KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 434: Spm. om talepapir fra samrådet den 9/9-25 om de aktuelle usikkerheder og risici forbundet med implementeringen af de aftaler på klima- og energiområdet, der skal sikre opfyldelsen af klimalovens mål og forpligtelser

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del
Offentligt

Samråd Å i Folketingets Klima-, Energi- og

Forsyningsudvalg d. 9. september

Center

Center for strategi,

kommunikation og

ledelsesbetjening

Kontor

Kontor for tværgående politik

Dato

10-09-2025

J nr.

2025 - 4080

Akt-id

691258

Samrådsspørgsmål Å

I Folketingets Klima-, Energi-, Forsyningsudvalg har Dina

Rabjerg stillet ministeren følgende spørgsmål:

"Vil ministeren redegøre for de aktuelle usikkerheder og risici

forbundet med implementeringen af de aftaler på klima- og

energiområdet, der skal sikre opfyldelsen af klimalovens mål og

forpligtelser?"

/ KRATY

Side 1/10

KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 434: Spm. om talepapir fra samrådet den 9/9-25 om de aktuelle usikkerheder og risici forbundet med implementeringen af de aftaler på klima- og energiområdet, der skal sikre opfyldelsen af klimalovens mål og forpligtelser

Ministerens svartale:

Tak for spørgsmålet og for muligheden for at redegøre for,

hvordan regeringen implementerer klimamålene.

Når vi diskuterer usikkerheder og risici i implementeringen af

vores klima- og energiaftaler, så er det ikke blot en teknisk

øvelse.

Det handler om Danmarks samlede evne til at leve op til de

forpligtelser, vi har sat os – både i klimaloven og i de

internationale aftaler, vi er en del af.

Klimaloven er et bindende kompas for hele vores

samfundsudvikling frem mod et klimaneutralt Danmark.

Vi har gennem brede politiske aftaler forpligtet os til markante

reduktioner i 2025, i 2030 og på længere sigt.

Loven pålægger samtidig regeringen at sikre, at vi er på sporet.

Overordnet set går det godt med indfrielse af målene.

Men de brede politiske aftaler bygger også på en erkendelse og

accept af kompleksiteten i den opgave, vi står overfor.

At klimaindsatsen er forbundet med usikkerhed har partierne

sammen set ind i med åbne øjne lige siden fastsættelsen af 70

procent-målet. Både da en bred kreds af partier fastsatte målet,

uden at vide, hvordan det skulle nås, og i de mange politiske

aftaler, vi siden har indgået.

Vi er i gang med en kæmpe samfundsomstilling, i en verden der

ændrer sig. Teknologien udvikler sig i højt tempo. Markederne

svinger, og den internationale orden er ustabil.

Side 2/10

Vi har sammen sat et stort skib i søen. Skibet har en klar kurs:

mod klimaneutralitet med vigtige delmål undervejs i 2025 og

2030.

Vi har lagt en rute og sat sejlene. Men som med ethvert stort

skib på åbent hav er der uforudsete storme og skiftende vinde.

Vi kan ikke altid forudsige, hvor stormene rammer – men vi ved

de kommer, og det skal vi være klar til.

Det er dét, klimalovens årshjul sikrer: At vi sammen holder

skibet på ret kurs – også når bølgerne går højt.

Klimarådet udgiver i februar deres statusrapport. Der udgives i

april en klimafremskrivning, hvor der afholdes tekniske

gennemgange med Folketinget. Der kommer et klimaprogram i

september, hvor vi fremlægger regeringens vurdering af

anskueliggørelse af om klimamålene nås og giver en status på

implementering af klimapolitikken. Til december fremsættes en

redegørelse om effekterne af den samlede klimapolitik, som vi

drøfter her i Folketinget.

Og derudover følger vi løbende op på status i de respektive

aftalekredse.

Når jeg i dag redegør for risici og usikkerheder, så er det netop

med det udgangspunkt: At vi gør rigtigt meget. At vi har et

stærkt set-up. At vi kan nå målene. Men selvfølgelig også at vi

har en vigtig opgave i at minimere risici på vej mod målet.

I det følgende vil jeg derfor:

1. kort kommentere rammerne omkring klimaloven.

2. give en status på målene.

3. redegøre for, hvordan regeringen gør status på

implementering i det årlige klimaprogram.

4. Og gennemgå nogle af de store aftaler på klima- og

energiområdet.

[1. Rammer om klimaloven]

Side 3/10

Et bredt udsnit af Folketinget har som bekendt vedtaget en

klimalov med det formål, at Danmark skal reducere sine

nationale drivhusgasudledninger i overensstemmelse med de

fastsatte klimamål.

