KIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om oversendelse af Nationalmuseets vurderinger af ansøgningerne til Kirkeistandsættelsesordningen 2025

Kirkeudvalget 2024-25
KIU Alm.del
Offentligt

31. marts 2025

Sagsnummer: 22/09020

Kirkeministeriet

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Forskning, Samling og Bevaring

Oldtid, Middelalder og Renæssance

+45 41206701

[email protected]

Vedr. Antikvarisk vurdering af ansøgninger til By- Land og -Kirkeministeriets Kirkeistandsættelses-

ordning 2025.

Der er pr. 12. marts d.a. indleveret 33 ansøgninger til Nationalmuseets vurdering.

De indkomne ansøgninger er inddelt i tre grupper, nemlig 1. absolut støtteværdige projekter, 2. gode

projekter uden de samme nationale værdier som de absolut støtteværdige, og 3. gode projekter, der

falder uden for nærværende støtteordning.

Fordelingen af de 33 sager i ovenstående grupper er som følger, i alfabetisk orden:

Absolut støtteværdige projekter:

Als, Bryndum, Glesborg, Herning, Jelling, Kristkirken, Lillebrænde,

Nørre Nissum, Nørre Snede, Ribe Domkirke, Sankt Lukas, Stenum, Tureby, Vig, Vivild.

Gode projekter uden de samme nationale værdier som de absolut støtteværdige, men som også findes

støtteværdige:

Bedsted, Fodslette, Gredstedbro, Gørløse, Hanning, Hillerslev, Hviding, Jerne, Kværs,

Lomborg, Læborg, Skads, Tarm, Tranebjerg, Tørring, Vandborg.

Gode projekter, der falder uden for nærværende støtteordning:

Hvorup, Sønder Felding.

Nationalmuseets forslag til

en prioriteret rækkefølge af de projekter, der anses for absolut støtte-

værdige,

er: Jelling, Tureby, Vivild, Glesborg, Bryndum, Herning, Ribe Domkirke, Nørre Snede,

Nørre Nissum, Als, Lillebrænde, Vig, Sankt Lukas, Stenum, Kristkirken.

Herefter forslag til

prioritering af de resterende projekter, som også findes støtteværdige:

Lom-

borg, Vandborg, Tørring, Læborg, Hanning, Tranebjerg, Jerne, Hillerslev, Gredstedbro, Kværs, Skads,

Bedsted, Tarm, Fodslette, Gørløse, Hviding.

Denne fordeling er baseret på en gennemgang af de indleverede ansøgninger i den indleverede række-

følge og med følgende kommentarer:

KIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om oversendelse af Nationalmuseets vurderinger af ansøgningerne til Kirkeistandsættelsesordningen 2025

1. Als Kirke, Hindsted herred, Ålborg amt, Nationalmuseets j.nr. 22/10517.

Der søges om midler til restaurering af krucifiksfigur i henhold til forslag udarbejdet af Bevarings-

center Nord. Det ønskede arbejde er godkendt af Aalborg Stiftsøvrighed i brev af 25. februar d.a.,

Akt.nr. 3359674.

Als Kirke består af romansk skib, kor og apsis samt senmiddelalderlige tilføjelser i

form af et tårn mod vest og et våbenhus mod syd. Indvendigt præges kirkerummet dels af senmiddel-

alderlige hvælvinger, dels af historisk inventar, som repræsenterer flere århundreders kunst og hånd-

værk, herunder fra middelalderen og barokken. I skibet hænger en senmiddelalderlig kristusfigur, no-

get amputeret efter tidligere tiders hårdhændede behandling; figuren er vidnesbyrdet om et forment-

lig ganske stort korbuekrucifiks, som tidligere har hængt over overgangen fra skibet til det hellige

kor. Det aktuelle projekt er udarbejdet på baggrund af Nationalmuseets bestigelsesrapport fra 2022,

hvoraf det fremgår, at den tilbageværende del af det senmiddelalderlige korbuekrucifiks, som er ud-

skåret af egetræ og endnu har bevaret ældre bemaling, har udtørringsskader med ustabilt farvelag;

skaderne har stort og aktuelt behov for istandsættelse, således at der ikke går yderligere farvelag tabt.

Als Kirke rummer flere antikvariske værdier, herunder resterne af det tidligere ganske

anseelige senmiddelalderlige korbuekrucifiks, som fortsat giver et vigtigt indblik i tidligere tiders re-

ligiøsitet og brug af kirkerummet. Den nu tilbageværende figur kan i national kontekst, sammen med

øvrige træskærerarbejder fra perioden, give væsentlig viden om dansk senmiddelalderlig kunst- og

kulturhistorie, og da figuren har stort behov for konservering, må ansøgningen betegnes som væ-

rende absolut støtteværdig.

2. Bedsted Kirke, Sdr. Rangstrup herred, Åbenrå amt, Nationalmuseets j.nr. 22/08068.

Der søges om midler til indvendig istandsættelse i henhold til forslag udarbejdet af VMB Arkitekter.

Det ønskede arbejde er godkendt af Ribe Stiftsøvrighed i brev af 17. juli 2024, Akt.nr. 3023453.

Bedsted Kirke består af romansk kor og skib samt senmiddelalderlige tilføjelser i form

af våbenhus og tårn. Indvendigt rummer kirken inventar fra flere dele af bygningens flerhundrede

årige historie, herunder et sammensat stoleværk med dele fra 1700,- 1800- og 1900-tallet. Bedsted

Kirke står, i både bygning og inventar, som et klassisk eksempel på, hvordan vore middelalderkirker,

fra romansk tid og frem til i dag, formes og ombygges af skiftende generationer og menigheder.

Nærværende projekt er foranlediget af en nødvendig udskiftning af et forældet varmeanlæg, og Me-

nighedsrådet ønsker i samme ombæring at imødekomme vore tids forventninger til et mere fleksibelt

kirkerum samtidig med, at historien bevares. Den aktuelle ansøgning retter sig mod arbejder, der

bl.a. vedrører omdisponering af kirkebænke, ny farvesætning og gulvarbejder.

Bedsted Kirke står som et fint eksempel på en dansk middelalderkirke, og nærværende

projekt søger at skabe et tidssvarende kirkerum, som både rummer fortællingen om tidligere tider og

samtidig giver større funktionalitetsmuligheder i rolige rammer. Som Menighedsrådet angiver i an-

søgningen til dette års pulje, rummer Bedsted Kirke bestemt lokalhistorisk værdi, som man på sym-

patisk vis søger at forene med nutidens behov. Dog må andre, mere presserende projekter prioriteres

højere.

3. Bryndum Kirke, Skast herred, Ribe amt, Nationalmuseets j.nr. 23/03267.

Der søges om midler til indvendig istandsættelse, herunder særligt konservatorarbejder ved historisk

inventar og kalkmalerier, i henhold til forslag udarbejdet af Jørgen Overbys Tegnestue A/S og

Steensberg Konservering ApS. Det ønskede arbejde er godkendt af Ribe Stiftsøvrighed i brev af 26.

februar d.a.

KIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om oversendelse af Nationalmuseets vurderinger af ansøgningerne til Kirkeistandsættelsesordningen 2025

Bryndum Kirkes ældste dele i form af apsis, kor og skib er opført i midten af 1200-tal-

let; ved dendrokronologiske undersøgelser dateres apsidens tagkonstruktion til 1240’erne, og med

denne datering repræsenterer kirken således overgangen fra romansk til unggotisk byggeskik. Sakri-

sti, våbenhus og tårn er opført i senmiddelalderen, og i hele bygningskroppen finder man både kva-

dersten, kløvede kampesten, tuf- og teglsten. Indvendigt må særligt de oprindelige hvælv over kor og

apsis fremhæves; disse står endnu delvist udsmykket med kalkmalerier

fra 1270’erne, som ikke alene

pga. alderen, men også pga. sjældne motivvalg, er bemærkelsesværdige. Også kirkens inventar rum-

mer bemærkelsesværdige dele, bl.a. den romanske døbefont med indskrift, og et gotisk korbuekruci-

fiks. Desuden findes der i kirkerummet inventar og gravminder fra bl.a. 1500-, 1600- og 1700-tallet.

Nærværende projekt er foranlediget af en generelt tiltrængt opgradering af kirkerummet, og arbej-

derne indebærer bl.a. konservatorarbejder ved renæssanceinventar med stort behov for behandling,

samt konserveringsmæssig sikring af de senromanske kalkmalerier, som i dag fremstår tilsmudsede.

Alt konservatorarbejde udføres på baggrund af Nationalmuseets anbefalinger.

Bryndum Kirke er en af Jyllands mest bemærkelsesværdige kirkebygninger; dateringen

af apsidens tagkonstruktion har muliggjort en mere præcis datering og forståelse af bygningens kro-

nologi, og dette, kombineret med de senromanske kalkmalerier og historisk inventar fra forskellige

tider, giver Bryndum Kirke en særlig plads indenfor dansk kirkearkæologi, konservering, kunst- og

kulturhistorie. Menighedsrådets projekt søger at bevare bevaringsværdier af national betydning, som

på flere punkter har stort behov for behandling, og ansøgningen er absolut støtteværdig.

4. Fodslette Kirke, Langeland Sdr. herred, Svendborg amt, Nationalmuseets j.nr. 22/09561.

Der søges om midler til indvendige istandsættelsesarbejder i skib, våbenhus og tårn samt maling af

stolestader og paneler i henhold til forslag udarbejdet af C&W Arkitekter A/S og Farvekonservator

Bent Jacobsen. Det ønskede arbejde er godkendt af Fyens Stiftsøvrighed i brev af 22. marts 2024,

Akt.nr. 2859455. Det bemærkes, at nærværende projekt er en opsamling på et tidligere projekt, som

kun delvist blev udført i 2022. Dette sidstnævnte projekt opnåede støtte fra nærværende pulje, dog

uden udnyttelse af det fulde bevilgede beløb, da man ikke i første omgang udførte de planlagte arbej-

der ved kirkens stoleværk.

