationen er beregnet på baggrund af et skønnet mindreprovenu i Helsingør Kommune på
ca. 65 mio. kr.
Dok. nr. 218627
KUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 171: Spm. om ministeren vil være med til at finde en løsning, så HamletScenen ikke rammes økonomisk?
Til trods for nedjusteringen af provenuskønnet forventes Helsingør Kommunes grund-
skyldsprovenu i de kommende år fortsat på niveau med tidligere år. Det fremgår af kom-
munens kommunalbudget.
Overordnet gælder, at Skatteministeriet løbende udarbejder prognoser for det fremtidige
skatteprovenu. Sådanne prognoser er selvsagt behæftede med usikkerhed. Ændringer i
prognoser kan afspejle en række forhold, herunder bl.a. prisudviklingen. Generelt er en
nedjustering
af en prognose ikke det samme som en ufinansieriet skattelettelse. ”
Med hensyn til spørgsmålet om en løsning, så HamletScenen ikke rammes økonomisk,
så kan jeg oplyse følgende:
Reglerne for statens tilskud til egnsteatre bygger på, at initiativet til og ansvaret for at
støtte et lokalt teater ligger i kommunen, fordi kommunen bedst kan vurdere, hvad der
efterspørges i lokalområdet, og hvor meget teatres aktivitet skal støttes. Kommunens
tilskud fastlægges i en egnsteateraftale med teatret for perioder på fire år. Staten yder
en refusion til kommunen, som er en andel af kommunens tilskud, der er den samme på
tværs af egnsteatre. Det betyder, at staten støtter egnsteatrene med flere midler de ste-
der, hvor kommunen giver højere tilskud. Det statslige tilskud er et incitament, der
skal fremme kommunal støtte til teatre i lokalområderne. Men initiativforpligtelsen i
forhold til tilskudsniveauet ligger hos kommunen.
HamletScenen har en egnsteateraftale med Helsingør Kommune, hvor kommunens til-
skud sænkes fra 2025 til 2026 med 2.624.594 kr. Staten vil fortsætte med at refundere
en del af kommunens udgifter, som fremgår af egnsteateraftalen. Men refusionen bliver
lavere i kroner og øre, fordi den afhænger af størrelsen af kommunens tilskud.
Det er efter min opfattelse ikke holdbart, hvis kommuner med deres tilskud sætter te-
atre i gang og lader dem vokse for senere at forvente, at staten skal sikre tilskudsni-
veauet, når kommunerne af den ene eller anden grund ønsker at omprioritere.
Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt
Side 2