KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 436: Spm. om det estimerede antal afbrudsminutter grundet henholdsvis effektmangel og manglende nettilstrækkelighed i år 2025, 2030, 2035, 2040 og 2045

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

30-09-2025

J nr.

2023 - 3669

Akt-id

703766

Svar på KEF alm. del

–

spm. 436

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 10. september 2025 stillet

mig følgende alm. del spørgsmål 436, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Steffen W. Frølund (LA).

Spørgsmål 436

Vil ministeren redegøre for det estimerede antal afbrudsminutter grundet hen-

holdsvis effektmangel og manglende nettilstrækkelighed i år 2025, 2030, 2035,

2040 og 2045 og give et skøn for Value of Lost Load (VoLL) for årene og kumu-

lativt for hele perioden? VOLL kan forsimples til en fast, men løbende inflations-

justeret værdi pr. kWh. Svaret bedes opgjort for hvert milepælsår og for VOLLs

vedkommende opgjort for hver sektor og samlet med simple fremskrivninger af

sektorernes forventede energibrug. Ministeren bedes for afbrudsminutter fore-

tage en grundberegning og beregning for scenarier med fossilt forbud, reduceret

træbiomasse og en kombination heraf (som allerede foretaget i Klimaaftaleana-

lyse 1 fra januar 2022) og yderligere et scenarie uden import/eksport af strøm

fra/til Norge. Ministeren bedes i besvarelsen også for hver sektor komme med

ek-sempler på de indirekte monetære og ikke-monetære omkostninger, der ikke

medregnes i VOLL.

Svar

Spørgsmålet er af teknisk karakter, og jeg har bedt Energistyrelsen om bidrag til

besvarelsen. Der er i besvarelsen af dette spørgsmål både dele, som der svares

på, dele der delvist svares på, og dele der ikke kan svares på, da det vil være

meget ressourcekrævende. Jeg står gerne til rådighed for at besvare eventuelle

følgespørgsmål eller give yderligere oplysninger, hvis KEF-udvalget ønsker det.

Energistyrelsen oplyser følgende:

Indledende bemærkes det, at elforsyningssikkerheden i fremtiden kan risikere at

blive udfordret ift. at sikre effekttiltrækkelighed baseret på eksisterende progno-

ser. Effekttilstrækkelighed er elsystemets evne til at balancere udbud (produk-

tion og import) med efterspørgsel (elforbrug) på alle tidspunkter. Elsystemets

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/5

KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 436: Spm. om det estimerede antal afbrudsminutter grundet henholdsvis effektmangel og manglende nettilstrækkelighed i år 2025, 2030, 2035, 2040 og 2045

balancering af udbud og efterspørgsel er grundlæggende det, som danner pri-

sen på el (ekskl. afgifter og tariffer). Det vil sige, hvis der i en given periode er

højt udbud og lav efterspørgsel, vil prisen på el være lav. Omvendt, hvis der i en

given periode er lavt udbud og høj efterspørgsel, så vil prisen på el være høj.

Udfordringer med effekttilstrækkelighed vil først vise sig igennem høje elpriser,

før det ultimativt kan føre til afbrudsminutter. Udfordring med at sikre effekttil-

strækkelighed kan angives som ”timer med effektmangel”,

som er timer årligt,

hvor udbud og efterspørgsel på el ikke balancerer (på spotmarkedet). Ved timer

med effektmangel vil elprisen ramme et EU-fastsat prisloft, som er på 30

kr./kWh (ekskl. afgifter og tariffer), og kan derefter ultimativt resultere i elafbrud

(brownout), hvis ikke der på de efterfølgende markeder (intraday og balance-

markedet) opnås balance mellem udbud og efterspørgsel af el. Risikoen for ef-

fektmangel og elafbrud er størst i perioder, hvor der er vindstille, overskyet og

koldt i både Danmark og nabolande, eller fx hvis disse perioder falder oveni pe-

rioder, hvor store elproducerende anlæg er ude til renovering.

Vedrørende estimerede antal timer med effektmangel samt estimerede antal af-

brudsminutter som følge af henholdsvis effektmangel og manglende nettilstræk-

kelighed henvises bl.a. til Energinets Redegørelse for Elforsyningssikkerhed

2025. Energinet udarbejder i henhold til elforsyningsloven redegørelsen årligt.

Det bemærkes, at redegørelsen for 2025 er en høringsversion. Endelig udgave

af redegørelsen skal foreligge senest 15. december i år.