Fodslette Kirke bærer, som øvrige kirker i det sydfynske område, præg af tidligere her-

regårdsejeres indflydelse på både bygning og inventar. I kernen er bygningen romansk, men udmær-

ker sig ved en relativt tidlig forlængelse af skibet allerede omkring år 1300. I sengotisk tid tilføjede

man, tidstypisk, et våbenhus og et tårn, og fra samme periode stammer korets hvælv, som er udsmyk-

ket med samtidige ribbedekorationer. I det indre findes desuden fra sengotikken et korbuekrucifiks

og altertavlen, mens prædikestolen er udført omkring år 1630 i bruskbarokstil og stoleværket stam-

mer fra 1800-tallet. Nærværende projekt er, som nævnt ovenfor, anden fase af en tiltrængt indvendig

istandsættelse; Nationalmuseet har besigtiget både historisk inventar og de kalkede flader, og mens

de tiltrængte konservatorarbejder ved det historiske inventar blev udført i første fase, fremstår de kal-

kede flader flere steder (på nær i koret) fortsat præget af fugt- og saltskader. Denne fase indebærer

derfor omfattende kalknings- og murværksarbejder, ligesom at den tidligere inkluderede maling af

stoleværket først nu, af praktiske årsager, ønskes udført.

Fodslette Kirke rummer kulturhistoriske bevaringsværdier i både bygning, inventar og

kalkmalerier, sådan som det også bemærkedes ved ansøgningsrunden i 2022. Den overordnede, til-

trængte istandsættelse er prisværdig og projektet er støtteværdigt, men andre ansøgninger, som mere

direkte berører antikvariske værdier af national betydning og er af mere presserende karakter, må pri-

oriteres højere.

KIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om oversendelse af Nationalmuseets vurderinger af ansøgningerne til Kirkeistandsættelsesordningen 2025

5. Glesborg Kirke, Djurs Nr. herred, Randers amt, Nationalmuseets j.nr. 22/09813.

Der søges om midler til en omfattende indvendig istandsættelse i henhold til forslag udarbejdet af

VMB Arkitekter og Konservatorer på Hørninggaarden. Det ønskede arbejde er godkendt af Aarhus

Stiftsøvrighed i brev af 7. november 2024, Akt.nr. 3195544.

Glesborg Kirke er en såkaldt langhuskirke, hvor kor og skib går ud i ét; i kernen er ski-

bet romansk, mens udvidelsen til langhus udførtes i sengotisk tid, hvor også tårnet og våbenhuset

blev opført. Indvendigt præges kirkerummet især af de særdeles bevaringsværdige kalkmalerier, som

dækker de middelalderlige hvælv. Kalkmalerierne er udført ad to omgange over perioden 1520-1550,

og malerierne dækker således en væsentlig overgangsperiode fra sengotik til renæssance. Med til at

datere den ældste dekoration er et kalkmalet våbenskjold for Århusbispen Niels Clausen Skade

(1491-1520), mens motiverne i den yngre dekoration bevidner de ændringer indenfor ikonografien,

som Reformationen i 1536 førte med sig. Af stor antikvarisk værdi er også store dele af det historiske

inventar, herunder den romanske døbefont, en sengotisk degnestol samt prædikestol og altertavle i

renæssancestil fra henholdsvis 1617 og 1618, begge dele givet til kirken af Jørgen Kaas til Mejlgård.

Nævnes må også det helstøbte stoleværk fra 1620, bekostet af fornævnte Kaas. Nærværende projekt

er omfattende og indebærer arbejder ved alle dele af kirkens indre, herunder bl.a. etablering af nyt

varmeanlæg, udtagning af stoleværk for et mere fleksibelt kirkerum samt tiltrængt istandsættelse af

de kalkede overflader, af det historiske inventar og af kalkmalerierne. Konservatorarbejder ved in-

ventar og kalkmalerier udføres på baggrund af Nationalmuseets anbefalinger.

Glesborg Kirke rummer en overvældende mængde af antikvariske værdier, herunder

særligt kalkmalerierne, hvis motiver bidrager til forståelsen af en væsentlig periode af Danmarkshi-

storien, samt en stor del renæssanceinventar, som vidner både om tidligere ejeres gavmildhed og re-

næssancens håndværk og kunst. Der er tale om et kirkerum, som i høj grad formidler en levende kul-

turhistorie af national betydning og Menighedsrådets ønske om at bevare dette, samtidig med, at

rummet tilpasses nutidens behov, er absolut støtteværdig.

6. Gredstedbro Kirke, Gørding herred, Ribe amt, Nationalmuseets j.nr. 23/00769.

Der søges om midler til indvendig istandsættelse i henhold til forslag udarbejdet af Linjen A/S Arki-

tekter MAA. Det ønskede arbejde er godkendt af Ribe Stiftsøvrighed i brev af 18. februar d.a.,

Akt.nr. 3350077.

Gredstedbro Kirke er opført i 1924-1925 efter tegninger af den i Ribe meget aktive ar-

kitekt Axel Hansen, som lod sig influere af samtidens historicistiske strømninger, der vedblev at

være dominerende indenfor kirkebyggeri et stykke ind i 1900-tallet. Gredstedbro Kirke er i materia-

ler og bygningsdetaljer således opført med stor inspiration fra middelalderkirkernes formsprog, lige-

som at kirkens samtidige inventar også tager afsæt i både middelalderens og renæssancer inventarty-

per. Stoleværket er ydermere udført i en egnstypisk renæssancestil, som er udbredt i lokalområdet. I

anledningen af, at kirken i disse år fylder 100 år, ønsker Menighedsrådet at gennemføre en indvendig

istandsættelse, som bl.a. omfatter istandsættelse af de indvendige overflader, nye gulve, ny farvesæt-

ning, konservatorarbejder samt opstilling af ny alterudsmykning og dertilhørende knæfald. Den nye

udsmykning finansieres via en bevilling fra Ny Carlsbergfondet og er ikke en del af nærværende an-

søgning.

Gredstedbro Kirke er et fint eksempel på den bagud skuende, historicistiske stil, som

prægede dansk kirkebyggeri fra slutningen af 1800-tallet og op til midten af 1900-tallet. Som et sam-

let værk i form af både bygning og inventar, tegnet af en arkitekt, som i øvrigt efterlod

varige arkitektoniske spor på egnen, må kirken vurderes til at være af særlig betydning

KIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om oversendelse af Nationalmuseets vurderinger af ansøgningerne til Kirkeistandsættelsesordningen 2025

for lokalområdets kunst-, arkitektur- og kulturhistorie. Menighedsrådets ønsker for kirkerummet, og

hensynet til både gamle og nye strømninger, er bestemt støtteværdigt; mere presserende projekter må

dog prioriteres forud for dette projekt.

7. Gørløse Kirke, Lynge-Frederiksborg herred, Frederiksborg amt, Nationalmuseets j.nr. 22/08642.

Der søges om midler til konservering af altertavle og prædikestol, flytning af eksisterende døbefont,

udførelse af ny døbefont samt til ny belysning i henhold til forslag udarbejdet af Krogh Hansens Teg-

nestue ApS m.fl. Det ønskede arbejde er godkendt af Helsingør Stiftsøvrighed i brev af 20. november

2024, Akt.nr. 2024-36822-2. Det skal indledningsvist bemærkes, at ansøgning om tilskud til anskaf-

felse af en ny døbefont (altså anskaffelse af ny kunst til kirken) falder uden for kriterierne for ansøg-

ning til denne pulje. Desuden fremgår det af ovennævnte afgørelse fra stiftsøvrigheden, at konserve-

ring af altertavlen samt planer for belysning ikke er endeligt godkendt, hvorfor disse dele således

også falder uden for puljens ansøgningskriterier. Nedenstående indeholder således alene en stillingta-

gen til ansøgning vedr. flytning af eksisterende døbefont og rensning af prædikestolen.

Gørløse Kirkes ældste dele udgøres af kor og skib fra den sene del af 1200-tallet, mens

der efterfølgende er tilført et senmiddelalderligt tårn, et våbenhus fra omkring år 1600 og et trappe-

hus fra 1800-tallet. Indvendigt præges kirkerummet af et væld af kalkmalerier; i de oprindelige, nu

tilmurede vinduer, ses udsmykning fra den tidlige gotik, mens de senmiddelalderlige hvælvinger er

overdådigt udsmykket med dekorationer fra renæssancen. Fra samme periode er også prædikestol og

stoleværk, udført i 1625, mens altertavlen, som er rigt udsmykket og udført i barokstil, er fra 1654.

Døbefonten er fra 1877, udført af sandsten i nygotisk stil. Det aktuelle projekt er foranlediget af Me-

nighedsrådets ønske om at udføre et projekt for kirkens forskønnelse, herunder en afstøvning af præ-

dikestol og altertavle for større billedværdi samt indførelse af ny kunst i form af den nye døbefont,

udført af kunstner Christella Bamford. For optimering af tiltagene, indeholder det overordnede pro-

jekt også ny belysning. De for denne ansøgning aktuelle arbejder, nemlig rensning af prædikestol og

flytning af døbefonten til våbenhuset, udføres på baggrund af anbefalinger i Nationalmuseets besigti-

gelsesrapport, hvori det angives, at prædikestolen er let støvet.

Gørløse Kirke rummer kulturhistorie af stor værdi, herunder de mange kalkmalerier fra

forskellige perioder samt inventardele fra renæssancen og barokken. Om end Menighedsrådet projekt

er sympatisk

–

man ønsker at tilføre ny kunst og samtidige bevare den historiske

–

så synes nærvæ-

rende ansøgning ikke at være af tilstrækkelig presserende karakter til at kunne prioriteres over andre

af denne rundes bemærkelsesværdige projekter.

8. Hanning Kirke, Bølling herred, Ringkøbing amt, Nationalmuseets j.nr. 21/02573.

Der søges om midler til omlægning af blytag på kirketårnet i henhold til forslag udarbejdet af NB

Tegnestuen ApS. Det ønskede arbejde er godkendt af Ribe Stiftsøvrighed i brev af 30. november

2021, Akt.nr. 1664573.

