Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del
Offentligt
3067155_0001.png
Samråd i Folketingets Klima-, Energi- og Forsynings-
udvalg d. 9/9 vedr. opgørelser for forsinkelser i Energi-
net
Center
Center for h
Kontor
Dato
07-09-2025
J nr.
2025 - 4296
Akt-id
694736
/ ASBRL
Samrådsspørgsmål [AA]
I Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har
Leila Stockmarr (EL), Dina Raabjerg (KF), Mads Fuglede
(DD), Claus Jørgensen (SF), Steffen W. Frølund (LA) og
Torsten Gejl (ALT) stillet ministeren samrådsspørgsmål AA.
Samrådsspørgsmål AA:
”Vil ministeren redegøre for, om og i givet fald hvornår hen-
holdsvis ministeren, Klima-, Energi- og Forsyningsministe-
riet og Energistyrelsen blev orienteret om, at antallet af for-
sinkede projekter til udbygning af elnettet er 141 og ikke de
98, som ministeren tidligere har oplyst? Og hvis ministeren,
ministeriet eller Energistyrelsen var bekendt med de yderli-
gere forsinkelser, hvorfor blev Folketinget da ikke informe-
ret hurtigst muligt? Der henvises til artiklen »Afsløring: Dyre
forsinkelser i Energinet er langt flere end hidtil kendt«, fi-
nans.dk, den 20. august 2025?”
Side 1/12
KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 435: Spm. om talepapir fra samrådet den 9/9-25 om flere forsinkede projekter til udbygningen af elnettet og manglende orientering af Folketinget
3067155_0002.png
Ministerens svartale:
Jeg vil gerne starte med at takke for spørgsmålet, som jeg
på bedste vis vil forsøge at besvare i det følgende.
Intro
Tak for spørgsmålet.
At udbygningen af transmissionsnettet er ramt af forsinkel-
ser – og at jeg har haft ønske om at sætte fart på udbygnin-
gen – er ikke noget nyt.
Allerede med regeringsgrundlaget annoncerede vi, at vi
ville nedsætte en national energikrisestab – NEKST – der
skal sikre hurtigere handling på akutte grønne udfordringer.
Herunder for elnettet.
For det er et kæmpeproblem, at netudbygningen er lang-
som, og at der er forsinkelser i Energinets projekter.
Vi har løbende gennem regeringsperioden derfor også
igangsat en række politiske tiltag for at modgå udfordrin-
gerne.
Og de tiltag vi har lavet det seneste år er ikke små. Vi taler
potentiel afkortning af projekttiden på halve og hele år for
berørte projekter. Men tiltagene virker naturligvis kun frem-
adrettet og ikke bagudrettet.
Lad mig nu gå til spørgsmålet.
Svar på samrådsspørgsmålet.
Tallene, der fremgår af artiklen i Finans, er ikke tal, der har
været forbi mit bord. Det er efter min forståelse en opgø-
relse, Energinet har lavet specifikt til Finans.
Side 2/12
KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 435: Spm. om talepapir fra samrådet den 9/9-25 om flere forsinkede projekter til udbygningen af elnettet og manglende orientering af Folketinget
3067155_0003.png
For at svare på spørgsmålet, om hvornår jeg første gang
hører tallet 141, er det således i forbindelse med henven-
delser fra Finans i august.
Det er min forståelse, at der er tale om 141 elprojekter med
forsinkelser ift. elprojekternes helt oprindelige tidsplan ved
etableringsfase-start, dvs. tidsplaner som for en stor dels
vedkommende er sat år tilbage.
De 98 forsinkede projekter i prognoseopdateringen fra au-
gust 2024, som bl.a. var omdrejningspunkt for samrådet i
foråret, var derimod den del af Energinets projekter, hvor
der skete en samtidig strukturel justering med konsekven-
ser for en stor del af Energinets fastsatte tidsplaner for pro-
jekterne
i forhold til seneste foregående tidsplan.
Videre gælder det, at Energistyrelsen og Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet løbende modtager - som led i ejer-
skab og tilsyn med Energinet - nøgletal fra Energinet i en
helt tredje opgørelsesstatistik i de såkaldte kvartalsrappor-
ter. Her fremgår en rettidighedsprocent for Energinets el-
og gasprojekter under ét ift. projekternes oprindelige tids-
planer.
Rapporterne håndteres på embedsmandsniveau og bliver i
udgangspunktet ikke forelagt mig.
