KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 435: Spm. om talepapir fra samrådet den 9/9-25 om flere forsinkede projekter til udbygningen af elnettet og manglende orientering af Folketinget

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del
Offentligt

Samråd i Folketingets Klima-, Energi- og Forsynings-

udvalg d. 9/9 vedr. opgørelser for forsinkelser i Energi-

net

Center

Center for h

Kontor

Dato

07-09-2025

J nr.

2025 - 4296

Akt-id

694736

/ ASBRL

Samrådsspørgsmål [AA]

I Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har

Leila Stockmarr (EL), Dina Raabjerg (KF), Mads Fuglede

(DD), Claus Jørgensen (SF), Steffen W. Frølund (LA) og

Torsten Gejl (ALT) stillet ministeren samrådsspørgsmål AA.

Samrådsspørgsmål AA:

”Vil ministeren redegøre for, om og i givet fald hvornår hen-

holdsvis ministeren, Klima-, Energi- og Forsyningsministe-

riet og Energistyrelsen blev orienteret om, at antallet af for-

sinkede projekter til udbygning af elnettet er 141 og ikke de

98, som ministeren tidligere har oplyst? Og hvis ministeren,

ministeriet eller Energistyrelsen var bekendt med de yderli-

gere forsinkelser, hvorfor blev Folketinget da ikke informe-

ret hurtigst muligt? Der henvises til artiklen »Afsløring: Dyre

forsinkelser i Energinet er langt flere end hidtil kendt«, fi-

nans.dk, den 20. august 2025?”

Side 1/12

KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 435: Spm. om talepapir fra samrådet den 9/9-25 om flere forsinkede projekter til udbygningen af elnettet og manglende orientering af Folketinget

Ministerens svartale:

Jeg vil gerne starte med at takke for spørgsmålet, som jeg

på bedste vis vil forsøge at besvare i det følgende.

Intro

Tak for spørgsmålet.

At udbygningen af transmissionsnettet er ramt af forsinkel-

ser – og at jeg har haft ønske om at sætte fart på udbygnin-

gen – er ikke noget nyt.

Allerede med regeringsgrundlaget annoncerede vi, at vi

ville nedsætte en national energikrisestab – NEKST – der

skal sikre hurtigere handling på akutte grønne udfordringer.

Herunder for elnettet.

For det er et kæmpeproblem, at netudbygningen er lang-

som, og at der er forsinkelser i Energinets projekter.

Vi har løbende gennem regeringsperioden derfor også

igangsat en række politiske tiltag for at modgå udfordrin-

gerne.

Og de tiltag vi har lavet det seneste år er ikke små. Vi taler

potentiel afkortning af projekttiden på halve og hele år for

berørte projekter. Men tiltagene virker naturligvis kun frem-

adrettet og ikke bagudrettet.

Lad mig nu gå til spørgsmålet.

Svar på samrådsspørgsmålet.

Tallene, der fremgår af artiklen i Finans, er ikke tal, der har

været forbi mit bord. Det er efter min forståelse en opgø-

relse, Energinet har lavet specifikt til Finans.

Side 2/12

For at svare på spørgsmålet, om hvornår jeg første gang

hører tallet 141, er det således i forbindelse med henven-

delser fra Finans i august.

Det er min forståelse, at der er tale om 141 elprojekter med

forsinkelser ift. elprojekternes helt oprindelige tidsplan ved

etableringsfase-start, dvs. tidsplaner som for en stor dels

vedkommende er sat år tilbage.

De 98 forsinkede projekter i prognoseopdateringen fra au-

gust 2024, som bl.a. var omdrejningspunkt for samrådet i

foråret, var derimod den del af Energinets projekter, hvor

der skete en samtidig strukturel justering med konsekven-

ser for en stor del af Energinets fastsatte tidsplaner for pro-

jekterne

i forhold til seneste foregående tidsplan.

Videre gælder det, at Energistyrelsen og Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet løbende modtager - som led i ejer-

skab og tilsyn med Energinet - nøgletal fra Energinet i en

helt tredje opgørelsesstatistik i de såkaldte kvartalsrappor-

ter. Her fremgår en rettidighedsprocent for Energinets el-

og gasprojekter under ét ift. projekternes oprindelige tids-

planer.