Hanning Kirke følger i store træk den velkendte bygningskronologi for vore middelal-

derkirker. Således består den ældste del af kor og skib fra romansk tid, opført i fint tilhuggede kva-

dersten, mens der mod syd i sengotisk tid er opført et våbenhus. Mod vest er underdelen af et sen-

middelalderligt tårn bevaret, opført af granitkvadersten, mens overdelen af tårnet, som står hvidkal-

ket, er opført i 1939. Detaljer i kirkens murværk oplyser om tidligere forhold, f.eks. krumhugne

kvadre i koret, som vidner om en nu nedreven apsis, ligesom at en runesten (Hanningstenen) er ind-

muret over den nu tilmurede præstedør i korets sydside. På nær våbenhuset, er tagfladerne lagt i bly,

hvilket de formentlig har været siden opførelsen i middelalderen. Nærværende projekt er foranlediget

af, at blytaget over kirkens tårn er i dårlig stand: der er revner i blypladerne og brædde-

underlaget er fugtigt og ligger med for stor afstand. Det foreslåede arbejde indeholder

KIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om oversendelse af Nationalmuseets vurderinger af ansøgningerne til Kirkeistandsættelsesordningen 2025

derfor en omstøbning og oplægning af blypladerne, en udskiftning af bræddeunderlaget samt diverse

følgearbejder.

Hanning Kirke står som et fint eksempel på en typisk vestjysk kirke, med synligt kva-

derstensmurværk og blytag over kor, skib og tårn. Desuden er der i selve bygningskroppen adskillige

bevaringsværdige detaljer, som giver os indblik i tidligere tider byggeskik og brug af kirken. Menig-

hedsrådet søger at holde tårnet tæt på tag og fag, hvilket er helt essentielt for bevaringen af vore mid-

delalderkirker, og nærværende ansøgning er bestemt støtteværdig. Der er dog tale om et relativt set

nyere tårn fra 1939, og øvrige projekter, som kredser om bevaringsværdier af mere bemærkelsesvær-

dig karakter, må derfor prioriteres højere.

9. Herning Kirke, Hammerum herred, Ringkøbing amt, Nationalmuseets j.nr. 24/01474.

Der søges om midler til istandsættelse af kirkens tag i henhold til forslag udarbejdet af SKIK Arki-

tekter. Det ønskede arbejde er godkendt af Viborg Stiftsøvrighed i brev af 8. juli 2024, Akt.nr.

3007182. Det bemærkes, at nærværende projekt allerede ved forrige ansøgningsrunde blev tildelt

midler svarende til 35% af budgettet. Da budgettet nu, efter afholdt licitation, er markant forhøjet,

søges der nu om en forhøjelse af tilskud fra nærværende pulje. Nationalmuseet har af denne grund

fundet det passende at genanvende beskrivelse og vurdering fra sidste ansøgningsrunde, da ansøgnin-

gen selvsagt rummer de samme bevaringsværdier.

Herning Kirke er opført i 1888-1889 ved arkitekt C.A. Wiinholt, som, i overensstem-

melse med samtidens arkitektoniske strømninger, lod kirken opføre i en historicistisk, romaniseret

stil. Kirkebygningen, som også rummer tilbygninger fra henholdsvis 1915 og 1995, er opført i røde

mursten med nyromanske murværksdetaljer og er desuden dækket af et samtidigt karakteristisk møn-

stret skifertag, som, for dansk kirkebyggeri, er et ganske sjældent bevaret træk. Også indvendigt er

kirkerummet præget af en gennemført historicistisk stil i form af historisk inventar og kalkmalede

dekorationer. Den aktuelle sag foranlediges af, at kirkens tag, som er det oprindelige fra opførelsesti-

den, nu, efter over 130 år, er udtjent og trænger til udskiftning. Projektet indeholder derfor en ud-

skiftning og genskabelse af det mønstrede tag samt følgearbejder i from af bl.a. forbedret isolering.

Herning Kirke er, bl.a. pga. det karakteristiske tag, en væsentlig markør i byrummet, og

den må anses som værende af stor lokal betydning, både i form af placering og funktion. Nærvæ-

rende projekt søger at holde den historicistiske bygning tæt på tag og fag, og efter en meget tiltrængt

udskiftning vil Hernings borgere og byens besøgende i endnu højere grad kunne nyde de mønstrede

tagflader, sådan som det oprindeligt var tiltænkt. Det aktuelle behov for en tagudskiftning taget i be-

tragtning, må Menighedsrådets ansøgning betegnes som værende absolut støtteværdig og den bør

prioriteres.

10. Hillerslev Kirke, Sallinge herred, Svendborg amt, Nationalmuseets j.nr. 22/09323.

Der søges om midler til en indvendig istandsættelse i henhold til forslag udarbejdet af Baumann Ar-

kitekter i samarbejde med bl.a. Konservatorer på Hørninggaarden. Det ønskede arbejde er godkendt

af Fyens Stiftsøvrighed i brev af 13. december 2024, Akt.nr. 3261860.

Hillerslev Kirke har endnu rester af det romanske skib, mens man i den gotiske periode

forlængede skibet mod vest og opførte langhuskoret, så kor og skib i dag går ud i ét. I samme periode

tilføjede man også våbenhuset mod syd og tårnet mod vest. Kirkebygningen står som en flot helhed,

som en klassisk middelalderkirke, hvidkalket, med kamtakkede gavle og røde tegltage. Indvendigt

præges kirkerummet af de sengotiske hvælvinger, og i et enkelt vindue over syddøren er der bevaret

to kalkmalede figurer fra middelalderen. Af kirkens inventar er store dele udført i 1800- og 1900-tal-

let, herunder bl.a. en gipsfigur af den gode hyrde, som er opstillet i en niche i skibet.

Prædikestolen står som et fint barokværk fra 1600-tallet og den rigt udsmykkede

KIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om oversendelse af Nationalmuseets vurderinger af ansøgningerne til Kirkeistandsættelsesordningen 2025

romanske døbefont må også fremhæves. Kirkens altertavle er fra 1910 med en kopi af et maleri fra

1889 af Anton Dorph. Nærværende projekt er foranlediget af et ønske om en opdatering af kirkerum-

met via istandsættelse af gulve, kalkede flader og malede overflader. Desuden arbejdes der med for-

bedring af tilgængelighed, og både altertavle og prædikestol istandsættes af konservator. Ifølge Nati-

onalmuseets rapporter er kirkerummet præget af kraftig tilsmudsning på de kalkede flader, mens der

er behov for konservering af både prædikestol, altertavlemaleri og gipsfigur.

Hillerslev Kirke rummer den levende kulturhistorie; Menighedsrådet søger på fin vis at

kombinere bevaring og brug, og det aktuelle projekt er et fornemt eksempel på, hvordan kulturhisto-

riske værdier og nutidens behov kan få lov til at samarbejde for således at skabe et brugbart rum for

menigheden. Desuden er det positivt, at der udføres tiltrængte konserveringsarbejder på dele af det

historiske inventar. Hillerslev Kirke repræsenterer en stor lokal værdi, som det aktuelle projekt vil

være med til at bevare og forbedre. Ansøgningen er derfor støtteværdig, men øvrige ansøgninger kan

prioriteres højere.

11. Hvorup Kirke, Kær herred, Ålborg a., Nationalmuseets j.nr. -.

Der søges om midler til gennemgang og reparation af eksisterende tagrender samt opsætning af eks-

tra nedløbsrør i henhold til tilbud fra Nørhalne VV A/S. Det ønskede arbejde er IKKE godkendt af

Aalborg Stiftsøvrighed, hvorfor ansøgningen falder uden for de gældende ansøgningskriterier for

denne pulje. Nationalmuseet foretager således ikke en vurdering til prioritering af ansøgningen.

12. Jelling Kirke, Tørrild herred, Vejle amt, Nationalmuseets j.nr. 22/10769.

Der søges om midler til udskiftning af kirkens tag i henhold til forslag udarbejdet af Linjen Arkitek-

ter MAA. Det ønskede arbejde er godkendt af Haderslev Stiftsøvrighed i brev af 21. januar d.a.,

Akt.nr. 3329256.

Jelling Kirke har, pga. sin placering og sammenhæng med Jellinghøjene og Jellingste-

nene, været genstand for utallige bygningsarkæologiske undersøgelser gennem tiden. Af disse er det

konkluderet, at der tidligere har ligget vikingebebyggelse samt mindst to trækirker på samme sted.

Den nuværende bygnings ældste dele, kor og skib, er opført af frådsten i den tidlige middelalder,

hvoraf koret, som det første, oprindeligt var opført som et skib med et mindre kor mod øst. Tårnet er

en sengotisk tilføjelse og våbenhuset er fra 1700-tallet. Hele kirken er tækket med bly, hvad den for-

mentlig har været siden middelalderen. Også indvendigt har bygningen været genstand for stor op-

mærksomhed, og det indre fremstår nu i store træk som resultatet af tidligere

forsøg på at bringe ”det

romanske kirkerum” tilbage, heriblandt kan nævnes de ”romanske kalkmalerier”, som er

rekonstruk-

tioner fra

1875 og 1920’erne.

En istandsættelse i år 2000 præger særligt rummets overflader, da man

bl.a. lagde det nuværende karakteristiske gulv. Af historisk inventar er der bevaret dele fra både før

og efter Reformationen i 1536. Nærværende projekt er foranlediget af, at de nuværende blytagflader

er i dårlig stand. Der ses opfugtning og begyndende rådskader på underlagsbrædderne, som dog ikke

umiddelbart endnu har nået selve tagkonstruktionen. Der er således tale om rettidig omhu, når pro-

jektet medtager omstøbning af tagflader på kor, skib og tårn; blyarbejderne udføres af Blytækker Mi-

chaelsen A/S, og eventuelle udskiftninger i tagkonstruktionerne udføres kun i nødvendigt omfang.

Jelling Kirke står midt i og oven på religiøse og magtpolitiske monumenter fra en me-

get væsentlig periode af den tidlige Danmarkshistorie. Med sin placering er den blytækte kirke såle-

des en del af et kulturhistorisk kompleks af enestående national betydning, som ovenikøbet er udpe-

get som UNESCO Verdensarv. Ansøgningen om at holde en så væsentlig kirkebygning tæt på tag og

fag er absolut støtteværdig.

KIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om oversendelse af Nationalmuseets vurderinger af ansøgningerne til Kirkeistandsættelsesordningen 2025

13. Jerne Kirke, Skads herred, Ribe amt, Nationalmuseets j.nr. 24/00935.

Der søges om midler til renovering af kalk- og pudslag i tårnrum og i skibets vestlige fag i henhold

til forslag udarbejdet af TEKT Arkitekter. Det ønskede arbejde er godkendt af Ribe Stiftsøvrighed i

brev af 21. februar d.a.

Jerne Kirke ligger i den østlige udkant af Esbjerg by. Tidligere var Jerne sogn hoved-

sogn for området, og den middelalderlige kirkebygning har været et markant pejlemærke i området,

herunder også for søfolk. Kirkebygningens ældste dele består af romansk kor med apsis og skib, alt

bygget af granitkvadersten. Tårnet mod vest og våbenhuset mod nord er senmiddelalderlige tilføjel-

ser, mens sakristiet mod syd er fra midten af 1700-tallet. I det hele står bygningen udvendigt ukalket

med synlige murværksdetaljer. Indvendigt står kirkerummet hvidkalket og dækket af senmiddelal-

derlige hvælvinger, som har været udsmykket med nu tildækkede kalkmalerier fra både før og efter

Reformationen i 1536. Det historiske inventar rummer dele fra middelalderen og frem til i dag, og

både prædikestol og altertavle er udført med egnstypiske træk og har paralleller i andre af områdets

kirker. Det aktuelle projekt er foranlediget af revnedannelser og afskallende puds- og kalklag i tårn-

rum og skibets vestlige hvælvfag. Der er tidligere udført akut sikring af nedfaldet puds, og Menig-

hedsrådet ønsker nu at udføre en total istandsættelse af ovennævnte dele af kirken. Arbejdet udføres

på baggrund af Nationalmuseets anbefalinger, ligesom at der samarbejdes med Nationalmuseets

Kalkningstjeneste ved udhugning af revner for at undgår beskadigelse af eventuelt skjulte kalkmale-

rier.

Jerne Kirke er en anseelige middelalderkirke, som i det store hele står i sin oprindelige

form, og har været pejlemærke for egnens befolkning i flere århundreder. Nærværende ansøgning

søger at udbedre vedvarende problemer med nedfalden puds, som i værste fald kan gøre stor skade

på både bygning og inventar. Der er tale om en middelalderlig kirke af stor lokal betydning, og Me-

nighedsrådets ønske om at istandsætte og bevare den historiske bygning for de næste generationer er

bestemt støtteværdig.

14. Kristkirken, Sokkelund herred, Københavns amt, Nationalmuseets j.nr. 22/11284.

Der søges om midler til indvendig istandsættelse i henhold til forslag udarbejdet af ERIK Arkitekter

A/S. Det ønskede arbejde er godkendt af Københavns Stiftsøvrighed i brev af 11. september 2024,

Akt.nr. 2995159.

Kristkirken er opført i 1898-1900 efter tegning af Otto Valdemar Koch. Den er placeret

på Vesterbro, ud til den befærdede Enghave Plads, hvor et stort antal mennesker dagligt kører, cykler

og går forbi den historicistiske bygning, hvis udformning og dekorationer er tydeligt inspireret af ita-

lienske forbilleder. Også når man træder ind i kirkerummet, mødes man af en række tilbageskuende

elementer: hvælv og buer er udsmykket med malede dekorationer i skønvirkestil, og i apsisbuen står

Johannes Krags maleri af Kristus og ”den store hvide flok” som en markant del af kirkerummets ud-

smykning. Kirkens interiør stammer primært fra opførelsen og er tillige udført i skønvirkestil. Nær-

værende projekt er afstedkommet af et ønske om at forskønne kirkerummet samtidig med, at den op-

rindelige vision og stil opretholdes. Arbejderne indebærer bl.a. afrensning og istandsættelse af

vægge, hvælv og inventar

–

herunder af apsismaleriet. Arbejderne udføres bl.a. på baggrund af Nati-

onalmuseets besigtigelser i 2023, hvoraf det fremgår, at der ikke er akut behov for udbedringer, men

at kirkerummet kunne have gavn af en overordnet istandsættelse.

Kristkirken er et fornemt eksempel på samtidens historicistiske strømninger, og den er

en videreførelse af flere århundreders dansk kunst og arkitektur. Kirken benyttes flittigt, og Menig-

hedsrådet ønsker at styrke både brug og funktion, mens den oprindelige vision bevares in mente. Pro-

jektet rummer elementer af national betydning og omfatter nødvendigt arbejde for at

KIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om oversendelse af Nationalmuseets vurderinger af ansøgningerne til Kirkeistandsættelsesordningen 2025

holde de danske kirkebygninger aktuelle. Ansøgningen kan dermed vurderes som værende absolut

støtteværdig.

15. Kværs Kirke, Lundtoft herred, Åbenrå amt, Nationalmuseets j.nr. 24/03111.

Der søges om midler til stabilisering af østgavl i henhold til forslag udarbejdet af Tegnestuen Meje-

riet A/S i samarbejde med Dansk Kirkestabilisering. Det ønskede arbejde er godkendt af Haderslev

Stiftsøvrighed i brev af 20. december 2024, Akt.nr. 3269999.

Kværs Kirke består af romansk kor og skib opført i kvadersten samt senere tilføjelser i

form af et kapel og et våbenhus. Kirken er kullet, dvs. den står uden tårn, og der er i stedet, umiddel-

bart vest for kirkebygningen, opført et tømret klokkehus, ikke et ukendt træk for den østlige del af

Sønderjylland. Alle bygningsdele er dækket med røde tegltage, og der er bevaret en stor del historisk

tagværk, dateret ved dendrokronologiske undersøgelser, som vidner om middelalderens håndværk og

materialebrug. Indvendigt står kirkerummet hvidkalket, og der er bevaret inventar fra middelalderen,

1600-, 1700-, 1800- og 1900-tallet. Det aktuelle projekt er foranlediget af, at der over en årrække er

opstået revner i korets østgavl, med registrering af revner i korets nord- og sydøstlige hjørner, som

kan ses både ud- og indvendigt. Rådgiver har vurderet, at der er tale om langsom udskridning af ko-

rets gavl, og altså ikke akutte eller accelererende forhold. Udskridningen ønskes standset ved hjælp

af stabilisering af østgavlen, bl.a. ved etablering af nye murankre.

Kværs Kirke ligger i et område af landet som traditionelt set er kendetegnet ved store

kirkebygninger og prætentiøse kirkerum. Med en relativt enkelt kirkebygning adskiller Kværs Kirke

sig en smule fra egnens øvrige, men der er fortsat bevaret antikvariske værdier i både bygning og in-

ventar, som er med til at tegne vores fælles kulturhistorie. En stabilisering af korets østgavl er, i hvert

fald på sigt, nødvendig, og Menighedsrådets ønske om at bevare bygningen, og dermed viden om hi-

storisk håndværk og materialebrug, er bestemt støtteværdig.

16. Lillebrænde Kirke, Falster Nr. herred, Maribo amt, Nationalmuseets j.nr. 24/01759.

Der søges om midler til udbedring af skader i skibets tagværk i henhold til forslag udarbejdet af Ar-

kitektfirmaet Arp & Nielsen. Det ønskede arbejde er godkendt af Lolland-Falsters Stiftsøvrighed i

brev af 14. august 2024, Akt.nr. 3045153.

Lillebrændes ældste dele, kor og skib, er opført i romansk tid af teglsten, sådan som det

er kendetegnende for mange kirker på Lolland og Falster. I senmiddelalderen tilføjedes et våbenhus,

og frem til i dag står den lille kirkebygning med flere oprindelige detaljer i murværket. Kirken er

dækket af røde tegltage, som er opsat på gamle tagværker, hvoraf store dele stammer fra middelalde-

ren. Indvendigt står kirken præget af en vellykket indvendig istandsættelse i 2018, hvor man bl.a. åb-

nede østvinduet, hvoromkring der er bevaret en kalkmalet dekoration fra 1300-tallet. Af historisk in-

ventar findes desuden dele fra både før og efter Reformationen i 1536. Det aktuelle projekt er foran-

lediget af, at skibets tagkonstruktion er præget af løse og defekter samlinger, som skal udbedres for

at den samlede konstruktion sikres. Arbejderne indebærer tømrerarbejder flere steder i konstruktio-

nen, og omfanget af udskiftninger i historiske dele drøftes forud med Nationalmuseet.

Lillebrænde Kirke er et fint eksempel på en falstersk teglstenskirke, som fremstår næ-

sten urørt af tidens tand. Kirken rummer desuden adskillige bevaringsværdier både i bygning og in-

ventar. Menighedsrådets ønske om udbedringsarbejder i skibets tagkonstruktion er ikke bare en kon-

struktiv nødvendighed for at holde den middelalderlige bygning tæt på tag og fag, det er også arbej-

der, der søger at værne om bevaringsværdig viden om historisk byggekunst og håndværkstraditioner

i lokalområdet. Dette taget i betragtning, samt visheden om, at arbejdet må udføres for at undgå

større skader i fremtiden, må ansøgningen betegnes som værende absolut støtteværdig.

KIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om oversendelse af Nationalmuseets vurderinger af ansøgningerne til Kirkeistandsættelsesordningen 2025

17. Lomborg Kirke, Skodborg herred, Ringkøbing amt, Nationalmuseets j.nr. 23/01522.

Der søges om midler til konservering af inventar angrebet af borebiller i henhold til forslag udarbej-

det af Bevaringscenter Nord. Det ønskede arbejde er godkendt af Viborg Stiftsøvrighed i brev af 8.

juli 2024, Akt.nr. 2981686.

Lomborg Kirke står som en klassisk vestjyk kvaderstenskirke med bly- og tegltækkede

tagflader, bestående af kor og skib fra romansk tid samt et tårn mod vest fra senmiddelalderen. Ind-

vendigt er det relativt enkelt indrettede kirkerum særligt præget af kalkmalerier i korhvælvet og på

korets sydvæg samt en kvaderstensbemaling i korbuen. Af kirkens inventar står særligt det historiske

frem i form af den romanske døbefont, et gotisk korbuekrucifiks samt altertavle og prædikestol fra de

allersidste år af 1500-tallet. Det aktuelle projekt er foranlediget af, at der er konstateret borebillean-

greb i flere dele af kirkens historiske inventar. Bevaringscenter Nord har gennemgået kirkens histori-

ske inventar, og det beskrives i medfølgende rapport, at særligt altertavle og alterbordspanel er rela-

tivt hårdt angrebet. Arbejdet omfatter følgelig behandling af angreb på alterbordspanel, altertavle og

prædikestol, samt nødvendige konserveringsarbejder på de to sidstnævnte.

