KIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 48: MFU spm., om ikke lovgiver kan kræve navn og adresse på donorer af bidrag på mere end 20.000 kr. til trossamfund

Kirkeudvalget 2024-25
KIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Kirkeudvalg

[email protected]

Kirkeudvalget har ved brev af 20. marts 2025 (KIU alm. del

–

spørgsmål 47)

bedt om min besvarelse af spørgsmål:

”Vil

ministeren redegøre for, om retten til at kunne yde anonyme donationer til

trossamfund er beskyttet af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

(EMRK) artikel 9, stk. 1, og i givet fald om bidrag til politiske partier ikke ligele-

des burde være omfattet af artiklen, idet artiklen beskytter både samvittig-

heds- og religionsfrihed, der kan udlægges som politisk (samvittighed) og reli-

giøs (religionsfrihed) overbevisning?”

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen indhentet følgende svarbidrag fra Justitsmini-

steriet, som jeg kan henholde mig til:

”1.

Efter EMRK artikel 9, stk. 1, har enhver ret til at tænke frit og til samvit-

tigheds- og religionsfrihed. Denne ret omfatter bl.a. frihed til enten alene el-

ler sammen med andre, offentligt eller privat at udøve sin religion eller tro

gennem gudstjeneste, religiøse skikke og overholdelse af rituelle forskrifter.

En ordning, hvorefter religiøse trossamfund pålægges at offentliggøre iden-

titeten på de enkeltpersoner, som har ydet donationer på mere end 20.000

kr., vil være egnet til at afsløre de pågældende enkeltpersoners religiøse

overbevisning. En sådan tvungen offentliggørelse af enkeltpersoners tros-

retning vil derfor udgøre et indgreb i de pågældendes rettigheder efter

EMRK artikel 9, stk. 1.

Samvittigheds- og religionsfriheden er ikke ubegrænset. Det følger således

af EMRK artikel 9, stk. 2, at friheden til at udøve sin religion eller tro kan un-

derkastes sådanne begrænsninger, som er foreskrevet ved lov og er nødven-

dige i et demokratisk samfund (krav om proportionalitet) af hensyn til den

offentlige tryghed, for at beskytte den offentlige orden, sundheden eller sæ-

deligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.

Hvorvidt der inden for rammerne af EMRK artikel 9 kan indføres en ord-

ning, hvorefter religiøse trossamfund pålægges at offentliggøre identiteten

på de enkeltpersoner, som har ydet donationer på mere end 20.000 kr., vil

afhænge af, om ordningen varetager et anerkendelsesværdigt formål, og om

der er proportionalitet mellem det anvendte middel og det formål, der søges

realiseret.

For så vidt angår bidrag til politiske partier bemærkes det, at beskyttel-

sen efter EMRK artikel 9 efter omstændighederne kan omfatte politiske

overbevisninger, jf. herved f.eks. Den Europæiske Menneskerettighedsdom-

stols afgørelse af 13. februar 2003 i sagen Refah Partisi m.fl. mod Tyrkiet.

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

www.km.dk

Telefon 3392 3390

e-post

[email protected]

Akt nr.: 482983

Dette akt nr. bedes oplyst ved henven-

delse ministeriet

Dato: 24. april 2025

KIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 48: MFU spm., om ikke lovgiver kan kræve navn og adresse på donorer af bidrag på mere end 20.000 kr. til trossamfund

Spørgsmålet om mulighederne for at fastsætte regler om bidrag til politiske

partier vil imidlertid skulle vurderes efter EMRK artikel 11 om forsamlings-

og foreningsfrihed. Der henvises i den forbindelse til Den Europæiske Men-

neskerettighedsdomstols dom af 7. juni 2007 i sagen Parti Nationaliste Bas-

que

– Organisation Regionale d’Iparralde mod Frankrig, præmis 36-38,

hvor

Domstolen bl.a. har fastslået, at regler, der afskærer politiske partier mulig-

heden for at modtage økonomisk støtte fra udlandet, udgør et indgreb i for-

eningsfriheden efter artikel 11, fordi sådanne regler har afgørende indfly-

delse på partiernes økonomi og dermed også deres mulighed for at udfolde

sine aktiviteter.

Det bemærkes hertil, at hensynet til at skabe gennemsigtighed med politiske

partiers økonomiske forhold ikke kan sammenlignes med hensynet til at

skabe gennemsigtighed med religiøse trossamfunds økonomiske forhold,

fordi politiske partier har en betydeligt større mulighed for at påvirke den

demokratiske proces. Det indebærer, at det er muligt at retfærdiggøre mere

vidtgående krav om gennemsigtighed i forhold til politiske partier, herunder

angivelse af, hvilke personer der har støttet et parti.”

Ved vurderingen af, hvorvidt der kan stilles krav om offentliggørelse af oplys-

ninger om enkeltpersoner, som har doneret til et anerkendt trossamfund, må

det tillægges betydelig vægt, at offentliggørelse af sådanne oplysninger vil ud-

gøre et meget intensivt indgreb i den enkeltes religionsfrihed.

Jeg er fortaler for åbenhed og gennemsigtighed om de anerkendte trossam-

funds økonomi. Men i forbindelse med vedtagelse af lov om trossamfund uden

for folkekirken (trossamfundsloven) blev det vurderet, at man ikke kan på-

lægge trossamfund at offentliggøre oplysninger om enkeltpersoner, som har

doneret til trossamfundet, da en sådan ordning vil være egnet til at afsløre de

pågældende enkeltpersoners trosretning og derfor vil være et indgreb i de på-

gældendes religionsfrihed, jf. EMRK art. 9, stk. 1, jf. Folketingstidende 2017-18,

tillæg A, L 19 som fremsat, side 47.

Akt nr.: 482983

Side 2

Morten Dahlin

/ Jens-Christian Hedegaard Holm