Den systematik har været gældende i en længere årrække.
Jeg har som minister, i foråret 2025 modtaget en kvartals-
rapport, som bilag til et ejermøde med Energinet. Det frem-
gik således på side 12 i det bilag i mit mødemateriale til et
ejermøde med bestyrelsesformand Morgens Lykketoft den
24. april 2025, at 24 pct. af Energinets el- og gasprojekter
på daværende tidspunkt havde en rettidig tidsplan ift. pro-
jekternes oprindelige tidsplan.
Et fjerde tal, der også understreger udfordringen med ha-
stighed i udbygningen, udsendte Energinet to dage efter
Side 3/12
KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 435: Spm. om talepapir fra samrådet den 9/9-25 om flere forsinkede projekter til udbygningen af elnettet og manglende orientering af Folketinget
3067155_0004.png
mødet i ordførerkredsen den 11. juni, hvor det i en presse-
meddelelse, fremgik, at ”Seneste
status er, at 73 procent af
Energinets anlægsprojekter er forsinkede i forhold til den
oprindelige tidsplan i projekterne.”
Jeg har nu omtalt fire forskellige opgørelsesmetoder. Og
det er ingen hemmelighed, at jeg i dette forløb har været
frustreret over, at der florerer så mange forskellige tal. Og
jeg forstår hvis folketingets medlemmer har det på samme
måde.
Porteføljeoverblik
Jeg mener ikke, at I som Folketing kan være tjent med, at
metoderne er uklare og ændrer sig, hver gang I skal læse
tal fra Energinet. Det vil være hensigtsmæssigt med en
mere stringent og mere transparent opgørelsesmetode, der
giver det samlede billede og gør det muligt nemt at følge
udviklingen over tid.
Derfor bad jeg umiddelbart efter samrådet i foråret på
nævnte ejermøde den 24. april Energinet om at udarbejde
et porteføljeoverblik over transmissionsprojekter, som kan
deles med Folketinget og offentligheden.
I blev som ordførere orienteret herom på mødet i ordfører-
kredsen den 11. juni, med en forventning om, at det ville
være klar i 2. halvår. Energinet præsenterede ligeledes et
oplæg om forsinkelserne i deres portefølje og deres ar-
bejde med at imødegå udfordringerne.
Herunder ville de undersøge om en ændret arbejdsdeling
mellem netkunder og Energinet kan bidrage til en mere ef-
fektiv og hurtigere nettilslutning. Energinet annoncerede i
torsdags, at de har haft møde med relevante parter og for-
venter, at konklusionerne vil være færdige i løbet af efter-
året. Det glæder mig.
Side 4/12
KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 435: Spm. om talepapir fra samrådet den 9/9-25 om flere forsinkede projekter til udbygningen af elnettet og manglende orientering af Folketinget
3067155_0005.png
På mødet i juni havde ordførerne også mulighed for at stille
spørgsmål til Energinet, hvilket man naturligvis også har
haft mulighed for efterfølgende.
På mødet præsenterede ministeren for grøn trepart desu-
den en bekendtgørelsesændring, der forventes at gælde fra
1. januar 2026, om at fritage jordkabler fra screeningspligt,
hvilket vil bidrage til at accelerere processerne fremadret-
tet.
Jeg har inden samrådet i dag oversendt udvalget Energi-
nets bud på det varslede nye porteføljeoverblik. Det er mit
ønske, at overblikket kan danne grundlag for en fast tilba-
gevendende afrapportering. Jeg hører også gerne jeres in-
put på det kommende møde med Energinet, hvis der er
yderligere oplysninger, I ønsker skal indgå.
Derudover er der oversendt tre dokumenter inden samrå-
det: For det første et metodenotat fra Energinet, der forkla-
rer de forskellige tal og opgørelsesmetoder, for det andet et
notat om mitigerende tiltag fra Energinet, og for det tredje
en invitation til en teknisk gennemgang i ministeriet for
KEF-udvalget, hvor Energinet deltager. Den tekniske gen-
nemgang er datosat til næste tirsdag d. 16. september.
Derudover forventer jeg snarest at invitere ordførerne til et
opfølgende møde på vores igangsatte dialog d. 11. juni,
hvor vi nærmere kan drøfte udfordringerne med – og ram-
merne om – Energinets anlægsarbejde.
