KIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 56: Spm. om kommentar til kronikken 'Ryslinge Frimenighed og livet uden for folkekirkens mure' fra Kristeligt Dagblad den 3/4-25

Kirkeudvalget 2024-25
KIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Kirkeudvalg

[email protected]

Kirkeudvalget har ved brev af 9. maj 2025 (KIU alm. del

–

spørgsmål 56) bedt

om min besvarelse af spørgsmål:

”Vil

ministeren kommentere på kronikken 'Ryslinge Frimenighed og livet uden

for folkekirkens mure' fra Kristeligt Dagblad den 3. april 2025, herunder sær-

ligt udviklingen i frimenighedernes juridiske og praktiske forhold til myndighe-

derne?”

Svar:

Den danske folkekirke har i medfør af grundloven en særstilling i Danmark. Det

følger således af grundlovens § 4, at den evangelisk-lutherske kirke er den dan-

ske folkekirke, og at den som sådan understøttes af staten.

De evangelisk-lutherske frimenigheder har hverken før eller efter vedtagelsen

af lov om trossamfund uden for folkekirken (trossamfundsloven) været en del

af folkekirken, men har dog et historisk begrundet tættere forhold til folkekir-

ken end andre trossamfund. Jeg henviser i den forbindelse til kirkeministerens

svar af 2. maj 2025 på KIU L 175

–

spm. 1. Svaret er vedlagt.

Selv om der ikke består noget modsætningsforhold mellem frimenighederne og

folkekirken med hensyn til bekendelsesgrundlag og lære, står de evangelisk-lu-

therske frimenigheder uden for folkekirken, hvilket først og fremmest skyldes

et ønske hos disse menigheder om at kunne organisere sig under friere former,

end det er muligt selv inden for folkekirkens valgmenigheder. Den første evan-

gelisk-lutherske frimenighed blev således stiftet i 1883 på Mors. Da der i folke-

kirken og de evangelisk-lutherske frimenigheder til stadighed har foreligget et

gensidigt ønske om at bevare en nær forbindelse, er der i den kirkelige lovgiv-

ning gennemført en række bestemmelser, der giver frimenigheder og deres

præster en særstilling, der ikke er tillagt andre trossamfund uden for folkekir-

ken. Se P. Espersen, Kirkeret, Alm. del, 2. udgave (1999), side 185.

Disse rettigheder betyder bl.a., at præster i evangelisk-lutherske frimenigheder

har adgang til at bære folkekirkens præstetjenestedragt, og at den kirkelige

lovgivning indeholder regler om evangelisk-lutherske frimenigheders mulig-

hed for at låne kirkebygninger til gudstjenester og kirkelige handlinger.

De evangelisk-lutherske frimenigheders muligheder til at få vielsesbemyndi-

gelse har

–

modsat hvad der fremgår af kronikken

–

både før og efter vedtagel-

sen af trossamfundsloven svaret til de muligheder andre trossamfund uden for

folkekirken har for at få vielsesbemyndigelse.

Som oplyst i kirkeministerens svar af 2. maj 2025 på KIU L 175

–

spm. 1 har

evangelisk-lutherske frimenigheder, der ønskede vielsesbemyndigelse, således

før trossamfundslovens ikrafttræden 1. januar 2018 skullet søge herom i

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

www.km.dk

Telefon 3392 3390

e-post

[email protected]

Akt nr.: 494087

Dette akt nr. bedes oplyst ved henven-

delse ministeriet

Dato: 6. juni 2025

KIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 56: Spm. om kommentar til kronikken 'Ryslinge Frimenighed og livet uden for folkekirkens mure' fra Kristeligt Dagblad den 3/4-25

medfør af de dagældende bestemmelser om vielsesbemyndigelse til præster i

godkendte trossamfund i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning (ægteskabs-

loven). Det var således før vedtagelsen af trossamfundsloven en forudsætning

for vielsesbemyndigelsen, at disse frimenigheder blev godkendt som trossam-

fund, og at der blev ansøgt om vielsesbemyndigelse til frimenighedens præst.

Dette svarer til den retstilstand, der nu følger af § 15, stk. 1, i trossamfundslo-

ven, jf. § 17, stk. 2, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning. Se også P. Esper-

sen, Kirkeret, Alm. del, 2. udgave (1999), side 187.

For god ordens skyld bemærkes også, at det ikke er korrekt, når det i artiklen

nævnes, at medlemmer af frimenigheder tidligere har kunnet få deres dåb regi-

streret i folkekirken.

For så vidt angår frimenighedspræsters adgang til folkekirkens efteruddannel-

ser kan jeg oplyse, at det er rektor for Folkekirkens Uddannelses- og Videncen-

ter (FUV), som kan beslutte, hvorvidt præster uden for folkekirken skal afholde

udgifter til ophold og undervisning. FUV finansieres af fællesfonden, hvis pri-

mære indtægtskilde er landskirkeskatten, dvs. folkekirkemedlemmernes bi-

drag. Disse regler blev ikke ændret med vedtagelsen af trossamfundsloven.

Derudover kan jeg oplyse, at der med de netop vedtagne ændringer af lov om

trossamfund uden for folkekirken (L 175) er indført mulighed for, at vielsesfor-

rettere kan vælge at aflægge en skriftlig prøve i dansk familieret, frihed og fol-

kestyre som alternativ til det hidtidige krav om deltagelse i et todages kursus.

Ændringen, der træder i kraft den 1. januar 2026, vil indebære en højere grad

af fleksibilitet for religiøse forkyndere, der ønsker vielsesbemyndigelse, og vil

tilgodese, at der er tale om en mangfoldig målgruppe med forskellige bag-

grunde og kompetencer.

Akt nr.: 494087

Side 2

Thomas Danielsen

/ Jens-Christian Hedegaard Holm