KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 497: Spm. om talepapir fra samrådet den 2/10-25 om solcellers sikkerhed, oprindelse og affaldshåndtering

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del
Offentligt

Samråd i Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg

d. 2. oktober vedr. solceller og sikkerhed

Dato

29-09-2025

J nr.

2025 - 4573

Akt-id

703364

/ ALBER

Samrådsspørgsmål Z-Ø

I Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har Mads Fuglede

(DD), Kim Edberg Andersen (DD), Susie Jessen (DD) stillet klima-,

energi- og forsyningsministeren og miljø- og ligestillingsministeren føl-

gende spørgsmål:

Samrådsspørgsmål Z

Mener ministeren, at den stigende solcelleudbredelse i Danmark

–

især med mange paneler fra Kina eller andre ikke-vestlige lande

–

un-

derstøtter vores nationale energisikkerhed og forsyningssuverænitet?

Samrådsspørgsmål Æ

Finder ministeren, at det nuværende kontrol- og sikkerhedssystem for

importeret elektronik er tilstrækkeligt til at beskytte dansk energiinfra-

struktur mod skjulte trusler, eller bør der indføres strengere garantier

for, at ingen uautoriserede komponenter kan kompromittere vores for-

syning?

Samrådsspørgsmål Ø

Vil ministeren redegøre for, hvilken plan der foreligger for håndtering,

genbrug eller bortskaffelse af solcellepaneler og tilhørende elektronik,

når de skal udfases om ca. 20 år, og hvordan vurderer ministeren, at

Danmark skal håndtere de storemængder miljøskadeligt affald, som

følger af regeringens massive udrulning og tilladelse af solceller?

Det er koordineret med Miljø- og Ligestillingsministeriet, at miljø- og

ligestillingsministeren svarer på spørgsmål Ø, mens at klima-, energi-

og forsyningsministeren svarer på spørgsmål Z og Æ.

Side 1/9

KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 497: Spm. om talepapir fra samrådet den 2/10-25 om solcellers sikkerhed, oprindelse og affaldshåndtering

Ministerens svartale:

Tak for spørgsmålene. I det følgende vil jeg svare på sam-

rådsspørgsmål Z og Æ. Dernæst vil miljø- og ligestillingsmi-

nisteren svare på spørgsmål Ø.

Dansk elforsyningssikkerhed er meget høj

–

både aktuelt og

historisk.

Elforsyningen er diversificeret og decentraliseret med flere

forskellige produktionskilder og stærke udlandsforbindelser.

Desuden er elsystemet generelt robust overfor fejl og drifts-

forstyrrelser.

Det er til gavn for borgere, erhvervsliv og kritiske funktioner,

som historisk har kunne regne med, at der i Danmark er

strøm i stikkontakten næsten 100 procent af tiden.

Frem mod 2050 forventes en markant indfasning af blandt

andet bl.a. solcelleanlæg i elsystemet, som betyder, at en

større del af den samlede elproduktionskapacitet vil komme

fra solceller.

At der forsat er styr på elforsyningssikkerheden og bered-

skab både på kort og lang sigt skal gå hånd i hånd med

denne udvikling.

[Meget alvorligt trussels- og risikobillede]

Danmark og Europa står i dag over for det mest alvorlige og

komplekse risiko- og trusselsbillede siden anden verdens-

krig.

Udviklingen går hurtigt, og vi ser desværre anslag på dansk

kritisk infrastruktur. Det gælder desværre også aktivitet rettet

mod energisektoren.

Regeringen tager situationen meget alvorligt.

Side 2/9

KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 497: Spm. om talepapir fra samrådet den 2/10-25 om solcellers sikkerhed, oprindelse og affaldshåndtering

Beredskabsniveauet for energisektoren blev i sidste uge hæ-

vet til niveauet orange. Det er niveau fire ud af fem.

Det indebærer blandt andet, at virksomheder via Energisty-

relsen og Energinet er blevet bedt om at skærpe deres be-

redskab og opmærksomhed ved de mest kritiske anlæg.