Teknisk gennemgang af tallene
Jeg vil nu knytte et par kommentarer til det fremsendte ma-
teriale, som I også vil kunne stille opfølgende spørgsmål til
på Energinets tekniske gennemgang næste tirsdag.
Forsinkelser kan opgøres på mange måder, og opgørelser
kan derfor variere på en række parametre. Typisk varierer
de ift. for det første opgørelsestidspunkt, for det andet ift.
Side 5/12
KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 435: Spm. om talepapir fra samrådet den 9/9-25 om flere forsinkede projekter til udbygningen af elnettet og manglende orientering af Folketinget
3067155_0006.png
hvilke typer af projekter, som er omfattet, og for det tredje
hvad forsinkelsen måles op i mod.
Det er naturligt, at der er flere forsinkede projekter, når man
måler i forhold til projektets oprindelige tidsplan (som jeg
forstår, det er opgjort i Finans), end når man måler i forhold
til den seneste tidsplan (som Energinet gjorde i forbindelse
med deres prognoseopdatering).
Prognoseopdateringen
For tallene, der blev drøftet på samrådet i april – som var
98 ud af 174 projekter – var opgørelsestidspunktet august
2024, hvilket var det tidspunkt, Energinet lavede deres
prognoseopdatering.
Opgørelsen omhandler den største delmængde af Energi-
nets elprojekter – nemlig 174 såkaldte volumenprojekter.
Det betyder blandt andet, at opgørelsen ikke omfattede de
såkaldte større strategiske projekter, som fx Vestkystforbin-
delsen og andre store anlægsprojekter på tværs af landet,
da de ikke var omfattet af prognosejusteringen.
Den afgrænsning, der blev anvendt ifm. prognoseopdate-
ringen, fremgik af Energinets oprindelige notat om progno-
seopdateringen og af ministeriets redegørelse oversendt til
Folketinget inden samrådet i april.
De nye normtider afstedkom en strukturel samtidig stigning
i antallet af forsinkede projekter og den forventede længde
af de forventede forsinkelser.
XXX
Tallene fra Finansartiklen
Fsva. tallene i Finans-artiklen har de konkrete tal som sagt
ikke indgået i materiale til ministeriet, før Finans har sendt
dem til ministeriet.
Side 6/12
KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 435: Spm. om talepapir fra samrådet den 9/9-25 om flere forsinkede projekter til udbygningen af elnettet og manglende orientering af Folketinget
3067155_0007.png
Det er et særtræk, som Energinet har lavet, hvilket Energi-
net også oplyser i det notat, der er oversendt inden samrå-
det i dag. Her fremgår det, at opgørelsestidspunktet i denne
sammenhæng er udgangen af 2024, og at der er tale om
samtlige elprojekter. Dvs. også større strategiske projekter,
som ikke var omfattet af prognoseopdateringen. Det var
altså målt på andet tidspunkt, med en anden afgrænsning
af projekter og i forhold til en anden baseline.
De to tal måler således to forskellige ting.
Om udviklingen over tid
Skal vi se på udviklingen over tid i forsinkelserne, så frem-
går der i Energinets notat om opgørelser, som er oversendt
inden samrådet, en figur på side 6, der viser udviklingen fra
3. kvartal 2023 til og med 2. kvartal 2025 for udviklingen i
den forventede andel af rettidigt realiserede el-, gas og
brintprojekter ift. den oprindelige tidsplan.
Figuren viser, at udviklingen i andelen af rettidige projekter
ligger nogenlunde stabilt indtil prognoseopdateringen i 2.
kvartal 2024, hvorefter andelen af rettidige projekter falder
til 25 pct. - altså et tal, der omtrent matcher det særtræk,
der er lavet til Finans. Andelen af rettidige transmissions-
projekter har ligget nogenlunde stabilt siden.
XXX
En anden måde at opgøre det på, kunne være andelen af
forsinkede projekter, eller forsinkelsernes samlede varig-
hed. Disse opgørelser indgår i det nye porteføljeoverblik,
jeg har oversendt.
Om rollen som ejer
Nu har jeg gennemgået en række forskellige tal fra Energi-
net. Hertil vil jeg gerne opridse ansvarsdelingen mellem
Energinet og ministeriet, hvor det er vigtigt for mig at under-
strege, at Energinet er et selskab med sin egen direktion og
bestyrelse. Staten er ejer.
Side 7/12
KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 435: Spm. om talepapir fra samrådet den 9/9-25 om flere forsinkede projekter til udbygningen af elnettet og manglende orientering af Folketinget
3067155_0008.png
Der skal være en vis armslængde.