Klimaloven indeholder også et set-up, der skal sikre, at målene

bliver nået. Det er funderet i den brede anerkendelse af de risici

og usikkerheder, der ligger bag målene.

Der er tale om en systematisk tilgang, der sikrer løbende

stillingtagen til indfrielse og implementering.

Ministeriet udarbejder årligt både en Klimastatus og -

fremskrivning samt et Klimaprogram.

Klimastatus og -fremskrivning beskriver de historiske

udledninger og skønner over de fremtidige udledninger ud fra

den politik, der er vedtaget.

Processen er underlagt grundig kvalitetssikring og udgør i følge

Klimarådet et solidt grundlag for det klimapolitiske arbejde.

Klimaprogrammet giver en samlet status på, hvordan vi ligger i

forhold til klimalovens mål, implementering og væsentlige risici.

[2. Status på opfyldelse af klimamålene]

Jeg vil derfor gentage den seneste status på opfyldelsen af

vores klimamål.

I Klimastatus og -fremskrivning for 2025 skønnes det, at

Danmark opfylder 2025-målet på 50 til 54 procents reduktion.

Udledningerne skønnes reduceret med omkring 58 procent i

den seneste fremskrivning.

I 2030 skønnes en reduktion på ca. 72 procent. Lige nu ser det

således ud til, at vi vil opfylde 70 pct.-målsætningen med en

margen på ca. 1,5 mio. ton CO

Side 4/10

Klimarådet vurderer også, at indfrielse af 2025- og 2030-målene

er anskueliggjort.

Som på alle områder er der usikkerhed ved at skønne over

effekten af politiske initiativer, som for eksempel

arbejdsudbudseffekter af skattepolitik. Det gælder også

klimaeffekter.

Klimastatus og -fremskrivning er et omfattende produkt, og de

anvendte metoder dokumenteres derfor i over 250 siders

baggrundsmateriale, der beskriver usikkerheder ved de enkelte

antagelser.

Den 30. april blev der afholdt en gennemgang med Folketinget

om indholdet og forudsætningerne bag i forbindelse med

udgivelsen af Klimastatus og -fremskrivning 2025.

Fremskrivningen anvender middelrette effektskøn, hvilket er en

gængs metode. Det gør man for at undgå systematisk bias og

for at sikre gennemsigtighed. Materialet udsendes i offentlig

høring forud for selve fremskrivningen.

Klimarådet har i deres kommentering af Klimastatus og -

fremskrivning konkluderet, at fremskrivningen udgør et solidt

grundlag for det klimapolitiske arbejde.

Klimarådet vurderer endvidere i deres seneste statusrapport, at

'citat':

'fremskrivningen på nogle punkter formentlig overvurderer

udledningerne, mens den på andre punkter undervurderer

udledningerne. Klimarådet finder dog ingen klar tendens til, at

fremskrivningen samlet set under- eller overvurderer

udledningerne.'

[3. Klimaprogrammet – status på implementering af

klimamålene]

Jeg vil nu forklare, hvordan klimaprogrammet bygger oven på

Klimastatus og -fremskrivning.

Side 5/10

I Klimaprogrammet gør regeringen status på vejen til at nå

klimamålene, ligesom status for hvor enkelt sektor beskrives.

For hver sektor gør regeringen desuden status på

implementering og risici for hvert enkelt initiativ, der bidrager til

indfrielse af klimamålene.

I gennemgangen skelnes mellem den forvaltningsmæssige

implementering, som drives af staten og blandt andet indebærer

vedtagelse af lovforslag i Folketinget, og den

samfundsmæssige gennemførsel, der i højere grad drives af

andre samfundsaktører.

Forvaltningsmæssig implementering er en forudsætning for at

opnå reduktionseffekten, men hvornår effekten indtræffer, og

hvor stor den bliver varierer, da det vil afhænge af den

samfundsmæssige gennemførsel samt øvrig samfundsmæssig

udvikling.

Hertil redegør klimaprogrammet for, hvad regeringen gør for at

mitigere de væsentligste risici.

Klimarådets anerkender regeringens implementeringsfokus.

I statusrapporten for 2025 skriver Klimarådet, og jeg citerer:

'Regeringen

har i høj grad fokus på at reducere risici forbundet

med at implementere den vedtagne politik.

Det er helt centralt, da der stadig udestår en stor opgave med at

implementere mange af de klimapolitiske tiltag, der er vedtaget

de seneste år.