Hertil har Energistyrelsen i forbindelse med sidste uges

hændelser med droneaktivitet iværksat yderligere tiltag, der

skal skærpe opmærksomheden derude blandt de største og

vigtigste anlæg i el-, gas- og oliesektoren.

I forhold til trussel fra Kina vil jeg henholde mig til, at det

fremgår af Forsvarets Efterretningstjenestes offentlige efter-

retningsvurdering,

UDSYN 2024,

at Kina har store kapacite-

ter på cyberområdet, og at Kina retter dem mod Danmark for

at stjæle viden.

Kina har også kapacitet til at udføre destruktive cyberangreb,

men Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer pt. at det er

usandsynligt, at landet aktuelt har intentioner om at udføre

sådanne angreb mod danske mål.

[Robusthed i elsystemet]

Det danske elsystem er meget robust, og drives på en måde,

så det til hver en tid skal kunne tåle et udfald af den mest

kritiske komponent. Beredskabsprincippet kaldes N-1.

I Vestdanmark kan systemet håndtere et udfald på mindst

700 MW og i Østdanmark mindst 600 MW. Til sammenlig-

ning er en typisk stor solcellepark omkring 100 MW. Den

største park er Solar Park Kassø, der har en registreret ka-

pacitet på ca. 238 MW.

Energinet håndterer allerede i dag i den daglige drift store

udsving i elsystemet. På fx en sommerdag med drivende

skyer og ændrede vindforhold kan der være store udsving i

elproduktionen. Det sker ved, at Energinet i deres indkøb af

Side 3/9

KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 497: Spm. om talepapir fra samrådet den 2/10-25 om solcellers sikkerhed, oprindelse og affaldshåndtering

balanceringsreserver både tager hensyn til beredskabsprin-

cippet N-1 og forventede markedsubalancer. På en dag med

meget sol, er Energinet derfor forberedt på de større ud-

sving, som sol kan forårsage. Og Energinet trækker også på

reserver fra vores naboer.

Det er således meget lidt sandsynligt, at systemet ikke kan

håndtere en række samtidige udfald.

I forhold til risiko for kompromittering af solcelleanlæg bør

andre risici også tages i betragtning. Fx er det særlig kritisk

og et helt centralt punkt i beredskabsindsatsen på tværs af

energisektoren, at der er beskyttelse mod angreb på virk-

somhedernes kontrolsystemer.

[Lov om styrket beredskab i energisektoren]

Det generelle trussels- og risikobillede i Danmark er meget

alvorligt.

Derfor er der lovgivningsmæssigt strammet markant op på

beskyttelsen og sikkerheden i energisektoren.

Med opbakning fra alle partier i Folketinget blev lov om styr-

ket beredskab i energisektoren vedtaget i februar i år.

Loven omfatter også solcelleområdet.

Med loven er der sat høje, proportionale og ambitiøse krav

til blandt andet cybersikkerhed, organisatorisk beredskab og

fysisk sikring af anlæg i energisektoren.

Kravene går på en række områder længere, end hvad EU-

kravene i NIS2- og CER-direktiverne foreskriver.

Konkret stilles der blandt andet krav til, at energivirksomhe-

dernes risiko- og sårbarhedsstyring skal være ledelsesforan-

kret samt krav til forsyningskædesikkerhed og leverandør-

styring, som skal sikre, at virksomheder træffer kritiske og

sikkerhedsbevidste beslutninger.

Side 4/9

KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 497: Spm. om talepapir fra samrådet den 2/10-25 om solcellers sikkerhed, oprindelse og affaldshåndtering

Virksomhederne skal blandt andet have procedurer og me-

toder for at vurdere modstandsdygtigheden af leverede pro-

dukter samt forholde sig til risici forbundet med afhængighe-

der af underleverandører og internationale forhold i aftaler

med deres direkte leverandører.

Det vil sige, at virksomhederne skal forholde sig til, hvor og

fra hvem de køber hvilke produkter, og hvordan disse pro-

dukter indgår i deres anlæg og forsyningsmæssige styring.