Rapporterne håndteres på embedsmandsniveau og bliver i

udgangspunktet ikke forelagt mig.

Den systematik har været gældende i en længere årrække.

Jeg har som minister, i foråret 2025 modtaget en kvartals-

rapport, som bilag til et ejermøde med Energinet. Det frem-

gik således på side 12 i det bilag i mit mødemateriale til et

ejermøde med bestyrelsesformand Morgens Lykketoft den

24. april 2025, at 24 pct. af Energinets el- og gasprojekter

på daværende tidspunkt havde en rettidig tidsplan ift. pro-

jekternes oprindelige tidsplan.

Et fjerde tal, der også understreger udfordringen med ha-

stighed i udbygningen, udsendte Energinet to dage efter

Side 3/12

mødet i ordførerkredsen den 11. juni, hvor det i en presse-

meddelelse, fremgik, at ”Seneste

status er, at 73 procent af

Energinets anlægsprojekter er forsinkede i forhold til den

oprindelige tidsplan i projekterne.”

Jeg har nu omtalt fire forskellige opgørelsesmetoder. Og

det er ingen hemmelighed, at jeg i dette forløb har været

frustreret over, at der florerer så mange forskellige tal. Og

jeg forstår hvis folketingets medlemmer har det på samme

måde.

Porteføljeoverblik

Jeg mener ikke, at I som Folketing kan være tjent med, at

metoderne er uklare og ændrer sig, hver gang I skal læse

tal fra Energinet. Det vil være hensigtsmæssigt med en

mere stringent og mere transparent opgørelsesmetode, der

giver det samlede billede og gør det muligt nemt at følge

udviklingen over tid.

Derfor bad jeg umiddelbart efter samrådet i foråret på

nævnte ejermøde den 24. april Energinet om at udarbejde

et porteføljeoverblik over transmissionsprojekter, som kan

deles med Folketinget og offentligheden.

I blev som ordførere orienteret herom på mødet i ordfører-

kredsen den 11. juni, med en forventning om, at det ville

være klar i 2. halvår. Energinet præsenterede ligeledes et

oplæg om forsinkelserne i deres portefølje og deres ar-

bejde med at imødegå udfordringerne.

Herunder ville de undersøge om en ændret arbejdsdeling

mellem netkunder og Energinet kan bidrage til en mere ef-

fektiv og hurtigere nettilslutning. Energinet annoncerede i

torsdags, at de har haft møde med relevante parter og for-

venter, at konklusionerne vil være færdige i løbet af efter-

året. Det glæder mig.

Side 4/12

På mødet i juni havde ordførerne også mulighed for at stille

spørgsmål til Energinet, hvilket man naturligvis også har

haft mulighed for efterfølgende.

På mødet præsenterede ministeren for grøn trepart desu-

den en bekendtgørelsesændring, der forventes at gælde fra

1. januar 2026, om at fritage jordkabler fra screeningspligt,

hvilket vil bidrage til at accelerere processerne fremadret-

tet.

Jeg har inden samrådet i dag oversendt udvalget Energi-

nets bud på det varslede nye porteføljeoverblik. Det er mit

ønske, at overblikket kan danne grundlag for en fast tilba-

gevendende afrapportering. Jeg hører også gerne jeres in-

put på det kommende møde med Energinet, hvis der er

yderligere oplysninger, I ønsker skal indgå.

Derudover er der oversendt tre dokumenter inden samrå-

det: For det første et metodenotat fra Energinet, der forkla-

rer de forskellige tal og opgørelsesmetoder, for det andet et

notat om mitigerende tiltag fra Energinet, og for det tredje

en invitation til en teknisk gennemgang i ministeriet for

KEF-udvalget, hvor Energinet deltager. Den tekniske gen-

nemgang er datosat til næste tirsdag d. 16. september.