Redegørelsen for 2025 indeholder prognose for antal timer med effektmangel

for årene 2026, 2028, 2030 og 2035 og fremgår i tabel 1. Redegørelsen for

2025 indeholder dertil også prognose for afbrudsminutter for årene 2026, 2028,

2030 og 2035, som følge af henholdsvis effektmangel og nettilstrækkelighed,

som fremgår i tabel 2. Nettilstrækkelighed er elnettets kapacitet til at modtage,

transportere og levere strøm. Det bemærkes, at Energinets Redegørelse for El-

forsyningssikkerhed har en tidshorisont på 10 år frem, hvorfor estimater for 2040

og 2045 ikke forefindes.

Tabel 1: Energinets prognose for timer med effektmangel.

Timer med

DK1 (effekt-

DK2 (effekt-

effektmangel mangel)

mangel)

2026

3,9

3,6

2028

9,5

2030

5,0

5,4

2035

9,4

10,6

Tabel 2: Energinets prognose for afbrudsminutter fra hhv. effektmangel og

manglende nettilstrækkelighed.

Afbruds-

DK1 (effekt-

DK2 (effekt-

DK1 (nettet) DK2 (nettet)

minutter

mangel)

Side 2/5

2026

2028

2030

2035

0,5

0,4

3,4

0,1

0,4

4,2

20,9

21,4

22,2

23,3

31,8

33,3

35,5

40,8

Kilde: Energinets Redegørelse for Elforsyningssikkerhed 2025 (høringsudgave).

Energistyrelsen har også udarbejdet egen prognose for afbrudsminutter, som

følge af effekttilstrækkelighed, der overordnet viser samme tendens som Energi-

nets prognose. I Energistyrelsens prognose baseret på en grundberegning esti-

meres mellem 0-10 afbrudsminutter i år 2028 og år 2035. I år 2026 og 2030

estimeres 0 afbrudsminutter som følge af effektmangel.

Det bemærkes, at Energistyrelsen og Energinet generelt anvender forskellige

tekniske modeller for beregning af prognose for afbrudsminutter. Dertil bemær-

kes yderligere, at prognoser for afbrudsminutter er forudsætningsfølsomt og

deraf forbundet med usikkerhed. Der er ligeledes tale om gennemsnitsbetragt-

ninger

–

grundberegningen er således bl.a. udtryk for et gennemsnitligt vejrår.

Vedrørende skøn for Value Of Lost Load (VOLL) har Energistyrelsen i juni 2025

offentliggjort en rapport med et opdateret estimat for VOLL. Value Of Lost Load

er værdien af ikke-leveret energi. Begrebet kan overordnet beskrives som vær-

dien af den tabte samfundsøkonomiske aktivitet ved et strømafbrud og defineres

i dansk og europæisk lovgivning som et overslag for den maksimale elpris, som

kunder er villige til at betale for at undgå strømafbrud. Estimatet for VOLL i

Energistyrelsens rapport lyder på 176 kr./kWh (2024-kr.) for en gennemsnitlig

dansk kWh.

Hele rapporten kan læses her:

https://ens.dk/forsyning-og-forbrug/den-danske-

elforsyningssikkerhed.

Udarbejdelse af rapporten følger af metodekrav fra

EU’s

Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER)

Energistyrelsen har dertil estimeret økonomiske tab, som følge af estimaterne

for manglende el for årene 2026, 2028, 2030 og 2035 (2024-kr.), som fremgår i

nedenstående tabel 2.

Tabel 2: Estimeret mængde af ikke leveret el samt økonomisk tab (2024-

kr.) herved ved anvendelse af en VOLL på 176 kr./kWh.

Samlet ikke leveret el for

VOLL (mio. kr.)

hele Danmark (MWh)

2026

2.399

422

2028

2030

2035

3.227

4.134

7.058

568

728

1.242

Side 3/5

Anm.: Beregningerne er baseret på, hvis afbrudsminutterne i nettet, jf. Energinets Rede-

gørelse for Elforsyningssikkerhed omregnes til ikke leveret energi i MWh ved anvendelse

af elforbruget i Energistyrelsens analyseforudsætninger for 2024

Kilder: Energinets Redegørelse for Elforsyningssikkerhed 2025 (høringsudgave) og Ener-

gistyrelsen.

