KIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om, hvordan det vil påvirke folkekirkens økonomi samlet set samt økonomien i menighedsråd, provstiudvalg, stiftsråd og ministeriet, såfremt alle tiltag fra rapporten 'Menighedsrådenes rolle og forslag til forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet' gennemføres

Kirkeudvalget 2024-25
KIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Kirkeudvalg

[email protected]

Kirkeudvalget har ved brev af 9. maj 2025 (KIU alm. del

–

spørgsmål 57) bedt

om min besvarelse af spørgsmål:

”Vil

ministeren redegøre for, hvordan det vil påvirke folkekirkens økonomi

samlet set samt økonomien i menighedsråd, provstiudvalg, stiftsråd og ministe-

riet, såfremt alle tiltag fra rapporten 'Menighedsrådenes rolle og forslag til for-

enkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet' gennemføres?”

Svar:

Forslagene i rapporten

”Menighedsrådenes

rolle og forslag til forenkling og

bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet” vil som andre forslag om initi-

ativer på sogne- og provstiniveau skulle finansieres af hhv. kirkekasserne og

provstiudvalgskasserne.

Det gælder bl.a. forslagene om:

•

Øget professionalisering af menighedsrådenes personaleledelse

Aflastning af menighedsrådenes forvaltning af fast ejendom

Styrkelse og forenkling af reglerne om valg til menighedsråd

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

www.km.dk

Telefon 3392 3390

e-post

[email protected]

Akt nr.: 494242

Dette akt nr. bedes oplyst ved henven-

delse ministeriet

Dato: 15. maj 2025

Styregruppen har i rapporten redegjort for økonomi, og jeg vil i det følgende

uddybe dette.

Jeg vil også gerne understrege, at styregruppens rapport indeholder ambitiøse

forslag, som samlet set vil være med til at forenkle og understøtte menigheds-

rådsarbejdet. Det anser jeg for nødvendigt, hvis vi fremover skal kunne til-

trække engagerede medlemmer af menighedsrådene til at løfte den vigtige

samfundsopgave det er at drive den lokale kirke.

Jeg er opmærksom på, at flere af initiativer vil medføre udgifter for det enkelte

menighedsråd, men jeg må samtidig også understrege, at udvikling, forbedrede

forhold for menighedsrådsmedlemmerne og ansatte samt professionalisering

af ledelsen koster penge.

Ad Øget professionalisering af menighedsrådenes personaleledelse

Ansættelse af en daglig leder

Styregruppen foreslår, at menighedsrådene får valgfrihed mellem, om opga-

verne som personaleansvarlig skal varetages af et menighedsrådsmedlem eller

af en ansat daglig leder.

Det er menighedsrådet, der beslutter, om man ønsker at organisere sig med en

valgt personaleansvarlig eller en ansat daglig leder.

KIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om, hvordan det vil påvirke folkekirkens økonomi samlet set samt økonomien i menighedsråd, provstiudvalg, stiftsråd og ministeriet, såfremt alle tiltag fra rapporten 'Menighedsrådenes rolle og forslag til forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet' gennemføres

Som det fremgår af rapportens kapitel 8, afsnit 8.5.1., giver modellen menig-

hedsrådet mulighed for at delegere personaleansvaret til en ansat daglige le-

der.

Ansættelse af en daglig leder til at varetage opgaverne som personaleansvarlig

skal ske inden for rammerne af de gældende overenskomster.

I rapporten er det i kapitel 8, afsnit 8.1.5, beskrevet, hvilke muligheder over-

enskomsterne giver for at ansætte en medarbejder med ledelsesansvar.

Ansættelsen sker typisk i en stilling som kordegn, kirkegårdsleder

eller ”stor”

administrationschef. Hvis menighedsrådet vælger at ansætte en aktuelt ansat

kordegn som daglig leder, skønnes det, at det vil medføre øgede udgifter på ca.

100.000 kr. årligt.