Lomborg Kirke ligger flot i landskabet med sit hvidkalkede tårn og synlige kvader-

stensmurværk. Indvendigt er dele af det væsentligste historiske og liturgiske interiør angrebet af bo-

rebiller, som ødelægger bevaringsværdier, der har tilhørt Lomborg Kirke i over 400 år. Menighedsrå-

dets ansøgning er således væsentlig i arbejdet med at tage hånd om bevaringsværdier, som kan til-

lægges stor lokal værdi, og som bidrager til væsentlig viden indenfor dansk kunst- og kulturhistorie.

Ansøgningen er ydermere støtteværdig, da arbejderne skal udføres snarest for at undgå yderligere

skader og spredning til øvrige dele af kirkens inventar.

18. Læborg Kirke, Malt herred, Ribe amt, Nationalmuseets j.nr. 24/01218.

Der søges om midler til borebillebehandling af portrætramme i henhold til forslag udarbejdet af

Steensberg Konservering ApS. Det ønskede arbejde er godkendt af Ribe Stiftsøvrighed i brev af 3.

juli 2024, Akt.nr. 3010035.

Læborg Kirke består af romansk apsis, kor og skib, alt i blankt kvaderstensmurværk,

samt tårn og våbenhus, som begge står hvidkalkede og er tilføjet i senmiddelalderen. På kirkegården

står desuden en runesten (Læborgstenen). Indvendigt står det relativt enkelt indrettede kirkerum

hvidkalket med bjælkelofter, og særligt kor- og apsisbue, som står i blanke granitkvadre, præger

rummet. Af historisk inventar kan nævnes den romanske døbefont og alterprydelsen, i form af et kru-

cifiks fra o. 1300, mens flere dele stammer fra en omfattende istandsættelse i 1951. Et maleri af præ-

sten H. Sveistrup (præst i Veien og Læborg 1870-1893) er ophængt i tårnrummet. Maleriet er indsat i

en prydramme, udført i skønvirkestil. Det aktuelle projekt er foranlediget af, at der er konstateret bo-

rebilleangreb i præsteportrættets prydramme. Nationalmuseet har i besigtigelsesrapport beskrevet, at

maleriet har akut behov for borebillebehandling, så det ikke spreder sig til andre genstande i kirken.

Behandlingen omfatter rengøring, frysning og imprægnering og udføres af Steensberg Konservering

ApS.

Læborg Kirke rummer fortsat enkelte stykker inventar fra middelalderen, men er i høj

grad præget af en indvendig istandsættelse i 1951. På daværende tidspunkt bevarede man dog også

dele fra 1800-tallet, herunder præsteportrættet. Et sådant portræt er ikke uset i danske middelalder-

kirker, men de findes som oftest i større, mere bynære kirker, og i portrættet af Sveistrup må siges at

have stor lokal værdi, da det bevarer viden om sogn og kirkebrug i slutningen af 1800-tallet. Oven i

dette er der tale om arbejde, som skal udføres snarest for at undgå yderligere skade og spredning til

øvrige dele af kirkens inventar. Ansøgningen er støtteværdig.

KIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om oversendelse af Nationalmuseets vurderinger af ansøgningerne til Kirkeistandsættelsesordningen 2025

19. Nørre Nissum Kirke, Skodborg herred, Ringkøbing amt, Nationalmuseets j.nr. 22/00099.

Der søges om midler til konservering af historisk inventar i henhold til forslag udarbejdet af Konser-

vator Kurt Nedergaard. Det ønskede arbejde er godkendt af Viborg Stiftsøvrighed i brev af 12. de-

cember 2024, Akt.nr. 3214654.

Nørre Nissum Kirke består af kor og skib fra romansk tid samt senmiddelalderlige til-

føjelser i form af våbenhus og tårn. Bygningskronologien kan bl.a. aflæses ved, at de ældste dele står

i blankt kvaderstensmurværk. Indvendigt er kor og tårnrum dækket af middelalderlige hvælv, og

væggene står hvidkalkede. På triumfmuren, bagved prædikestolen, ses en meget bevaringsværdig

kalkmalet panelimitation i rokokostil, ligesom at der i våbenhuset er bevaret et sjældent fragment af

en såkaldt formaningstavle, malet i første halvdel af 1600-tallet. Kirkerummet er desuden indrettet

med inventar fra flere dele af kirkens historie, herunder fra middelalderen i form af den romanske

døbefont, en Kristusfigur fra et tidligere krucifiks fra omkring år 1300 samt en noget yngre helgenfi-

gur fra omkring år 1500, som formentlig tidligere har indgået i en katolsk altertavle. Prædikestolen

og den tidligere altertavle er fra første del af 1600-tallet, udført i renæssancestil, mens det nuværende

alterparti er udført af kunstner Peter Brandes i 2016. Det aktuelle projekt er foranlediget af, at der er

konstateret løstsiddende farvelagt og støv på flere dele af kirkens historiske inventar. Konservators

tilbud omfatter konserveringsarbejder, herunder overfladerensning og, på nogle dele, overfladesik-

ring, af altertavle, prædikestol, præsterækketavle, tidligere altertavlefigur og krucifiks. Arbejderne

følger Nationalmuseets anbefalinger i besigtigelsesrapport fra 2024, hvoraf det fremgår, at særligt

prædikestolen har et aktuelt behov for behandling.

Nørre Nissum Kirke rummer store kulturhistoriske værdier i både bygning, kalkmale-

rier og inventar. Særligt de to middelalderfigurer må tillægges stor betydning, da de vidner om kunst,

håndværk og religiøsitet i både den tidlige og senere middelalder. Desuden er den tidligere altertavle

og prædikestolen begge typiske, men fornemme eksempler på renæssancens kunsthåndværk. Alt i alt

må Nørre Nissum Kirkes historiske inventar siges at rumme værdier af både lokal og national betyd-

ning. Derudover vedrører Menighedsrådets ansøgning arbejder, som er nødvendige for fremtidig be-

varing, og ansøgningen er dermed absolut støtteværdig.

20. Nørre Snede Kirke, Vrads herred, Skanderborg amt, Nationalmuseets j.nr. 23/00447.

Der søges om midler til udskiftning af blytag i henhold til forslag udarbejdet af Gjørtz/Andersen/Ar-

kitekter. Det ønskede arbejde er godkendt af Viborg Stiftsøvrighed i brev af 20. februar d.a., Akt.nr.

3327207.

Nørre Snede Kirkes ældste bygningsdele udgøres af apsis, kor og skib fra romansk tid.

I senmiddelalderen tilføjede man våbenhus og tårn. Hele kirken står hvidkalket på nær apsiden, som

står i blankt kvaderstensmurværk med kalkmalet buefrise øverst. Alle tagflader er lagt med bly, så-

dan som det formentlig har været siden middelalderen, og i tagkonstruktionerne derunder er der be-

varet middelalderlige dele. Over hvælv er der desuden bevaret kalkmalerier fra den sengotiske peri-

ode, som udsmykkede kirkerummet, inden det blev overhvælvet. Også nede i kirkerummet er der be-

varet kalkmalerier, både sengotiske og fra renæssancen, og det historiske inventar indeholder dele fra

forskellige dele af kirkens lange historie. Det ældste stykke inventar, som måske nok også er det fi-

neste, er den sirligt udsmykkede romanske døbefont. Det aktuelle projekt er foranlediget af, at taget

over kirken er utæt. Arbejderne omfatter derfor omstøbning og oplægning af blytag over skib, tårn

og våbenhus samt reparationer i tagkonstruktioner i det omfang, det findes nødvendigt, når tagfla-

derne er taget af, og konstruktionerne kan besigtiges til fulde. Eventuelle udskiftninger i tagkonstruk-

tionen udføres efter drøftelser med Nationalmuseet. Desuden sikres de bevaringsværdige kalkmale-

rier over hvælv under arbejderne i tagrummet.

KIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om oversendelse af Nationalmuseets vurderinger af ansøgningerne til Kirkeistandsættelsesordningen 2025

Nørre Snede Kirke står udvendigt med de blytækte flader, sådan som den har gjort det

siden middelalderen. Indvendigt findes store bevaringsværdier i form af delvist middelalderlige tag-

konstruktioner, kalkmalerier og historisk inventar, hvis bevaring i høj grad er betinget af, at kirken

holdes tæt på tag og fag. Nærværende projekt søger således at bevare bygningen og dens kulturhisto-

riske værdier, som er af national betydning for forståelsen af tidligere tiders kunst, håndværk og byg-

geteknik; Menighedsrådets anmodning er absolut støtteværdig.

21. Ribe Domkirke, Ribe herred, Ribe amt, Nationalmuseets j.nr. 23/02637.

Der søges om midler til restaurering af historisk inventar i henhold til forslag udarbejdet af Konser-

veringscenter Vejle. Det ønskede arbejde er godkendt af Ribe Stiftsøvrighed i brev af 20. januar d.a.,

Akt.nr. 3305081.

Ribe Domkirke er et af Danmarks betydeligste middelalderlige bygningsværker. De

ældste dele er opført i perioden 1150-1250, og byggestilen præges af både romanske og gotiske træk.

