Kirkeudvalget 2024-25
KIU Alm.del
Offentligt
3041396_0001.png
Folketingets Kirkeudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kirkeudvalget har ved brev af 21. maj 2025 (KIU alm. del
spørgsmål 67) bedt
om min besvarelse af spørgsmål:
”Vil
ministeren, evt. med bidrag fra øvrige ministerier, redegøre for, hvilke reg-
ler og rammer der gælder for religiøse bygningers arkitektoniske udseende,
herunder om der findes regler for, at religiøse bygninger skal harmonere arki-
tektonisk med andre bygninger i området i forhold til bygge- og planlove?”
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Plan- og Landdistriktsstyrelsen, som oplyser
følgende:
”Det
fremgår af planloven (lov om planlægning), at kommunalbestyrelsen er
planmyndighed, og dermed har ansvaret for at tilvejebringe den fysiske
planlægning i form af kommune- og lokalplanlægning.
Lokalplaner regulerer den konkrete og mere præcise anvendelse af typisk
mindre områder. Efter planlovens § 18 må der ikke retligt eller faktisk etab-
leres forhold i strid med bestemmelserne i en lokalplan, medmindre der er
meddelt dispensation fra lokalplanen. En lokalplan regulerer således fremti-
dige dispositioner. En hidtidig, lovlig anvendelse af et område eller en be-
byggelse kan fortsætte uanset bestemmelser i en senere lokalplan.
Det såkaldte lokalplankatalog i planlovens § 15, stk. 2, indeholder en opreg-
ning af emner, der kan fastsættes bindende lokalplanbestemmelser om.
Kommunalbestyrelsen kan fx fastsætte bestemmelser om bebyggelsers om-
fang og udformning. Udformning omfatter ydre fremtræden fx tagform, ma-
terialer, facader, antenner og skiltning.
Kommunalbestyrelsen har i kraft af lokalplankataloget forholdsvis vide
rammer for at fastsætte bindende og detaljerede lokalplanbestemmelser.
Kommunalbestyrelse har dermed også mulighed for at regulere sammen-
hængen mellem bygningerne i et lokalplanområde. Planlægningen som hel-
hed og de enkelte bestemmelser skal dog i alle tilfælde varetage planlæg-
ningsmæssigt relevante og lovlige formål og hensyn, jf. herved formålsbe-
stemmelsen i planlovens § 1.”
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet bidrag fra social- og boligministeren,
som oplyser følgende:
”Byggelovgivningen indeholder ikke særregler for religiøse bygningers arki-
tektoniske udseende. Byggelovens § 6 D, stk. 1, giver kommunerne mulighed
for at stille krav til bebyggelsens ydre udformning i forbindelse med bygge-
sagsbehandlingen. Dette gælder generelt uanset bygningens anvendelse.
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post
[email protected]
Akt nr.: 2025 - 4579
Dato: 17. juni 2025
KIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 67: MFU spm. om, hvilke regler og rammer der gælder for religiøse bygningers arkitektoniske udseende
3041396_0002.png
Kommunen skal vurdere bygningens ydre udformning på baggrund af det
område, hvor byggearbejdet ønskes udført, da formålet med bestemmelsen
er, at kommunen ved at stille krav til bygningens udformning kan sikre en
god helhedsvirkning i forhold til omgivelserne. Kommunen kan fx sikre ens-
artede facader i et område ved at stille krav om en gesimshøjde eller nægte
opsætning af altaner.
Hvis der i en lokalplan eller en byplanvedtægt er detaljerede bestemmelser
om bebyggelsens ydre udformning, kan byggelovens § 6 D, stk. 1, ikke an-
vendes til at stille vilkår i byggetilladelsen.”
Akt nr.: 497274
Side 2
Thomas Danielsen
/ Lise Marie Buhl