Kirkeudvalget 2024-25
KIU Alm.del
Offentligt
3041287_0001.png
Folketingets Kirkeudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kirkeudvalget har ved brev af 20. maj 2025 (KIU alm. del
spørgsmål 61) bedt
om min besvarelse af spørgsmål:
”Vil
ministeren redegøre for, hvilke regler der kan benyttes til at lukke et religi-
øst trossamfund, der benytter en bygning til sine religiøse aktiviteter, hvis byg-
ningen ikke er godkendt til dette formål efter bygge- og planlove, men i stedet
er godkendt til f.eks. grillbar eller industri?”
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Plan- og Landdistriktsstyrelsen, som oplyser
følgende:
”Det
følger af planloven (lov om planlægning), at kommunalbestyrelsen i
kommuneplanen fastlægger de overordnede mål, retningslinjer og rammer
for
kommunens udvikling
herunder f.eks. udlægning af nye områder til boli-
ger eller erhverv.
Lokalplaner regulerer den konkrete og mere præcise anvendelse af typisk
mindre områder. Det er den eneste plantype, som er direkte bindende for
grundejere. Efter planlovens § 18 må der ikke retligt eller faktisk etableres
forhold i strid med bestemmelserne i en lokalplan, medmindre der er med-
delt dispensation fra lokalplanen. En lokalplan regulerer således fremtidige
dispositioner. En hidtidig, lovlig anvendelse af et område eller en bebyggelse
kan fortsætte uanset bestemmelser i en senere lokalplan.
En lokalplan er ikke en tilladelse eller godkendelse, men regulerer den frem-
tidige arealanvendelse i et specifikt område.
Planlovens §12 og §14 giver kommunalbestyrelsen visse muligheder, som fx
at udarbejde en ny lokalplan, for at modsætte sig et påtænkt byggeri eller en
påtænkt ændret anvendelse af bebyggelse. Hvis der er tale om et lokalplan-
lagt område, gælder dette også, selvom det påtænkte byggeri eller den på-
tænkte ændrede anvendelse af bebyggelse er i overensstemmelse med den
gældende lokalplan.
Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af bl.a. den gældende
lokalplanlægning og skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmin-
dre forholdet har underordnet betydning.”
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet bidrag fra social- og boligministeren,
som oplyser følgende:
”Byggeloven
omfatter flere muligheder for kommunerne at reagere på en
ulovlig anvendelse af en bygning. Jeg kan her henvise til mit svar på BOU
alm. del spm. 79.”
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post
[email protected]
Akt nr.: 497274
Dato: 17. juni 2025
Thomas Danielsen
/ Lise Marie Buhl