Hvis der skal oprettes en ny kordegnestilling med ledelsesopgaver, skal indpla-

ceringen ske i løngruppe 3 eller 4. Basislønnen for løngruppe 3 ligger i interval-

let 327.665-393.198 kr. + evt. kvalifikationstillæg og pension, mens basisløn-

nen for løngruppe 4 ligger i intervallet 393.200

–

485.000 kr. + evt. kvalifikati-

onstillæg og pension.

Hvis der ansættelse sker i en kirkegårdslederstilling, ligger basislønnen i inter-

vallet 362.000-468.000 + evt. kvalifikationstillæg og pension.

Kompensation for anvendte fridage

Som det fremgår af rapportens kapitel 8, afsnit 8.5.1 foreslår styregruppen, at

der kan udbetales kompensation for anvendte fridage til en personaleansvarlig,

som er valgt medlem af menighedsrådet, hvis der er behov for tilstedeværelse

på arbejdspladsen inden for den personaleansvarliges almindelige arbejdstid.

Kompensationen er ikke estimeret i rapporten, men forudsættes beregnet ud

fra højeste dagpengesats.

Samarbejde om ansættelse af en personalekonsulent

Menighedsråd og provstiudvalg har allerede i dag mulighed for at indgå samar-

bejde om ansættelse af en personalekonsulent, som kan bistå menighedsrå-

dene med faglig sparring om bl.a. personaleadministration.

Uanset hvilken model for personaleledelse menighedsrådet vælger, vurderer

styregruppen, at der fortsat kan være behov for at ansætte personalekonsulen-

ter på tværs af sogne og provstier, da den valgte personaleansvarlige eller den

daglige leder har behov for sparring, hjælp til forhandling, rådgivning m.v.

Styregruppen foreslår alene, at det gøres nemmere at samarbejde om ansæt-

telse af personalekonsulenter på tværs af provstier ved at afskaffe kravet om

By-, Land- og Kirkeministeriet godkendelse af samarbejdsvedtægten.

Der foreslås således ikke nye tiltage i forhold til ansættelse af personalekonsu-

lenter, men det fremgår af rapportens kapitel 8, afsnit 8.1.5., at der aktuelt er

ansat 30 personalekonsulenter (svarende til 25 årsværk), som dækker 58

Akt nr.: 494242

Side 2

provstier. En personalekonsulents løn udgør gennemsnitligt ca. 600.000 kr. om

året inkl. pension.

I rapportens kapitel 8, afsnit 8.5.3., nævnes det, at det nuværende antal fuld-

tidsansatte personalekonsulenter dækker ca. 50 % af provstierne. Styregrup-

pen vurderer på den baggrund, at antallet skal fordobles for at dække alle prov-

stier. Hvis der anlægges en gennemsnitsbetragtning for lønniveauet svarende

til en årlig løn på ca. 600.000 kr., vil den estimerede omkostning være ca. 15

mio. kr. Styregruppen vurderer dog, at det ikke vil være alle provstier, der øn-

sker at ansætte en personalekonsulent.

Obligatoriske kursus for den personaleansvarlige

Styregruppen foreslår, at den personaleansvarlige skal deltage i et obligatorisk

kursus med uddannelse i fx ledelse, samarbejde, konflikthåndtering, ansættel-

sesretlige regler og overenskomster. Kursuskravet gælder uanset om den per-

sonaleansvarlige er menighedsrådsmedlem eller ansat som daglig leder.

Styregruppen foreslår, at kurset tilrettelægges som et 3-dagsforløb med tilste-

deværelsesundervisning suppleret med en række 2-timers webinarer.

Af rapportens kapitel 8, afsnit 8.5.2.1., fremgår det, at et 3-dages kursus estime-

res at koste ca. 15.000 kr. pr. deltager afhængig af udbyder og eventuel over-

natning. I estimatet er inkluderet forplejning, kørsel og kompensation for an-

vendte fridage. Da alle menighedsråd skal sende enten en valgt personalean-

svarlig eller en ansat daglige leder på kurset, estimeres det i rapporten, at den

samlede omkostning i hele landet vil være omkring 24 mio. kroner. Hertil kom-

mer udgifter ved skift på posten som enten valgte personaleansvarlig eller an-

sættelse af en ny daglig leder. Den enkelte personaleansvarlige skal kun deltage

i kurset en gang.