Hvis der interpoleres lineært mellem årene, fås en kumulativ VOLL på ca. 8 mia.

kr. for perioden 2026-2035. Dvs. en samlet tabt økonomisk værdi på ca. 8 mia.

kr. for perioden 2026-2035.

Energistyrelsen har dertil beregnet sektorfordelingen af VOLL, som fremgår af

tabel 3. Der er dog anvendt samme VOLL-værdi pr. kWh i alle sektorer, idet de-

finitionerne for hvordan elforbruget sektorfordeles er en anden i Energistyrel-

sens analyseforudsætninger end den sektorfordeling, der er anvendt i VOLL-

rapporten.

Tabel 3: Fordeling af VOLL på sektorer (2024-kr.). Sektorfordeling af elfor-

bruget er fra Energistyrelsens analyseforudsætninger fra 2024.

Hushold- Industri Fjern-

Datacentre og Transport

Total

ninger

varme power to X

2026

201

422

2028

2030

2035

101

108

128

213

228

286

188

295

642

116

568

728

1.242

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

nedenfor ses sektorfordelingen af VOLL

fra Energistyrelsens VOLL-rapport. Det fremgår bl.a., at VOLL i husholdninger

ligger tæt på gennemsnittet på 176 kr./kWh. Store industrier samt handel og ser-

vice ligger over, mens den offentlige sektor, små industrier og transport ligger

under.

Tabel 4 Sektorfordeling af VOLL fra VOLL-rapporten.

Sektor

VOLL (kr./kWh)

Husholdninger

169

Den offentlige sektor

Handel og service

294

Små industrivirksomheder

Store industrivirksomheder

200

Transport

Samlet, vægtet

176

VOLL opgør kun direkte omkostninger. De indirekte omkostninger kan deles i to

typer: Ikke-monetære og monetære.

Side 4/5

De ikke monetære kan fx være førlighedstab i befolkningen som følge af ulykker

opstået som konsekvens af strømsvigt. De monetære tab kan fx være tab, der

påføres afsætningsleddene og efterfølgende konsekvenser heraf som følge af,

at et strømsvigt forsinker eller helt forhindrer en leverance. De indirekte omkost-

ninger er ikke opgjort i VOLL-rapporten.

Energistyrelsen bemærker, at det ikke har været muligt inden for tidsfristen at

gennemføre nye beregninger af afbrudsminutter baseret på de forskellige nye

scenarier, der ønskes af spørgeren vedrørende beregning for scenarier med

fossilt forbud, reduceret træbiomasse og en kombination heraf og beregning for

et scenarie uden import/eksport af strøm fra/til Norge.

Det kan dog nævnes, at der i Energinets Redegørelse for Elforsyningssikkerhed

2025 fremgår en følsomhedsberegning af afbrudsminutter, hvor den gamle del

af Skagerrak-forbindelsen til Norge ikke fornys. Dette svarer ca. til, at en tredje-

del af forbindelsen forsvinder. Effekten heraf i 2035 er begrænset og svarer til

knap et minuts ekstra forventede afbrydelser.

Det bemærkes, at der blev afholdt bredt ordførermøde i maj 2025, hvor alle Fol-

ketingets partier var inviteret. Her blev deltagerne orienteret om den forventede

voksende udfordring med effekttilstrækkeligheden i fremtiden. På mødet blev

også orienteret om det igangværende arbejde, som pågår mhp. at kunne hånd-

tere mulige udfordringer med effekttilstrækkeligheden i fremtiden. Af igangvæ-

rende arbejde kan bl.a. fremhæves kommende lovforslag:

”Ændring

af lov om

elforsyning og lov om Energinet (Kapacitetsmekanisme og mulighed for at Ener-

ginet kan eje og drive et trykluftslager)”.

Lovforslaget har til formål at bidrage til

en fremtidssikret elforsyning. Lovforslaget forventes fremsat i oktober (OKT II)

2025.

Med venlig hilsen

Lars Aagaard

Side 5/5