Derudover forventer jeg snarest at invitere ordførerne til et

opfølgende møde på vores igangsatte dialog d. 11. juni,

hvor vi nærmere kan drøfte udfordringerne med – og ram-

merne om – Energinets anlægsarbejde.

Teknisk gennemgang af tallene

Jeg vil nu knytte et par kommentarer til det fremsendte ma-

teriale, som I også vil kunne stille opfølgende spørgsmål til

på Energinets tekniske gennemgang næste tirsdag.

Forsinkelser kan opgøres på mange måder, og opgørelser

kan derfor variere på en række parametre. Typisk varierer

de ift. for det første opgørelsestidspunkt, for det andet ift.

Side 5/12

hvilke typer af projekter, som er omfattet, og for det tredje

hvad forsinkelsen måles op i mod.

Det er naturligt, at der er flere forsinkede projekter, når man

måler i forhold til projektets oprindelige tidsplan (som jeg

forstår, det er opgjort i Finans), end når man måler i forhold

til den seneste tidsplan (som Energinet gjorde i forbindelse

med deres prognoseopdatering).

Prognoseopdateringen

For tallene, der blev drøftet på samrådet i april – som var

98 ud af 174 projekter – var opgørelsestidspunktet august

2024, hvilket var det tidspunkt, Energinet lavede deres

prognoseopdatering.

Opgørelsen omhandler den største delmængde af Energi-

nets elprojekter – nemlig 174 såkaldte volumenprojekter.

Det betyder blandt andet, at opgørelsen ikke omfattede de

såkaldte større strategiske projekter, som fx Vestkystforbin-

delsen og andre store anlægsprojekter på tværs af landet,

da de ikke var omfattet af prognosejusteringen.

Den afgrænsning, der blev anvendt ifm. prognoseopdate-

ringen, fremgik af Energinets oprindelige notat om progno-

seopdateringen og af ministeriets redegørelse oversendt til

Folketinget inden samrådet i april.

De nye normtider afstedkom en strukturel samtidig stigning

i antallet af forsinkede projekter og den forventede længde

af de forventede forsinkelser.

XXX

Tallene fra Finansartiklen

Fsva. tallene i Finans-artiklen har de konkrete tal som sagt

ikke indgået i materiale til ministeriet, før Finans har sendt

dem til ministeriet.

Side 6/12

Det er et særtræk, som Energinet har lavet, hvilket Energi-

net også oplyser i det notat, der er oversendt inden samrå-

det i dag. Her fremgår det, at opgørelsestidspunktet i denne

sammenhæng er udgangen af 2024, og at der er tale om

samtlige elprojekter. Dvs. også større strategiske projekter,

som ikke var omfattet af prognoseopdateringen. Det var

altså målt på andet tidspunkt, med en anden afgrænsning

af projekter og i forhold til en anden baseline.

De to tal måler således to forskellige ting.

Om udviklingen over tid

Skal vi se på udviklingen over tid i forsinkelserne, så frem-

går der i Energinets notat om opgørelser, som er oversendt

inden samrådet, en figur på side 6, der viser udviklingen fra

3. kvartal 2023 til og med 2. kvartal 2025 for udviklingen i

den forventede andel af rettidigt realiserede el-, gas og

brintprojekter ift. den oprindelige tidsplan.

Figuren viser, at udviklingen i andelen af rettidige projekter

ligger nogenlunde stabilt indtil prognoseopdateringen i 2.

kvartal 2024, hvorefter andelen af rettidige projekter falder

til 25 pct. - altså et tal, der omtrent matcher det særtræk,

der er lavet til Finans. Andelen af rettidige transmissions-

projekter har ligget nogenlunde stabilt siden.

XXX

En anden måde at opgøre det på, kunne være andelen af

forsinkede projekter, eller forsinkelsernes samlede varig-

hed. Disse opgørelser indgår i det nye porteføljeoverblik,

jeg har oversendt.

Om rollen som ejer

Nu har jeg gennemgået en række forskellige tal fra Energi-

net. Hertil vil jeg gerne opridse ansvarsdelingen mellem

Energinet og ministeriet, hvor det er vigtigt for mig at under-

strege, at Energinet er et selskab med sin egen direktion og

bestyrelse. Staten er ejer.