Kirken står i dag som resultatet af århundreders omskifteligheder og istandsættelse. Også indvendigt

præges kirken af mange generationers indflydelse, skiftende magtrelationer og tidligere tiders religi-

øsitet. Adskillige portrætter og gravminder fortæller således om formuende folk, som har ønsket at

iscenesætte sig selv og deres slægter, og fint udformet liturgisk inventar, herunder prædikestolen fra

1500-tallet, den særlige senmiddelalderlige figurgruppe med Sankt Jørgen med dragen fra en tidli-

gere sidealtertavle samt krucifikser fra 1400- og 1500-tallet er fornemme vidnesbyrd om historisk

kunsthåndværk. Det aktuelle projekt er foranlediget af, at Nationalmuseet ved besigtigelse i 2023 har

konstateret behov for konserverende behandling på flere væsentlige dele af Ribe Domkirkes histori-

ske inventar. Desuden står man foran en stor indvendig istandsættelse, og Menighedsrådet ønsker at

sørge for den nødvendige konservering af inventar, mens der arbejdes i kirkerummet. Konserverings-

center Vejle har, på baggrund af Nationalmuseets anbefalinger, udarbejdet forslag til konservering af

en stor mængde inventar, herunder inventar med stort behov for konservering (krucifiksgruppe fra

1400-tallet, Sankt Jørgen med dragen, krucifiks fra 1500, prædikestol med lydhimmel) og inventar

med middel behov for konservering (krucifiks fra slutningen af 1500-tallet, tre malerier og korsto-

lene).

Ribe Domkirke er en af landets vægtigste historiske og kirkelige monumenter, og kir-

kens historiske inventar rummer dele af enestående national betydning, af hvilke flere har stort behov

for konservering. Menighedsrådet ønsker, ganske fornuftigt, at koordinere en tiltrængt konservering

med den forestående store indvendige istandsættelse, og ansøgningen må vurderes som værende ab-

solut støtteværdig.

22. Sankt Lukas Kirke, Sokkelund herred, Københavns amt, Nationalmuseets j.nr. 23/00491.

Der søges om midler til udvendige konserveringsarbejder og murværksreparationer i henhold til for-

slag udarbejdet af Fogh & Følner Arkitekter A/S i samarbejde med Nationalmuseet. Det ønskede ar-

bejde er godkendt af Københavns Stiftsøvrighed i brev af 19. november 2024, Akt.nr. 3084654.

Sankt Lukas Kirke står på Frederiksberg som et vidnesbyrd om by- og befolknings-

vækst uden for det gamle København i anden halvdel af 1800-tallet. Bygningen er opført i 1896-

1897 efter tegning af arkitekt Valdemar Koch og bærer tydeligt præg af tidens store inspiration: mid-

delalderkirken. Således er bygningen opført i røde mursten på en granitsokkel med båndornamente-

ring, mens facaderne er rigt udsmykket med reliefudsmykninger og figurer i lysere bjergarter. Sær-

ligt må her fremhæves vestfacadens udsmykning med et relief af Sankt Jørgen med dragen, to frem-

springende løver og relieffer med engle. Også på sydfacaden ses englerelieffer. Det aktuelle projekt

er foranlediget af, at kirkens udvendige naturstensudsmykninger, ved Nationalmuseets

besigtigelse i 2021 (og igen i 2024), vurderes til at have behov for konservering. Særligt

KIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om oversendelse af Nationalmuseets vurderinger af ansøgningerne til Kirkeistandsættelsesordningen 2025

relieffet af Sankt Jørgen og dragen på kirkens vestgavl er under nedbrydning og har behov for snarlig

konservering. Da også kirkens øvrige udsmykning har behov for konservering, er projektet inddelt i

tre etaper, hvor vestgavlens istandsættelse indeholdes i den første.

Sankt Lukas Kirke er et fornemt og rigt dekoreret eksempel på de mange nye kirkebyg-

ninger, som blev opført pga. befolkningstilvæksten i byerne i slutningen af 1800-tallet. Med det ud-

vendige murværks overvældende udsmykning, står det klart, at dette er en særlig bygning, som man i

1890’erne brugte store ressourcer

på

–

både i kunstnerisk og materialemæssig forstand. Menigheds-

rådet søger at værne om væsentlige bevaringsværdier, som er vidnesbyrd om en særlig periode af

dansk kirkebyggeri. Da dele af arbejderne desuden er yderst tiltrængt, vurderes ansøgningen til at

være absolut støtteværdig.

23. Skads Kirke, Skads herred, Ribe amt, Nationalmuseets j.nr. 22/11178.

Der søges om midler til istandsættelse af tårnets murværk i henhold til forslag udarbejdet af VMB

Arkitekter A/S. Det ønskede arbejde er godkendt af Ribe Stiftsøvrighed i brev af 26. februar d.d.,

Akt.nr. 3362472.

Skads Kirke består af et anseeligt romansk anlæg med kor og skib samt et sengotisk

tårn mod vest. De ældste bygningsdele er opført af kvadersten, nogle steder iblandet tufsten, mens

tårnet er opført af røde teglsten og krones af et blytækt pyramidespir

–

en afslutning, som tårnet mu-

ligvis har haft fra opførelsen. Kirkebygningens udvendige murværk

undergik i 1890’erne omfattende

istandsættelsesarbejder, herunder også tårnet, som blev kraftigt istandsat, bl.a. med anvendelsen af

cementholdige fuger, som var gængs brug på daværende tidspunkt. Indvendigt dækkes kor og skib af

hvælv, hvorpå der er kalkmalede, sengotiske dekorationer, som er udført af Liljeværkstedet og er

meget bevaringsværdige. Desuden rummer kirkerummet historisk inventar fra flere dele af kirkens

mange hundredårige historie. Det aktuelle projekt er foranlediget af, at der i tårnets murværk er ob-

serveret flere porøse og smuldrende fuger, som trænger til udskiftning. Også de romanske dele af kir-

ken har undergået lignende omfugningsarbejder inden for de seneste år

–

arbejder som ved ansøg-

ning til Kirkeistandsættelsesordningen i 2023 vurderedes til at være støtteværdigt.

Skads Kirke er en, for romanske forhold, ganske anseelige bygning med et relativt lille

tårn mod vest. Tårnet er i sin kerne senmiddelalderlig, men bærer også præg af senere tiders omfat-

tende istandsættelsesarbejder. Arbejdet med at holde kirketårnets murværk i god stand er bestemt

støtteværdigt. Øvrige projekter blandt dette års ansøgere vedrører dog emner af mere enestående na-

tional betydning og kan derfor prioriteres højere end denne.

24. Stenum Kirke, Børglum herred, Hjørring amt, Nationalmuseets j.nr. 22/09190.

Der søges om midler til konservering af prædikestolen i henhold til forslag udarbejdet af konservator

Kurt Nedergaard. Det ønskede arbejde er godkendt af Aalborg Stiftsøvrighed i brev af 24. februar

d.a., Akt.nr. 3357497.

Stenum Kirke er en romansk kvaderstenskirke bestående af kor og skib, et senmiddelal-

derligt våbenhus, samt underdelen af et senmiddelalderligt tårn, hvis rum i dag er inddraget i kirke-

rummet. I det indre står kirken hvidkalket og er enkelt indrettet med nyere stoleværk og historisk in-

ventar i relativt begrænset omfang. Dog kan nævnes den romanske døbefont og den fornemt udførte

renæssanceprædikestol fra 1622 med fremspringende karnap, som er et typisk træk for egnens prædi-

kestole. På prædikestolen er der desuden bevaret bemaling fra 1700-tallet. Kirkens nuværende alter-

udsmykning er udført af kunstneren Sven Engelund og opsat i 1963. Det aktuelle projekt er foranle-

diget af Menighedsrådets planer om en større indvendig istandsættelse samt af det faktum, at Natio-

nalmuseet tilbage i 2009 og igen i 2024 har vurderet, at der på prædikestolen både findes

udtørringsskader og aktive borebilleangreb, som skal udbedres forud for afdækning ifm.

KIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om oversendelse af Nationalmuseets vurderinger af ansøgningerne til Kirkeistandsættelsesordningen 2025

istandsættelsesarbejderne. Konserveringsarbejdet udføres af konservator Kurt Nedergaard på bag-

grund af Nationalmuseets anbefalinger.

I Stenum Kirke, hvor kirkerummet overordnet set står med et inventar af begrænset an-

tikvarisk værdi, må prædikestolen siges at være af stor lokal værdi. Desuden er den af en type, som

er typisk for egnens renæssancehåndværk, og der er bevaret historiske farvelag. Da konservering af

prædikestolen over en længere årrække har været meget tiltrængt, og ovenikøbet er en betingelse for

det videre arbejde med at optimere og bevare brugen af Stenum Kirke, må ansøgningen siges at være

absolut støtteværdig.

25. Sønder Felding Kirke, Hammerum herred, Ringkøbing amt, Nationalmuseets j.nr. 23/02074.

Der søges om midler til istandsættelse kvaderstensmurværk i henhold til forslag udarbejdet af NB

Tegnestuen ApS. Det ønskede arbejde er IKKE endeligt godkendt af Viborg Stiftsøvrighed. Om end

projektet er yderst sympatisk og søger at værne om den middelalderlige kirkebygning, kan National-

museet ikke foretage en vurdering af projektet, som altså ikke, ifølge Kirkeistandsættelsesordningens

krav og kriterier for udvælgelse, kan prioriteres i denne omgang.

26. Tarm Kirke, Nr. Horne herred, Ringkøbing amt, Nationalmuseets j.nr. 24/01776.

Der søges om midler til udskiftning af tag over tårn i henhold til forslag udarbejdet af Linjen A/S Ar-

kitekter M.A.A. Det ønskede arbejde er godkendt af Ribe Stift i brev af 21. februar d.a., Akt. nr.

3354810.

Tarm Kirke er opført i 1912 efter tegning af Vilhelm Ahlmann og står i dag som resul-

tatet af en ombygning i 1960’erne.

Bygningen

står som et langhus med et tårn mod vest, to sideskibe,

våbenhus samt kælder med møderum. Kirken er hvidkalket og er dækket af røde tegltage, og hele

grundplanen og de arkitektoniske former har tydelig inspiration fra de danske middelalderkirker. Ind-

vendigt er det oprindelige inventar udskiftet løbende, og det væsentlige inventar, som er udført af ny-

ere tids toneangivende kunstnere indenfor kirkekunst, omfatter i dag østgavlens vinduesmosaik, ud-

ført efter tegning af Sven Havsteen-Mikkelsen, alterkrucifiks fra 2007 af Arne Haugen Sørensen

samt prædikestol fra 2021 af Erik Heide. Det aktuelle projekt indebærer i hovedtræk udskiftning af

kirkens tegltage til nye tegltage med fast undertag. Projektet er foranlediget af utætheder i det gamle

tag samt Menighedsrådets ønske om at udføre energioptimerende tiltag. Af økonomiske årsager er

det store projekt inddelt i to faser, og nærværende ansøgning søger midler til første fase, som inde-

bærer udskiftning af tårnets tag og dertilhørende følgearbejder.