Som led heri skal virksomheden blandt andet forholde sig til

internationale forhold, fx geopolitisk usikkerhed eller ændrin-

ger i truslen.

På baggrund heraf skal de træffe passende foranstaltninger.

Hvilke foranstaltninger, den enkelte virksomhed træffer, skal

bero på virksomhedens egen risiko- og sårbarhedsvurde-

ring. Men det kan fx være særlige krav i leverandøraftale for

det konkrete produkt eller at diversificere forsyningen med

en alternativ leverandør.

I forhold til cybertrusler stilles der i loven også høje krav til

energiproducenternes cybersikkerhedsforanstaltninger. Det

skal blandt andet bidrage til at reducere risikoen for bagdøre

i software og hardware og anden form for uautoriseret ad-

gang, som kan bruges til at overtage kontrollen med et net-

værk, system eller komponent.

Der er ligeledes fx krav til overvågning, logning, segmente-

ring samt sikkerhedsmæssig

”hærdning”

af systemer, såsom

installering af antimalware og nyeste system- og sikkerheds-

opdateringer.

Dertil er der også krav til procedurer for sikker styring af fjern-

adgange for direkte leverandører og tjenesteudbydere samt

at servere og datacentre, der understøtter forsyningskritiske

systemer for virksomheder og anlæg af særlig høj kritikalitet,

skal være placeret i EU eller EØS-lande.

Side 5/9

KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 497: Spm. om talepapir fra samrådet den 2/10-25 om solcellers sikkerhed, oprindelse og affaldshåndtering

Kravene til virksomhederne er gradueret, således de mest

forsyningskritiske virksomheder

–

dvs. fx de energiprodu-

center som har størst betydning for elforsyningssikkerheden

–

skal efterleve de største krav, og de modtager også hyppi-

gere tilsyn fra Energistyrelsen.

Kravene i energisektoren er høje. De skal tilsammen sikre,

at der er passende kontrol- og sikkerhedsmekanismer på

plads, og at risikoen for at der fx skabes uhensigtsmæssige

afhængigheder, som kan sætte energiforsyningen under

pres, minimeres.

Når det er sagt, så kan der ikke stilles garantier for fuld sik-

kerhed.

Det vil der heller ikke, hvis der vælges en endnu hårdere til-

gang med fx myndighedssanktioneret forbud mod bestemte

systemer og komponenter fra bestemte lande.

Ansvaret for at vurdere komponenter og systemer ligger hos

den enkelte virksomhed eller organisation. Det er fornuftigt,

da det er virksomhedens samlede sikkerhedsforanstaltnin-

ger, der er væsentlige. Og Energistyrelsen fører som sagt

tilsyn med at virksomhederne har betryggende beredskabs-

procedurer.

Jeg kan i den forbindelse konstatere, at branchen også har

været ude og sige, at virksomhederne generelt har gode pro-

cedurer.

[Implementering af lov om styrket beredskab]

Lov om styrket beredskab i energisektoren er trådt i kraft og

det har høj prioritet at få den skærpede tilgang til sikkerhed

ud at leve i sektoren, så vi får løftet beredskabsniveauet og

modstandsdygtigheden yderligere.

Implementeringen er i fuld gang i sektoren og understøttes

af Energistyrelsen.

Side 6/9

KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 497: Spm. om talepapir fra samrådet den 2/10-25 om solcellers sikkerhed, oprindelse og affaldshåndtering

Konkret er der afholdt flere webinarer og sektormøder. Der

blev blandt andet i maj afholdt et sektormøde for topledere i

de mest forsyningskritiske virksomheder i energisektoren.

På mødet deltog også Politiets og Forsvarets Efterretnings-

tjeneste.

Der er også udarbejdet en række skriftlige vejledninger til

virksomhederne samt en hjemmeside hvor virksomheder

kan søge information om lov og bekendtgørelser.