Side 7/12

Der skal være en vis armslængde.

Rammerne for Energinets virke er sat af Folketinget ved

Lov om Energinet. Heraf fremgår, at Energinets bestyrelse

og direktion har ansvaret for at drive selskabet på vegne af

ejerne. Rammerne er sat inden for gældende EU-forordnin-

ger, som regulerer unionens indre energimarkeder.

Ejerskabet skal derfor udøves under respekt for bestyrel-

sens kompetence og princippet om armslængde mellem

ejer og bestyrelse. Armslængden skaber en klar fordeling

af ansvaret og er et af formålene med anvendelsen af sel-

skabsformen, fordi der derved kan opnås større ledelses-

kraft omkring den forretningsmæssige drift og værdiska-

belse. Således hverken kan eller bør ministeren påtage sig

en de facto ledelsesrolle i Energinet.

Kvartalsrapporterne

Energinet indsender løbende orienteringer til ministeriet,

herunder såkaldte kvartalsrapporter, som både departe-

mentet og Energistyrelsen modtager, som led i tilsynet med

Energinet.

Heri indgår bl.a. opgørelser over forsinkelser målt ift. den

oprindelige tidsplan typisk angivet i procent af den samlede

portefølje. De indeholder også en masse andet, fx oriente-

res om udviklingen i el- og gasforbruget ift. det forventede,

andelen af grøn gas, en lang række økonomiske nøgletal

om indtægter og udgifter, afkastgrad, egenkapitalforrent-

ning mv.

Der indgår nøgletal om sygefravær, arbejdssikkerhed,

mangfoldighed, medarbejderomsætning. Derudover indgår

det aktuelle risikobillede.

Side 8/12

Nøgletallene monitoreres af bestyrelsen i løbet af året og

afrapporteres endeligt i Årsrapporten, som er offentlig til-

gængelig.

Det vil bero på en konkret vurdering, som ministeriet har

ansvar for at foretage, hvornår der er oplysninger fra Ener-

ginet, som skal deles med mig som minister, og om der er

oplysninger, som skal deles med Folketinget.

Ministeriet har i den forbindelse vurderet, at der ikke i det

konkrete sagsforløb siden efteråret 2024 har været en for-

pligtelse til at dele tallene om forsinkelser, som de er op-

gjort i kvartalsrapporterne, med Folketinget.

Ministeriet vurderer, at det var den relevante opgørelses-

metode, også for Folketingets arbejde, at fokusere på de

el-projekter, der netop indgik i prognoseopdateringen.

Det skyldes, at flere af tallene i kvartalsrapporterne er for

el- og gasprojekter under ét. De blander dermed pærer og

bananer og indeholder hertil både ‘gamle’ og ‘nye’ forsin-

kelser på lige fod.

Og de dækker både over reelle problemer hos Energinet og

myndigheder – og over forsinkelser, der skyldes, at opstil-

lere selv ønsker en udskydelse af projekterne.

Vi har brug for mere klarhed. Det arbejde satte jeg Energi-

net i gang med efter samrådet i april. Og ministeriet tilken-

degav dét i juni overfor ordførerne. Når jeg inden samrådet

har delt et nyt porteføljeoverblik med jer, er det således

fordi I er stillet det i udsigt før sommerferien.

XXX

Konklusion og afrunding

Afslutningsvist vil jeg gerne gøre min holdning helt klart:

Hvad enten der er tale om opdaterede 98 nye forsinkelser i

sommeren 2024 ift. tidligere justerede tidsplaner eller et på

Side 9/12

overfladen større tal målt i forhold til de oprindelige planer,

så er situationen alvorlig.

For uanset opgørelsesmetode er konklusionen den samme:

Energinet er ramt af forsinkelser bredt set og det skal der

sættes ind overfor.

Energinet fremhævede på deres præsentation i juni for ord-

førerne en række årsager til forsinkelserne, herunder pres

på forsyningskæder og lange sagsbehandlingstider, hvilket

jeg ikke mener at Energinet kan have fuld kontrol med.

