Kirkeudvalget 2024-25
KIU Alm.del
Offentligt
3070462_0001.png
Folketingets Kirkeudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 4664
Doknr.
41812197
Dato
22-09-2025
Folketingets Kirkeudvalg har d. 25. august 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
77 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Helene Brydensholt (ALT)
Spørgsmål nr. 77:
”Kan ministeren oplyse, om der i Danmark findes exitprogrammer specifik
henvendt til mennesker, der vil bryde med Scientology og i bekræftende fald,
hvilke exitprogrammer der er tale om?”
Svar:
Social- og Boligministeriet er ikke bekendt med exitprogrammer specifikt
henvendt til mennesker, der ønsker at bryde med Scientology.
Jeg kan oplyse, at alle kommuner har en generel rådgivningspligt i henhold til
servicelovens § 10 og retssikkerhedslovens § 5. Dette indebærer, at
kommunen skal sørge for, at enhver har mulighed for at få gratis rådgivning.
Rådgivningen er ikke snævert begrænset til det sociale område, men skal være
et bredt tilbud, som kan forebygge sociale problemer og styrke den enkeltes
muligheder for at håndtere øjeblikkelige vanskeligheder. Kommunen skal ved
behov også vejlede om muligheder for støtte og hjælp efter andre myndigheder
eller anden lovgivning.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
1