Folketingets Kirkeudvalg
Kirkeudvalget har ved brev af 21. februar 2025 (KIU alm. del
–
spørgsmål 38)
bedt om min besvarelse af spørgsmål:
”
Kan ministeren oplyse, hvor mange private donationer på over 20.000 kr. der
er givet til de anerkendte islamiske trossamfund siden 2018?”
Svar:
Som oplyst i min besvarelse af 27. september 2024 på KIU alm. del. spm. 37
(Folketingssamling 2023/24) har Trossamfundsregistrets tekniske opbygning
ikke hidtil tilladt tværgående dataudtræk over alle indberettede donationsop-
lysninger. By-, Land- og Kirkeministeriet har imidlertid i marts 2024 indført et
nyt digitalt indberetningsmodul i Trossamfundsregistret, som giver denne mu-
lighed. Det er obligatorisk for alle anerkendte trossamfund og menigheder at
anvende indberetningsmodulet med virkning fra det regnskabsår, der begyn-
der den 1. januar 2023 eller senere, jf. bekendtgørelse nr. 1644 om Trossam-
fundsregisteret §§ 17, stk. 2, og 22.
Det er derfor ikke muligt at udarbejde et dataudtræk fra Trossamfundsregistret
for regnskabsår, der er begyndt før 1. januar 2023.
By-, Land- og Kirkeministeriet har til brug for besvarelsen gennemgået et data-
udtræk over indberettede donationer over 20.000 for islamiske trossamfund
og menigheder i regnskabsåret 2023. Udtrækket omfatter samtlige anerkendte
islamiske trossamfund og menigheder, der har haft pligt til at indberette års-
regnskab for 2023. Jeg kan oplyse, at islamiske trossamfund og menigheder i
regnskabsåret 2023 i alt har modtaget 167 donationer over 20.000 kr., hvor
donator er en enkeltperson eller et enkeltmandsfirma og derfor er angivet som
”anonym”.
Indberetningen af årsregnskaber og oplysningerne om donationer for 2024
skal for de trossamfund og menigheder, hvis regnskabsår følger kalenderåret,
ske inden udgangen af maj 2025. Først efter det tidspunkt er det muligt at lave
et dataudtræk vedr. donationer i regnskabsåret 2024. For anerkendte trossam-
fund og menigheder, hvis regnskabsår begynder senere end 1. januar, vil et
tværgående dataudtræk kunne foretages i takt med, at årsregnskaber og oplys-
ninger om donationer for 2024 indberettes i løbet af 2025-26.
Morten Dahlin
/ Jens-Christian Hedegaard Holm
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post
Akt nr.: 474075
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 4. marts 2025