Men deres egen interne planlægning, realistiske og opdate-

rede tidsplaner og transparant forventningsafstemning med

kunder skal de have styr på. Især fordi forsinkelser jo er ift.

de forventninger, som Energinet selv har fastsat. Det for-

venter jeg klart, at både bestyrelse og ledelse har fokus på.

Jeg forventer desuden, at de gør opmærksom på tiltag, vi

som politikere kan tage for sikre de bedst mulige

rammer.

Allerede i regeringsgrundlaget havde vi fokus på udrulning

af elnettet. Det var blandt andet med det formål, vi nedsatte

NEKST og senere en målrettet NEKST-arbejdsgruppe med

særligt fokus på netop hastighed i udbygningen af elnettet.

Her deltog Energinet.

Vi har taget i mod de forslag, der er kommet fra Energinet,

og blandt andet på den baggrund har vi sammen med Fol-

ketingets partier gennemført en række politiske tiltag.

•

Vi har med et bredt udsnit af Folketingets partier ved-

taget ny økonomisk regulering af Energinet i 2023,

herunder mindre bureaukrati ifm. godkendelse af de-

res forretningsplan.

•

I december 2024

indgik vi Aftale om hurtigere udbyg-

ning af elnettet,

hvor man aftalte at gennemføre flere

af NEKSTs anbefalinger. Herunder:

Side 10/12

Ligestille muligheder for ekspropriation til el-

transmissionsprojekter, så de svarer til andre

offentlige infrastrukturprojekter.

Sikre hjemmel til ekspropriation til tidlig sikring

af erstatningsnatur.

Indføre opmærksomhedszoner for distributions-

nettets hovedstationer.

•

Det er alle tiltag, hvor vi aktivt prioriterer elnettet over

andre legitime hensyn. Fordi det er vigtigt.

•

Aftalen indebar også, at der blev udpeget tre

frem-

skyndelsesområder,

hvilket var efterspurgt af Energi-

net. De har til formål at sikre enklere og hurtigere tilla-

delsesprocesser for elinfrastruktur. Blandt andet ved

at erstatte en fuld miljøkonsekvensvurdering med en

smidigere strategisk miljøvurdering. Vi er færd med at

vurdere, om vi skal udpege

flere

fremskyndelsesom-

råder.

•

Og i juli annoncerede Ministeren for Grøn Trepart, at

jordkabler skal fritages miljøscreening, hvilket også

var efterspurgt af Energinet. Det skal ses i sammen-

hæng med, at sagsbehandlingstiden i Styrelsen for

Grøn Arealomlægning og Vandmiljø er stigende, hvil-

ket er en udfordring Energinet også orienterede ord-

førerkredsen om på mødet d. 11. juni.

Vi har altså prioriteret at gennemføre de tiltag, som Energi-

net løbende har vurderet er væsentlige for, at de kan få fart

i deres processer.

Det tager tid før nogle af de mange initiativer, vi har iværk-

sat, begynder at virke og afspejler sig i tidsplanerne, da de

hovedsageligt virker på nye projekter.

Men det er store og markante ændringer, der rører ved fun-

damentale spørgsmål ift. naboer og natur, og det er tiltag,

hvor vi forventer en reel effekt fra de nye muligheder, vi har

Side 11/12

givet Energinet med henblik på at sikre hastighed i netud-

bygningen.

Jeg ser frem til den tekniske gennemgang den 16. septem-

ber, hvor Energinet kan redegøre nærmere for opgørel-

serne, årsagerne til forsinkelser og de tiltag, de har iværk-

sat.

Derudover forventer jeg, som nævnt, at invitere ordførerne

fra Folketingets partier til et opfølgende møde, hvor vi også

kan drøfte det nye porteføljeoverblik og om I har eventuelle

ønsker til hvad, der fast skal indgå i et overblik til Folketin-

get.

Jeg hører derudover også jeres forslag til tiltag, der kan

gennemføres for at give Energinet de bedst mulige rammer

for få fart på netudbygningen.

Tak for ordet.

Side 12/12