Omkostningen ved deltagelse i et webinar vurderes at være 100-350 kr. pr. del-

tager pr. webinar.

Obligatorisk online-kursus for formanden og kassereren

Af rapportens kapitel 7, afsnit 7.1.5.3., fremgår det, at styregruppen foreslår, at

formanden og kassereren skal på et obligatorisk kursus målrettet deres opga-

ver.

Det foreslås, at de obligatoriske kurser for formanden og kassereren kan udby-

des som online-kurser for at skabe den fornødne fleksibilitet for de medlem-

mer, der skal gennemføre et obligatorisk kursus.

Udgifterne til disse kurser er ikke estimeret i rapporten, men det vurderes, at

omkostningen for det enkelte menighedsråd vil være beskeden.

Akt nr.: 494242

Side 3

Ad Aflastning af menighedsrådenes forvaltning af fast ejendom

Flytning af opgaver og ansvar vedr. præsteembedets faste ejendomme

Styregruppen forslår, at provstiudvalget fremover bestyrer præsteembedets fa-

ste ejendomme, dvs. tjenesteboliger, landbrugsejendomme, jorder og evt. an-

dre ejendomme til brug for præsteembedet.

Forslaget betyder, at provstiudvalget overtager alle opgaver og ansvar vedrø-

rende vedligeholdelse og drift af tjenesteboligen, ligesom det fremover vil være

provstiudvalget, der træffer beslutning om køb og salg af tjenesteboliger, land-

brugsejendomme, jorder m.v.

Af rapportens kapitel 10, afsnit 10.4.1.4., fremgår det, at forslaget indebærer, at

udgifterne til vedligeholdelse og drift af tjenesteboliger og præsteembedets

landbrugsejendomme m.v. flyttes fra kirkekasserne til provstiudvalgskassen,

ligesom provstiudvalget vil skulle finansiere anlægsudgifter og udgifter til køb

af nye tjenesteboliger.

Udgifterne i provstiudvalgskassen vil skulle finansieres gennem tilsvarende be-

sparelser på bevillingerne til kirkekasserne. Indtægter i form af boligbidrag og

forpagtningsafgifter m.v. vil efter forslaget skulle indbetales til provstiudvalgs-

kassen.

Effektiviseringen af planlægningen af vedligeholdelsesopgaverne bør efter sty-

regruppens vurdering på sigt kunne føre til besparelser for ligningsområdet

som sådan

De samlede udgifter for kirkekasserne til præsteembedets ejendomme var i

2023 576 mio. kr. Indtægterne for kirkekasserne i form af boligbidrag, forpagt-

ningsafgifter og salgssummer var 234 mio. kr., jf. tabel 1 i rapportens, kapitel

10, afsnit 10.4.1.4.

Til sammenligning kan det oplyses, at den lokale økonomis samlede udgifter i

2023 (i 2023-pl) var 7.471 mio. kr. De tilsvarende indtægter var 7.707 mio. kr.

Provstiudvalget vil med forslaget få mulighed for at organisere opgaven med

vedligeholdelse og drift af tjenesteboliger på tre måder. Ingen af organiserings-

formerne vurderes umiddelbart at være dyrere end i dag, idet der vil være be-

sparelse i kirkekasserne, primært i form af besparelser på honorarer til kirke-

værge og til menighedsrådenes bygningskyndig, samt effektiviseringsbespa-

relse ved at samle opgaverne. Dette gælder uanset, at flere provstiudvalg må

forventes at vælge at ansætte bygningskonsulenter til at understøtte provstiud-

valgets forvaltning af området.

Provstiudvalget skal fremadrettet varetage synet af tjenesteboligerne mindst

hvert 2. år, ligesom der vil være opgaver med vedligeholdelse, istandsættelser

og nybyggeri. Tidsforbruget på landsplan estimeres til ca. 13.500 timer pr år

svarende til gennemsnitligt 132 timer pr. provsti. Hvert provsti har således i

runde tal gennemsnitligt behov for 11 timer/måned til opgaven med tilsyn,

vedligeholdelse og istandsættelse af tjenesteboliger i provstiet.