Rammerne for Energinets virke er sat af Folketinget ved
Lov om Energinet. Heraf fremgår, at Energinets bestyrelse
og direktion har ansvaret for at drive selskabet på vegne af
ejerne. Rammerne er sat inden for gældende EU-forordnin-
ger, som regulerer unionens indre energimarkeder.
Ejerskabet skal derfor udøves under respekt for bestyrel-
sens kompetence og princippet om armslængde mellem
ejer og bestyrelse. Armslængden skaber en klar fordeling
af ansvaret og er et af formålene med anvendelsen af sel-
skabsformen, fordi der derved kan opnås større ledelses-
kraft omkring den forretningsmæssige drift og værdiska-
belse. Således hverken kan eller bør ministeren påtage sig
en de facto ledelsesrolle i Energinet.
Kvartalsrapporterne
Energinet indsender løbende orienteringer til ministeriet,
herunder såkaldte kvartalsrapporter, som både departe-
mentet og Energistyrelsen modtager, som led i tilsynet med
Energinet.
Heri indgår bl.a. opgørelser over forsinkelser målt ift. den
oprindelige tidsplan typisk angivet i procent af den samlede
portefølje. De indeholder også en masse andet, fx oriente-
res om udviklingen i el- og gasforbruget ift. det forventede,
andelen af grøn gas, en lang række økonomiske nøgletal
om indtægter og udgifter, afkastgrad, egenkapitalforrent-
ning mv.
Der indgår nøgletal om sygefravær, arbejdssikkerhed,
mangfoldighed, medarbejderomsætning. Derudover indgår
det aktuelle risikobillede.
Side 8/12
KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 435: Spm. om talepapir fra samrådet den 9/9-25 om flere forsinkede projekter til udbygningen af elnettet og manglende orientering af Folketinget
3067155_0009.png
Nøgletallene monitoreres af bestyrelsen i løbet af året og
afrapporteres endeligt i Årsrapporten, som er offentlig til-
gængelig.
Det vil bero på en konkret vurdering, som ministeriet har
ansvar for at foretage, hvornår der er oplysninger fra Ener-
ginet, som skal deles med mig som minister, og om der er
oplysninger, som skal deles med Folketinget.
Ministeriet har i den forbindelse vurderet, at der ikke i det
konkrete sagsforløb siden efteråret 2024 har været en for-
pligtelse til at dele tallene om forsinkelser, som de er op-
gjort i kvartalsrapporterne, med Folketinget.
Ministeriet vurderer, at det var den relevante opgørelses-
metode, også for Folketingets arbejde, at fokusere på de
el-projekter, der netop indgik i prognoseopdateringen.
Det skyldes, at flere af tallene i kvartalsrapporterne er for
el- og gasprojekter under ét. De blander dermed pærer og
bananer og indeholder hertil både ‘gamle’ og ‘nye’ forsin-
kelser på lige fod.
Og de dækker både over reelle problemer hos Energinet og
myndigheder – og over forsinkelser, der skyldes, at opstil-
lere selv ønsker en udskydelse af projekterne.
Vi har brug for mere klarhed. Det arbejde satte jeg Energi-
net i gang med efter samrådet i april. Og ministeriet tilken-
degav dét i juni overfor ordførerne. Når jeg inden samrådet
har delt et nyt porteføljeoverblik med jer, er det således
fordi I er stillet det i udsigt før sommerferien.
XXX
Konklusion og afrunding
Afslutningsvist vil jeg gerne gøre min holdning helt klart:
Hvad enten der er tale om opdaterede 98 nye forsinkelser i
sommeren 2024 ift. tidligere justerede tidsplaner eller et på
Side 9/12
KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 435: Spm. om talepapir fra samrådet den 9/9-25 om flere forsinkede projekter til udbygningen af elnettet og manglende orientering af Folketinget
3067155_0010.png
overfladen større tal målt i forhold til de oprindelige planer,
så er situationen alvorlig.
For uanset opgørelsesmetode er konklusionen den samme:
Energinet er ramt af forsinkelser bredt set og det skal der
sættes ind overfor.
Energinet fremhævede på deres præsentation i juni for ord-
førerne en række årsager til forsinkelserne, herunder pres
på forsyningskæder og lange sagsbehandlingstider, hvilket
jeg ikke mener at Energinet kan have fuld kontrol med.