[EU-indsatser]

På europæisk niveau er der også generelt stor fokus på

energisikkerhed og beskyttelse af kritisk infrastruktur.

Et effektivt forsvar mod at forhindre, at tredjelande kan få

adgang til den europæiske energiinfrastruktur via kompo-

nenter, er at EU kan mere selv.

Vi skal producere meget mere energi selv og have en euro-

pæisk industri, der kan understøtte udviklingen af strategi-

ske teknologier effektivt.

Regeringen arbejder derfor aktivt på at sikre en europæisk

regulering, der ikke kun understøtter og fremmer opstilling

af bl.a. landvind og havvind i EU, men som samtidig er med

til at sikre Europas forsyningssikkerhed, modstandsdygtig-

hed og konkurrenceevne.

Det gælder også i forhold til kritiske komponenter og euro-

pæisk produktion, som kan gøre EU mindre afhængig af im-

port fra tredjelande.

Net Zero Industry Act er et eksempel på EU-regler, som har

til formål at styrke den europæiske egenproduktion og gøre

Europa førende inden for fremstilling af grøn teknologi.

Net Zero Industry Act skal også være med til at sikre, at kom-

mende udbygning af bl.a. vindprojekter omfattes af højere

Side 7/9

KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 497: Spm. om talepapir fra samrådet den 2/10-25 om solcellers sikkerhed, oprindelse og affaldshåndtering

standarder for bæredygtighedskrav. Og

sikre EU’s mod-

standsdygtighed i forhold til tredjelande, så vi bliver mindre

afhængige af enkelte tredjelande.

Dette gælder især i forhold VE-projekter, der sendes i udbud.

Styrkelse af egenproduktionen i Europa vil ikke kun være til

fordel på europæisk niveau, men vil også være til Danmarks

fordel.

Vi ved, at Kommissionen har planer om at fremsætte flere

tiltag på europæisk niveau, der vil have fokus på at fremme

egenproduktion af komponenter mv. i Europa. Von der

Leyen har blandt andet senest nævnt muligheden for at stille

krav om ”made in Europe” i forbindelse med udbudsproce-

durerne.

På cyberområdet er der også nye EU-krav på vej, som sup-

plerer kravene i lov om styrket beredskab i energisektoren.

Forordningen Cyber Resilience Act, som træder i kraft grad-

vist fra 2026, skal fx styrke cybersikkerhedsniveauet for digi-

tale produkter, som sælges i EU og skabe større produktsik-

kerhed i forhold til cyberrisici.

Der er blandt andet krav til håndtering af sårbarheder og tek-

nisk dokumentation, som vil hjælpe virksomhederne i forhold

til deres leverandør- og risikostyring.

[Outtro]

Så for at samle op på samrådsspørgsmål Z og Æ, er svaret,

overordnet set, at dansk elforsyningssikkerhed er meget høj.

Elforsyningen er diversificeret og decentraliseret med flere

forskellige produktionskilder og stærke udlandsforbindelser.

Elsystemet er robust over for store udsving, og der skal me-

get til for at vælte elsystemet.

Side 8/9

KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 497: Spm. om talepapir fra samrådet den 2/10-25 om solcellers sikkerhed, oprindelse og affaldshåndtering

I forhold til kontrol- og sikkerhedssystemer for importeret

elektronik i energisektoren, så er det et område, hvor der er

strammet markant op med både ny national og europæisk

lovgivning.

Især med lov om styrket beredskab i energisektoren er be-

redskabskravene i energisektoren blevet løftet væsentligt.

Regeringen har med opbakning fra Folketinget valgt at stille

høje krav til energiselskaberne, som rækker udover, hvad

EU-krav på området foreskriver.

Trussels- og risikobilledet udvikler sig dog hurtigt, og rege-

ringen er opmærksom på behov for, at kravene på området

evt. yderligere skal skærpes i energisektoren.

Tak for ordet. Jeg vil nu give ordet videre til min kollega miljø-

og ligestillingsministeren for besvarelse af spørgsmål Ø.

Side 9/9