Tarm Kirke er et eksempel på det 20. århundredes aktive kirkebyggeri, og særligt det

liturgiske inventar og kirkerummets udsmykning er præget af markante aktører inden for nyere tids

kirkekunst. Kirkens indre rummer således bevaringsværdier af national betydning. Menighedsrådets

ansøgning er støtteværdig, men første fase, altså arbejder på tårnet, synes ikke direkte at berøre kir-

kens væsentligste bevaringsværdier, hvorfor øvrige projekter må prioriteres højere.

27. Tranebjerg Kirke, Samsø herred, Holbæk amt, Nationalmuseets j.nr. 24/01762.

Der søges om midler til indvendig istandsættelse af våbenhuset i henhold til forslag udarbejdet af

VMB Arkitekter A/S. Det ønskede arbejde er godkendt af Aarhus Stiftsøvrighed i brev af 12. juli

2024, Akt.nr. 3020740. Det bemærkes, at Menighedsrådet søgte om tilskud til det aktuelle projekt

ved runden i 2024, hvor der dog ikke fandtes midler til projektet. Af denne grund vil dele af neden-

stående redegørelse være identisk med beskrivelsen i museets vurdering af 23. august 2024. Priorite-

ringen er naturligvis genovervejet set i forhold til dette års ansøgere.

Tranebjerg Kirke er en af fem middelalderkirker på Samsø, som alle har

været præget af arkitektoniske og kunstneriske strømninger fra både Øst- og

KIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om oversendelse af Nationalmuseets vurderinger af ansøgningerne til Kirkeistandsættelsesordningen 2025

Vestdanmark. I Tranebjerg er kirkens ældste dele, dvs. kor og skib, opført i anden halvdel af 1300-

tallet, mens man i senmiddelalderen tilføjede sakristi, våbenhus og det særprægede tårn, som gennem

tiden har været genstand for mange studier. To korsarme, den ene nu nedrevet, blev desuden opført i

midten af 1500-tallet. Oprindeligt har det gotiske skib haft to døre

–

en i syd og en i nord

–

hvoraf

den nordlige formentlig allerede i senmiddelalderen blev tilmuret. Den sydlige åbning danner nu ind-

gang fra våbenhuset til skibet, men dørens oprindelige, udsmykkede portal har været gemt væk af

senere tiders puds- og kalkningsarbejder. Nærværende projekt er foranlediget af Menighedsrådets

ønske om en istandsættelse af våbenhusets indre. I forbindelse med igangsættelsen af pudsafbank-

ning af de kalkede flader fremkom spor af skibets oprindelige sydportal, og projektet indebærer der-

for også, at disse spor holdes synliggjort for eftertiden. Derudover ønskes en nyindretning af våben-

huset.

Tranebjerg Kirke står som en vægtig repræsentant for Samsøs kirkebyggeri og historie

fra middelalderen og frem til i dag. Den aktuelle ansøgning rummer kulturhistorie af særlig betyd-

ning for lokalområdet og for hele øen. Projektet søger på fin vis at værne om oprindelige bygnings-

detaljer, som er kommet frem efter at have været tildækket i en længere periode. Menighedsrådets

ansøgning er støtteværdig, men øvrige projekter kan prioriteres højere.

28. Tureby Kirke, Fakse herred, Præstø amt, Nationalmuseets j.nr. 24/01391.

Der søges om midler til indvendig istandsættelse samt til sikring af kalkmaleri over hvælv i henhold

til forslag udarbejdet af arkitekt Peter Bering i samarbejde med Henning Pedersen & Søn, Nordisk

Konservering og Nationalmuseet Konservering og Restaurering. De ønskede arbejder er godkendt af

Roskilde Stiftsøvrighed ad to omgange, i breve af henholdsvis 19. juli 2024, Akt.nr.3024879, og 26.

februar d.a., Akt.nr. 3362892.

Tureby Kirkes historie kan, i grove træk, henføres til tre markante højdepunkter: mid-

delalderen, hvor først apsis, kor og skib opførtes i romansk tid, hvorefter sakristi, en forlængelse af

skibet samt tårnet blev tilføjet i senmiddelalderen. Bygningsmæssigt ligger det næste markante ned-

slagspunkt omkring år 1720, hvor man opførte de to markante sideskibe for at gøre plads til de

mange soldater, som flyttede til sognet i forbindelse med oprettelsen af rytterdistrikterne, hvoraf ét

distrikt blev tilknyttet Turebygård, senere Turebyholm Gods. Netop godset, som er placeret lige op

ad kirkegårdsmuren mod øst, har også præget kirken gennem tiden, og særligt godsejer A. W. Molt-

kes visioner i midten af 1800-tallet har haft en varig indflydelse frem til i dag. Således udførtes en

indvendig istandsættelse i 1859, hvor man bl.a. udførte en gennemgående malerbehandling i form af

egetræsådring på store dele af kirkens inventar, herunder på altertavlen fra 1626, på prædikestolen og

på stoleværket. Egetræsådringen var på daværende tidspunkt højeste mode, men Moltkes gennemgå-

ende vision er siden da blevet markant ændret. I kirken findes også mindre synlige bevaringsværdier

i form af særdeles bevaringsværdige kalkmalerier over hvælv. I en oprindelig vinduesniche på ski-

bets nordvæg findes således et tidligt gotisk kalkmaleri af Kain og Abel. Det aktuelle projekt er for-

anlediget af Menighedsrådets ønske om en overordnet istandsættelse af kirkerummet, og man ønsker

bl.a. at genskabe Moltkes 1800-tals-vision for kirkerummet. Arbejderne indebærer bl.a. istandsæt-

telse af lofter og kalkede flader, konservering af det historiske inventar samt etablering af mere plads

mod øst for et mere fleksibelt kirkerum. Som en nylig tilføjelse til det store projekt er nu også inklu-

deret en sikring af det middelalderlige kalkmaleri over hvælv, som ifølge Nationalmuseets vurdering

tilbage i 2015 har stort behov for konservering.

Tureby Kirke rummer kulturhistorisk værdi af både lokal og enestående national betyd-

ning. En sikring af det helt særlige kalkmaleri over hvælv er alene absolut støtteværdigt, men også

Menighedsrådets ønske om at genskabe og bevare et helstøbt, tidligt historicistisk udtryk

med gennemgående egetræsådring, er absolut støtteværdigt. Det skyldes, at

KIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om oversendelse af Nationalmuseets vurderinger af ansøgningerne til Kirkeistandsættelsesordningen 2025

egetræsådringen i mange år har haft et så dårligt ry, at repræsentanter fra perioden og eksempler på

denne maleteknik er i fare for helt at forsvinde fra vores kirker. Alt i alt må projektet prioriteres højt.

29. Tørring Kirke, Skodborg herred, Ringkøbing amt, Nationalmuseets j.nr. 23/02108.

Der søges om midler til sikring af tårnet i henhold til forslag udarbejdet af NB Tegnestuen ApS. Det

ønskede arbejde er godkendt af Viborg Stiftsøvrighed i brev af 14. februar d.a., Akt.nr. 3331009.

Tørring Kirke består af romansk kor og skib, et senmiddelalderligt tårn og et våbenhus

på skibets nordside fra 1974. Den hvidkalkede kirkebygning står højt placeret på en bakketop, lidt

vest for den historiske købstad og havneby Lemvig, og kirketårnet, som ses på lang afstand, har tidli-

gere fungeret som sømærke. I tårnet hænger der en middelalderlig klokke, støbt i 1506. Indvendigt er

kirkerummet hvidkalket og korhvælvet udsmykket med meget bevaringsværdige kalkmalerier fra

sengotisk tid. På skibets sydvæg, lige vest for et tilmuret, romansk vindue, er desuden bevaret et

fragment af et yderst veludført figurativt kalkmaleri, også fra sengotisk tid. Kirkerummet er desuden

enkelt indrettet med lukkede stolestader samt prædikestol og altertavle fra renæssancen. Det aktuelle

projekt er foranlediget af revnedannelser i tårnets murværk, forårsaget af vibrationer fra kirkeklok-

ken samt nedslidte dele af murankre. Projektet er en del af et større projekt, som også indebærer

istandsættelse af tårnets tag og tagkonstruktion. De til denne ansøgning gældende arbejder indebærer

fjernelse af eksisterende betondæk og etablering af nyt dæk i træ, sammenspændingsarbejder samt

istandsættelse af tårnets murværk. Desuden etableres også bedre adgangsforhold til kirkens tagvær-

ker, og Menighedsrådet ønsker at gøre flere dele af kirken tilgængelig for besøgende.

Tørring Kirke har historisk set været et pejlemærke både på land og til vands, og det

senmiddelalderlige kirketårn, som Menighedsrådet ønsker at sikre, har været en væsentlig del af lo-

kalområdets selvforståelse gennem hundreder af år. Desuden ønsker Menighedsrådet også i højere

grad at kunne vise de dele af kirkebygningen, som typisk er skjult for de fleste; ansøgningen er både

støtteværdig og bør prioriteres.

30. Vandborg Kirke, Vandfuld herred, Ringkøbing amt, Nationalmuseets j.nr. 18/02755.

Der søges om midler til indvendig istandsættelse i henhold til forslag udarbejdet af Arkitekt m.a.a.

Asger Thomsen. Det ønskede arbejde er godkendt af Viborg Stiftsøvrighed i brev af 31. august 2021,

Akt.nr. 1521561. Det bemærkes, at enkelte dele af projektet IKKE er godkendt: flytning af prædike-

stol og ny farvesætning. Nationalmuseet ser således bort fra disse dele i forbindelse med vurdering

og forslag til prioritering.

