Kirkeudvalget 2024-25
KIU Alm.del
Offentligt
3004939_0001.png
Folketinget
Kirkeudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
11. april 2025
Politikontoret
Christian Terp Møller
2025-03511
3663077
Besvarelse af spørgsmål nr. 45 (Alm. del) fra Folketingets Kirkeudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 45 (Alm. del), som Folketingets
Kirkeudvalg har stillet til justitsministeren den 14. marts 2025.
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
KIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 45: Spm. om, hvor mange sager der er anmeldt af eller om Jehovas Vidner om strafbare forhold blandt trossamfundets medlemmer, hvor organisationen har haft anmeldepligt
Spørgsmål nr. 45 (Alm. del) fra Folketingets Kirkeudvalg:
”Kan ministeren oplyse, hvor mange sager der er anmeldt af
eller om Jehovas Vidner om strafbare forhold blandt
trossamfundets medlemmer, hvor organisationen har haft
anmeldepligt. Det kan fx være strafbare forhold ift. behandling
af børn, eller partnere der lever i et voldeligt forhold?”
Svar
:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at det ikke er muligt at trække tal på
eventuelle anmeldelser af strafbare forhold begået af
medlemmer af Jehovas Vidner, herunder sager om strafbare
handlinger mod børn eller sager om vold begået af en partner.
Det skyldes, at der i politiets systemer ikke findes en
journalkode eller søgenøgle, som angiver, hvorvidt en person er
tilknyttet Jehovas Vidner. En besvarelse af spørgsmålet vil
derfor forudsætte en manuel gennemgang af alle anmeldelser af
strafbare forhold.
Rigspolitiet kan generelt oplyse, at myndigheder, organisationer
og personer, som bliver bekendt med eller får mistanke om en
overtrædelse af straffeloven, kan indgive en anmeldelse herom
til politiet. Det følger herudover af retsplejelovens § 742, stk. 2,
at politiet iværksætter efterforskning efter anmeldelse eller af
egen drift, når der er rimelig formodning om, at et strafbart
forhold, som forfølges af det offentlige, er begået.”
Side 2/2