Omkostningerne forbundet hermed afhænger af, om opgaven varetages af en

frivillig, en ansat eller en konsulent. Den samlede udgift for det enkelte provsti

forventes dermed at være mellem 1.000 og 10.000 kr. om måneden. Udgiften

Akt nr.: 494242

Side 4

vurderes at kunne finansieres ved besparelse på menighedsrådenes udgifter til

bygningskyndige og gennem effektiviseringer.

Eventuelle udgifter i forbindelse med registrering af provstiudvalget som be-

styrer af præsteembedets faste ejendom i CVR-registret eller tingbogen er ikke

estimeret og vil skulle afklares i implementeringsforløbet.

Afskaffelse af krav om provstiudvalgets og stiftsøvrighedens godkendelse

på kirkegårdsområdet

Et flertal i styregruppen bestående af alle medlemmer på nær et foreslår, at

godkendelseskrav på kirkegårdsområdet, hvor menighedsrådets beslutning i

dag skal godkendes af stiftsøvrigheden eller provstiudvalget, afskaffes således,

at menighedsrådene selv kan igangsætte initiativer på kirkegårdsområdet uden

at skulle have beslutningen godkendt.

Af rapportens afsnit 10.4.2, fremgår det, at forslaget vil betyde, at menighedsrå-

det kan beslutte køb og salg af arealer og bygninger på eller uden for kirkegår-

den, opførelse, ombygning og nedrivning af bygninger på eller uden for kirke-

gården, ligesom menighedsrådet kan beslutte anlæggelse, udvidelse og nedlæg-

gelse af kirkegårde og af parkeringspladser til brug for kirkegården uden for-

udgående godkendelse.

Afskaffelse af godkendelseskompetencer vil indebære opgavebortfald hos både

provstiudvalg og stiftsøvrigheden og dermed et mindre ressourcebehov hos

disse myndigheder. Den præcise besparelse er ikke estimeret i rapporten.

I forhold til forslaget om kategorisering af kirkegård henvises til afsnittet ne-

denfor om udgifter, som styregruppen foreslår finansieret af fællesfonden.

Ad Styrelse og forenkling af reglerne om valg til menighedsråd

IT-udgifter og digitalisering ifm. valg

Styregruppen anbefaler, at den funktionalitet, som blev udviklet forud for me-

nighedsrådsvalget i 2022, og som giver menighedsrådene mulighed for at ud-

sende digital post til den enkelte stemmeberettigede med invitation til hhv. ori-

enteringsmøde og valgforsamlingen, implementeres hurtigst muligt. Løsningen

indeholder en funktionalitet, så vælgere, der er undtaget for at modtage digital

post, i givet fald vil modtage et fysisk brev.

Udgifter ved brug af løsningen vil som andre udgifter ved menighedsrådsvalg

skulle betales af menighedsrådet.

I rapportens kapitel 11, afsnit 11.3.3., estimeres det, at en forsendelse til 10.000

borgere af en A4-side vil koste ca. 18.750 kr. pr. udsendelse (2024-priser) for

både den digitale forsendelse og den fysiske forsendelse. Hvis et menighedsråd

vælger at udsende invitationer til orienteringsmøde, valgforsamling og evt. eks-

traordinær valgforsamling, vil udgiften til disse tre forsendelser være ca.

56.000 kr. (2024-priser).

Akt nr.: 494242

Side 5

Konkrete udgifter som foreslås finansieret af fællesfonden

På enkelte punkter foreslår styregruppen, at implementeringsudgifter afholdes

af fællesfonden. Det gælder forslaget om, implementering af overgangsordnin-

gen for flytning af opgaver og ansvar vedr. præsteembedets faste ejendom, ud-

gifter til screening og kategorisering af umistelige kirkegårde og it-udgifter til

menighedsrådets møder mv.

