Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Energinets tidsplanssimulering for Syvtallet
23. september 2025
Spørgsmål
I forbindelse med teknisk gennemgang for Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
om Energinets anlægsportefølje for transmissionsprojekter er der d. 16. september
2025 spurgt til baggrunden for Energinets estimat af en 90 pct. risiko for forsinkelse
af idriftsættelse af brintinfrastrukturen ”Syvtallet” i
ultimo 2030.
Svar
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti,
Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet indgik
6. februar 2025 politisk aftale om
Brintinfrastruktur til Tyskland: Muliggørelse af Syvtallet,
der foruden betydelig statslig støtte indebar en tilskæring af projektet til at fokusere
på det såkaldte ”Syvtal” fra Esbjerg til den tyske grænse,
hvilket havde til formål at
sandsynliggøre idriftsættelse af infrastrukturen i ultimo 2030, hvilket blev klart ef-
terspurgt fra de danske markedsaktører. Fremskyndelse af Energinets tidsplan til
ultimo 2030 indebar derudover en række yderligere tiltag såsom anvendelsen af pro-
jekterings- og anlægslov, der bemyndiger til ekspropriation, begrænsning af klage-
adgange, samt muligheden for at fravige gældende lovgivning i relevant omfang.
Det blev igennem hele forløbet tydeligt deklareret, at der var tale om en meget stram
tidsplan med betydelig risiko for forsinkelser. Således fremgår det bl.a. af den poli-
tiske aftale, at
”…
der er tale om en meget stram tidsplan med betydelig risiko for forsin-
kelse…”,
ligesom det af
slides udsendt til ordførerne d. 31. januar 2025 til brug for
første forhandlingsmøde d. 3. februar 2025
fremgik, at ”[v]ejen
til 2030 er meget smal
og selv i vores bedste scenarier er der en betydelig risiko for, at brintrøret først står klar i 2031”.
Lignende passager er at finde i øvrigt forhandlingsmateriale såsom udleveringsnotits
og one-pager, der blev offentliggjort ifm. aftalens indgåelse.
Tydeligheden omkring projektets meget stramme tidsplan og den betydelige risiko
for forsinkelser beroede bl.a. på input fra Energinets interne projektstyringsværk-
tøjer. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet modtog input fra Energinet d. 10.
januar 2025, dvs. før indgåelse af den politiske aftale, hvoraf det fremgik, at Ener-
ginet på baggrund af et internt projektstyringsværktøj havde foretaget tidsplanssi-
muleringer af projektet, hvorved der fremkom et estimat på 90 pct. risiko for for-
sinkelse af idriftsættelse af brintinfrastrukturen ”Syvtallet” ift. ultimo 2030.
Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriet er ikke bekendt med, hvordan de enkelte elemen-
ter er vægtet i tidsplanssimuleringen og ej heller bekendt med de isolerede effekter
af senere opnåede milepæle for projektet, herunder bl.a. indgåelse af politisk aftale,
tiltrådt aktstykke for låneramme til Energinet eller godkendelse af Energinets §4
ansøgning.