Men deres egen interne planlægning, realistiske og opdate-
rede tidsplaner og transparant forventningsafstemning med
kunder skal de have styr på. Især fordi forsinkelser jo er ift.
de forventninger, som Energinet selv har fastsat. Det for-
venter jeg klart, at både bestyrelse og ledelse har fokus på.
Jeg forventer desuden, at de gør opmærksom på tiltag, vi
som politikere kan tage for sikre de bedst mulige
rammer.
Allerede i regeringsgrundlaget havde vi fokus på udrulning
af elnettet. Det var blandt andet med det formål, vi nedsatte
NEKST og senere en målrettet NEKST-arbejdsgruppe med
særligt fokus på netop hastighed i udbygningen af elnettet.
Her deltog Energinet.
Vi har taget i mod de forslag, der er kommet fra Energinet,
og blandt andet på den baggrund har vi sammen med Fol-
ketingets partier gennemført en række politiske tiltag.
Vi har med et bredt udsnit af Folketingets partier ved-
taget ny økonomisk regulering af Energinet i 2023,
herunder mindre bureaukrati ifm. godkendelse af de-
res forretningsplan.
I december 2024
indgik vi Aftale om hurtigere udbyg-
ning af elnettet,
hvor man aftalte at gennemføre flere
af NEKSTs anbefalinger. Herunder:
Side 10/12
KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 435: Spm. om talepapir fra samrådet den 9/9-25 om flere forsinkede projekter til udbygningen af elnettet og manglende orientering af Folketinget
3067155_0011.png
o
Ligestille muligheder for ekspropriation til el-
transmissionsprojekter, så de svarer til andre
offentlige infrastrukturprojekter.
o
Sikre hjemmel til ekspropriation til tidlig sikring
af erstatningsnatur.
o
Indføre opmærksomhedszoner for distributions-
nettets hovedstationer.
Det er alle tiltag, hvor vi aktivt prioriterer elnettet over
andre legitime hensyn. Fordi det er vigtigt.
Aftalen indebar også, at der blev udpeget tre
frem-
skyndelsesområder,
hvilket var efterspurgt af Energi-
net. De har til formål at sikre enklere og hurtigere tilla-
delsesprocesser for elinfrastruktur. Blandt andet ved
at erstatte en fuld miljøkonsekvensvurdering med en
smidigere strategisk miljøvurdering. Vi er færd med at
vurdere, om vi skal udpege
flere
fremskyndelsesom-
råder.
Og i juli annoncerede Ministeren for Grøn Trepart, at
jordkabler skal fritages miljøscreening, hvilket også
var efterspurgt af Energinet. Det skal ses i sammen-
hæng med, at sagsbehandlingstiden i Styrelsen for
Grøn Arealomlægning og Vandmiljø er stigende, hvil-
ket er en udfordring Energinet også orienterede ord-
førerkredsen om på mødet d. 11. juni.
Vi har altså prioriteret at gennemføre de tiltag, som Energi-
net løbende har vurderet er væsentlige for, at de kan få fart
i deres processer.
Det tager tid før nogle af de mange initiativer, vi har iværk-
sat, begynder at virke og afspejler sig i tidsplanerne, da de
hovedsageligt virker på nye projekter.
Men det er store og markante ændringer, der rører ved fun-
damentale spørgsmål ift. naboer og natur, og det er tiltag,
hvor vi forventer en reel effekt fra de nye muligheder, vi har
Side 11/12
KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 435: Spm. om talepapir fra samrådet den 9/9-25 om flere forsinkede projekter til udbygningen af elnettet og manglende orientering af Folketinget
3067155_0012.png
givet Energinet med henblik på at sikre hastighed i netud-
bygningen.
Jeg ser frem til den tekniske gennemgang den 16. septem-
ber, hvor Energinet kan redegøre nærmere for opgørel-
serne, årsagerne til forsinkelser og de tiltag, de har iværk-
sat.
Derudover forventer jeg, som nævnt, at invitere ordførerne
fra Folketingets partier til et opfølgende møde, hvor vi også
kan drøfte det nye porteføljeoverblik og om I har eventuelle
ønsker til hvad, der fast skal indgå i et overblik til Folketin-
get.
Jeg hører derudover også jeres forslag til tiltag, der kan
gennemføres for at give Energinet de bedst mulige rammer
for få fart på netudbygningen.
Tak for ordet.
Side 12/12