Implementering af forslag om tjenesteboliger, landbrugsejendomme, jor-

der m.v.

Af rapportens kapitel 10, afsnit 10.4.1.8., fremgår det, at styregruppen foreslår,

at der implementeres en overgangsordning med ikrafttrædelse fra 2027 i ud-

valgte provstier, som skal sikre, at flytning af opgaver og ansvar vedr. tjeneste-

boliger og præsteembedets landbrugsejendomme m.v. igangsættes hensigts-

mæssigt og tager hensyn til lokale tilpasningsforhold, den langsigtede vedlige-

holdelse, investeringsplaner, erfaringsudveksling m.v.

Ved at gennemføre implementeringen gradvist vurderer styregruppen, at for-

slaget om at flytte opgaven til provstiudvalget kan tage hensyn til størrelsen og

omfanget af opgaven, idet det vil medføre en større omlægning, som berører en

bred kreds og har betydning for både præster, provster og provstiudvalg.

For at sikre en smidig implementering foreslår styregruppen, at der nedsættes

en arbejdsgruppe med relevante repræsentanter fra folkekirken og By-, Land-

og Kirkeministeriet, der skal sørge for, at indførelsen sker smidigt, og at even-

tuelle udfordringer håndteres og afhjælpes hensigtsmæssigt.

Styregruppen foreslår, at udgifter til implementering, herunder udgifter til ar-

bejdsgruppen, sekretariatsbetjening samt ekstern konsulentbistand, finansie-

res af fællesfonden. Styregruppen estimerer udgifterne til i alt 4,5 mio. kr. for-

delt på tre år.

Screening af kirkegårde

Af rapportens kapitel 10, afsnit 10.4.2., fremgår det, at styregruppens flertal i

forlængelse af forslaget om at afskaffe godkendelseskravene på kirkegårdsom-

rådet foreslår, at der foretages en kategorisering af kirkegårdene med henblik

på at udpege umistelige kirkegårde, som efter forslaget fortsat vil være omfat-

tet af krav om godkendelse af ændringer m.v. ved stiftsøvrigheden.

Styregruppen foreslår, jf. rapportens kapitel 10, afsnit. 10.4.2.2., at udgifter til

screening og kategoriseringen af umistelige kirkegårde, herunder sekretariats-

betjening af Udvalget om kirkegårde, finansieres af fællesfonden. Styregruppen

estimerer udgifterne til 2,6 mio. kr. (engangsudgift). Udgifterne forventes i lø-

bet af 2-3 år finansieret gennem besparelse på stiftsadministrationerne som

følge af opgavebortfald.

Akt nr.: 494242

Side 6

IT-udgifter

Styregruppen foreslår, at der indføres en elektronisk beslutningsprotokol til

brug for menighedsrådene i Kirkeportalen.

Udgifterne til integrationen af en elektronisk beslutningsprotokol er i rappor-

tens kapitel 7, afsnit. 7.2.4.2., skønnet til 300.000 kr. (engangsudgift), mens de

årlige driftsudgifter på landsplan er skønnet til 40.000 kr.

Det fremgår af rapporten, at det kan overvejes, om omkostningerne til driften

af systemet skal afholdes af de menighedsråd, der benytter Kirkeportalen; en-

ten efter en fordelingsnøgle eller bundet op på konkret brug af funktionen.

Styregruppen foreslår, at valg til provstiudvalg og valg af menighedsrepræsen-

tanter til stiftsråd afvikles som en valgforsamling. I rapportens kapitel 12, af-

snit. 12.4.4., foreslås det, at der udvikles en elektronisk selvbetjeningsløsning

til indberetning af resultatet af provstiudvalgs- og stiftsrådsvalg. Udgiften esti-

meres til ca. 300.000 kr. (engangsudgift). Løsningen skal i givet fald først ud-

vikles i 2028 forud for valg til provstiudvalg og stiftsråd i 2029.

Styregruppens rapport er vedlagt som bilag 1.

Akt nr.: 494242

Side 7

Morten Dahlin

/ Katrine G. Søndergaard