Vandborg Kirke er en anseelig bygning med romansk kor og skib samt senmiddelalder-

lige tilføjelser i form af sakristi og tårn. De ældste dele står i blankt kvaderstensmurværk og alle dele

dækkes af blytage. I det indre er kirkerummet hvidkalket og dækket af senmiddelalderlige hvælv. Af

det historiske inventar er de ældste dele det romanske alterbord og døbefonten, som er af den så-

kaldte bægerbladstype, typisk for egnen. Altertavle og prædikestol er begge dele udført i 1600-tallets

første del; altertavlen er arkitektonisk opbygget og udsmykket i renæssancestil med senere malerier

fra 1700-tallet og fra 1907. Tavlen er tilskrevet den såkaldte Dejbjerg-mester. Prædikestolen står

også i former typisk fra perioden og tilskrives billedskæreren Kristen Spend fra Lemvig. Kirkens sto-

leværk står med karakteristiske smalle gavle og er sammensat af dele fra forskellige perioder, herun-

der fra 1700-, 1800- og 1900-tallet. Det aktuelle projekt er foranlediget af Menighedsrådets ønske

om at istandsætte og indrette til mere fleksibel brug. Projektet indebærer bl.a. nyindretning af kirke-

rummet, konservering af historisk inventar samt indvendig kalkning. Konservatorarbejderne udføres

på baggrund af Nationalmuseets anbefalinger i besigtigelsesrapport fra 2020, hvoraf det fremgår, at

der er behov for konservering og istandsættelse af prædikestol, altertavle og stoleværk.

KIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om oversendelse af Nationalmuseets vurderinger af ansøgningerne til Kirkeistandsættelsesordningen 2025

Vandborg Kirke er en ganske anseelig bygning og rummer fornemme eksempler på lo-

kalt og regionalt stenhugger- og billedskærerarbejder fra både middelalderen og renæssancen. Me-

nighedsrådet ønsker med nærværende projekt at bevare de kulturhistoriske værdier, samtidig med, at

kirkerummet optimeres til nutidens behov. Således bevares og videreføres den levende kulturhistorie,

som findes i Vandborg Kirke. Da projektet har ligget stille siden stiftets godkendelse i 2021, og fordi

projektet berører kulturhistorie af stor lokal og regional betydning, bør ansøgningen prioriteres.

31. Hviding Kirke, Hviding herred, Tønder amt, Nationalmuseets j.nr. 24/02675.

Der søges om midler til nye døre i henhold til forslag udarbejdet af Jørgen Overbys Tegnestue. Det

ønskede arbejde er godkendt af Ribe Stiftsøvrighed i brev af 19. november 2024, Akt.nr. 3219278.

Hviding Kirke er opført af rhinsk tufsten på en sokkel af granit og består af kor og skib

fra romansk tid samt en romansk apsis, som dog blev helt ombygget i 1907. På disse ældste dele af

bygningen findes ganske mange oprindelige murværksdetaljer. I senmiddelalderen forlængede man

skibet mod vest, over skibets østende er en tagrytter fra 1880 og våbenhuset mod syd er fra 1907.

Også indvendigt rummer kirken værdier af stor kulturhistorisk interesse, herunder sengotiske kalk-

malerier på skibets nordvæg, som bl.a. viser et skib og våbenskjolde. Det historiske inventar består

desuden af væsentlige genstande fra middelalderen, herunder den romanske døbefont, et gotisk kor-

buekrucifiks samt sengotiske arbejder i form af sidealtertavle og altertavle. Prædikestolen med lyd-

himmel er udført i 1767 og kirkens stolestader er udført i nygotisk stil i 1889. Det aktuelle projekt er

foranlediget af, at kirkens nuværende

1960’er-døre

i vestgavl og våbenhus, er nedslidte og utætte.

Arbejderne omfatter derfor nye døre, som udføres med inspiration fra middelalderlige dørblade, såle-

des at de vil føje sig fint til den i forvejen karakterfulde middelalderkirke. De dørhuller, som berøres,

er etableret i henholdsvis 1880’erne (vestgavlen) og i 1907 (våbenhuset) og medfører altså ikke ind-

greb i bevaringsværdigt murværk.

Hviding Kirke rummer, ligesom mange andre kirker i det sønderjyske område, et væld

af meget betydningsfulde kulturhistoriske værdier i både bygning, kalkmaleri og inventar. Om end

Menighedsrådets ønske om nye døre synes tiltrængt, og kirken altså i sin helhed må siges at besidde

værdier af national betydning, så synes det aktuelle projekt dog ikke direkte at vedrøre ovennævnte

kulturhistoriske værdier. Øvrige af dette års ansøgere må derfor prioriteres højere.

32. Vig Kirke, Ods herred, Holbæk amt, Nationalmuseets j.nr. 25/00294.

Der søges om midler til istandsættelse af murankre i tårnet i henhold til forslag udarbejdet af Fogh &

Følner Arkitekter A/S i samarbejde med Eduard Troelsgård Rådgivende Ingeniører. Det ønskede ar-

bejde er godkendt af Roskilde Stiftsøvrighed i brev af 18. februar d.a., Akt.nr. 3348947.

Vig Kirkes ældste dele er det romanske skib og kor, som er opført af marksten,

suppleret med jernal ved vinduerne. Som det er tilfældet ved de fleste danske middelalderkirker, til-

føjedes i løbet af middelalderen flere bygningsdele, herunder et våbenhus (nu kapel), et sakristi mod

nord, et våbenhus mod syd samt tårnet mod vest. Tårnet blev opført før år 1400, men blev forhøjet til

dets nuværende skikkelse i slutningen af 1400-tallet. Tårnets murværk, som primært består af mun-

kesten, iblandet enkelte marksten, står hvidkalket, men er i øvrigt præget af bemærkelsesværdigt

mange murankre på facaderne. Indvendigt er der bevaret træankre til sammenspænding af den høje

bygning, som antagelig blev etableret allerede i forbindelse med den senmiddelalderlige ombygning.

Det aktuelle projekt er foranlediget af, at der er konstateret svigt i det eksisterende, og nyere, stål-

træksystem, som har til formål at sammenspænde tårnet. Der ses revnedannelser flere steder indven-

digt, ligesom at der udvendigt er tegn på tidligere reparationsarbejder. Ifølge den rådgivende ingeniør

er det nødvendigt at genetablere aktive og virksomme trækforbindelser for at modvirke

KIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om oversendelse af Nationalmuseets vurderinger af ansøgningerne til Kirkeistandsættelsesordningen 2025

yderligere udvikling af revner. Projektet foreslår en genetablering af det oprindelige træankersystem,

frem for istandsættelse af det nyere stålankersystem, samt nødvendige følgearbejder.

Vig Kirkes tårn er opført i to middelalderlige byggefaser og Menighedsrådet står i dag

med et problem, som også tidligere menigheder har været opmærksomme på. Det bevarede træanker-

system, er et princip, der har været anvendt siden senmiddelalderen, men som i de fleste middelalder-

kirker ikke er bevaret. Det er derfor meget prisværdigt, at man nu ønsker at reetablere den historiske

løsning frem for det moderne ståltræksystem. Nærværende projekt søger altså at istandsætte og an-

vende et på landsplan sjældent bevaret system, som giver indblik i senmiddelalderlige byggetekniske

principper. Ansøgningen er dermed absolut støtteværdig, og da der er tale om et bekosteligt projekt,

som synes at være nødvendigt for at undgå yderligere skader i middelalderligt murværk, bør ansøg-

ningen prioriteres.

33. Vivild Kirke, Sønderhold herred, Randers amt, Nationalmuseets j.nr. 24/00852.

Der søges om midler til indvendig istandsættelse i henhold til forslag udarbejdet af SKIK Arkitekter i

samarbejde med Konservatorer på Hørninggaarden. Det ønskede arbejde er godkendt af Aarhus

Stiftsøvrighed i brev af 29. januar d.a., Akt.nr. 3313760.

Vivild Kirke er en middelalderkirke bestående af kor og skib fra romansk tid samt sen-

gotiske tilføjelser i form af tårn og våbenhus. Indvendigt præges kirkerummet af de hvælvede lofter

samt en fornem samling af historisk inventar med dele fra forskellige perioder af kirkens lange histo-

rie. Ældst er den romanske døbefont af den såkaldte løvetype, som ikke er ukendt for egnen. Fra

middelalderen stammer også et korbuekrucifiks, mens prædikestol og lydhimmel er udført i barok

stil i 1662. Altertavlen fra omkring år 1700 er udført i senbarok stil; den står med fint udskårne detal-

jer med bl.a. engle og guirlander og bærer endnu oprindelig bemaling. I kirkerummet findes også

levn fra tidligere kirkegængere i form af herskabsstole fra starten af 1600-tallet, gravsten fra 1500-

og 1600-tallet samt et stort barokt epitafium fra 1664. Det aktuelle projekt er foranlediget af Menig-

hedsrådets ønske om en tiltrængt indvendig istandsættelse og fornyelse, hvilket bl.a. indebærer ind-

vendig kalkning, konservering af historisk inventar, fornyelse af dele af stoleværket samt istandsæt-

telse af gulve. Konservatorarbejderne udføres på baggrund af Nationalmuseets anbefalinger i besigti-

gelsesrapport fra 2020, hvoraf det fremgår, at kirkens inventar generelt er svært tilsodet og skæmmet

af snavs og sod, som også findes på de kalkede overflader. Særligt epitafiet fra 1662 er i yderst usta-

bil bevaringstilstand, ligesom at altertavlen har stort behov for rensning og istandsættelse.

Vivild Kirke rummer adskillige stykker fornemt historisk inventar, som i høj grad træn-

ger til konservatorbistand; flere steder er der endog tale om bemaling fra 1700-tallet, som risikerer at

gå tabt, hvis ikke der udføres den nødvendige konservering. Også de kalkede flader fremstår meget

tilsmudsede, og Menighedsrådets projekt søger at bevare kulturarv af væsentlig lokal og national be-

tydning samtidig med, at brug af kirkerummet tilgodeses. Ansøgningen er absolut støtteværdig og

må prioriteres.

Det skal afslutningsvis fortsat foreslås, at en eventuel tildeling af midler fra istandsættelsespuljen

skal bortfalde, hvis det viser sig, at det arbejde, der tænkes støttet, bliver finansieret ved en fondsbe-

villing.

KIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om oversendelse af Nationalmuseets vurderinger af ansøgningerne til Kirkeistandsættelsesordningen 2025

P. N. V.

Med venlig hilsen

Marie Louise Bode Blyme

Museumsinspektør