Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del
Offentligt
3074655_0001.png
2. oktober 2025
J.nr. 2025 - 6212
Til Folketinget
Klima- Energi- og Forsyningsudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 454 af 10. september 2025 (alm. del).
Ane Halsboe-Jørgensen
/ Mads Prisum
KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 454: Spm. om, hvad det vil koste at udvide finanslovens fradragsordning, så den omfatter alle former for forbrugerelektronik
3074655_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvad det vil koste at udvide finanslovens fradragsordning, så den
omfatter alle former for forbrugerelektronik, som det foreslås i
”Katalog
for affaldsfore-
byggelse
og cirkularitet”, maj 2025,
jf. KEF alm. del
bilag 276?
Svar
BoligJobordningen giver personer mulighed for at fradrage afholdte lønudgifter for ud-
valgte service- og håndværksydelser foretaget i hjemmet eller i fritidsboligen. Som led i Fi-
nanslovsaftalen for 2025 blev beløbsgrænsen for servicefradraget forhøjet fra 12.400 kr.
til 17.500 kr.
Derudover blev fradrag for lønudgifter til reparation af hårde hvidevarer omfattet, hvilket
isoleret set skønnes at indebære et årligt mindreprovenu på ca. 15 mio. kr. efter tilbageløb
og adfærd,
jf. SAU alm. del
svar på spm. 335 (2023-24).
Skønnet for de provenumæssige
konsekvenser er baseret på oplysninger fra APPLiA Danmark og Forbrugerrådet Tænk,
der vurderer, at der udføres ca. 250.000 reparationer pr. år. Heraf er halvdelen hårde hvi-
devarer,
jf. vedlagte bilag 1. Borgere skal kunne trække reparation af husholdningsapparater fra.
Hvis det lægges til grund, at det resterende antal af årlige reparationer er forbrugselektro-
nik i hjemmet, vil der umiddelbart være ca. 125.000 genstande, der årligt repareres. Det
må dog formodes, at forbrugselektronik, såsom bærbare computere, i højere grad indleve-
res til reparation sammenlignet med hårde hvidevarer, da disse er mere mobile. Der vil
ikke kunne opnås fradrag for reparationer af fx indleverede bærbare computere, da ser-
vicefradraget er afgrænset til reparationer i hjemmet.
Hvis det beregningsteknisk lægges til grund, at antallet af forbrugselektroniske enheder,
der repareres i hjemmet, svarer til en tredjedel af skønnet for hårde hvidevarer, vil der år-
ligt umiddelbart blive repareret omkring 40.000 elektroniske forbrugsenheder.
Tages der udgangspunkt i de samme beregningsforudsætninger som ifm. udvidelsen af
hårde hvidevarer, skønnes en udvidelse af servicefradraget til at omfatte reparationer af
forbrugerelektronik at udgøre ca. 5 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd.
Side 2 af 2