Klimarådet anbefaler derfor, at regeringen holder fast i et stort

fokus på implementering'.

[4. Særlige risici ved nye teknologier og store aftaler]

Der er en række aftaler og teknologier, som har særlig

betydning for, om målene nås.

Side 6/10

[CO

-fangst og lagring]

Jeg har fokus på at få realiseret CCS-udbuddene, altså fangst

og lagring af CO

. Særligt det kommende udbud har stor

betydning for opfyldelsen af 2030-målet.

Det er et fælles politisk projekt, hvor vi løbende har indgået nye

aftaler for at skabe større sikkerhed for at realisere potentialet i

CCS og dermed bidrage til opfyldelsen af klimamål. Senest har

vi indgået en Aftale om langsigtede rammevilkår for CO2-fangst

i forsyningssektoren, som gør det muligt for forbrændingsanlæg

at deltage i CCS-udbuddet. Aftalen er indgået mellem

regeringen og Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det

Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk

Folkeparti og Alternativet.

Aftalerne er indgået med en bred politisk erkendelse af de risici,

som ligger i CCS, da der tale om en ny teknologi og etablering

helt nye værdikæder.

Aftalepartierne er løbende blevet præsenteret for disse risici og

usikkerheder, og vi har på den baggrund haft en løbende, tæt

og god dialog med aftalepartierne og branchen om håndtering

af disse usikkerheder. Det vil vi fortsætte med.

Eksempelvis har vi tilpasset CCS-puljens tidsplan, så fristen for

bindende bud ligger senere end oprindeligt, hvilket gerne skulle

give projekterne mere tid til at modnes og finde sammen i et

bud.

[Trepartsaftalen]

Desuden er Aftale om Implementering af et Grønt Danmark

væsentlig for indfrielse af 2030-målet.

Det er derfor vigtigt, at aftalen implementeres rettidigt og i tæt

samarbejde med aftalekredsen.

Side 7/10

Derfor har regeringen oprettet et nyt ministerie til at drive

implementering af aftalen, som sammen med en bred

forligskreds følger implementeringen tæt.

I bred anerkendelse af usikkerheder og risici forbundet med

aftalen er der lagt en række genbesøg ind de kommende år, så

der løbende sikres politisk opfølgning på implementering af

aftalen.

[Udfasning af fossile kilder til opvarmning af husstande, gas og

biogas]

Der har været ønske om en særskilt status på udfasning af

fossile opvarmningskilder i husstande samt gas- og

biogasproduktionen.

Vi har afsat knap 6 mia. kr. til tilskudspuljer til udfasning af olie

og gas til rumopvarmning i perioden 2020-2026. Rigtig mange

af de midler er allerede kommet ud og virke.

I Klimastatus og -fremskrivning 2025 skønnes der et markant

fald fra ca. 350.000 husholdninger med gasfyr i 2025 til knap

120.000 husholdninger i 2035.

Samtidig ser vi en positiv udvikling i biogasproduktionen. I 2024

udgjorde biogas omkring 40 procent af det samlede gasforbrug,

Det er mere end en fordobling af andelen siden 2020. I 2032

når vi ifølge fremskrivningerne et grønt vendepunkt, hvor

produktionen af biogas skønnes at overstige hele det danske

gasforbrug. I 2030 skønnes biogas at udgøre 85 procent af det

danske gasforbrug.

Det er et område med høj kompleksitet. Udfasning af gas kan

medføre meget store udgifter for husholdninger, virksomheder

og staten. Derfor er det vigtigt at sikre et solidt

beslutningsgrundlag.

Regeringen vil – som det er aftalt med Folketingets partier –

senest i 2026 fremlægge mulige initiativer og finansiering for at

Side 8/10

indfri ambitionen om udfasning af gasfyr i 2035 og 100 pct. grøn

gas i 2030.

[Øvrige udledende sektorer]

Foruden reduktionstiltag i industri-, landbrugs- og

forsyningssektoren, er der også gennemført tiltag i transport- og

affaldssektoren.

I transportsektoren er der tidligere indgået en bred Aftale om

grøn omstilling af vejtransporten. Og i denne regeringsperiode

har vi bl.a. indgået

Aftale om kilometerbaseret vejafgift for

lastbiler

og indført en forhøjelse af dieselafgiften.

I affaldssektoren er der i 2020 indgået en bred

Aftale om

klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi.

denne regeringsperiode har vi bl.a. gennemført lov om ny

organisering af forbrændingssektoren og

konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald. Det er en

del en række tiltag, der samlet skal understøtte, at vi brænder

mindre affald af og genanvender mere.

Som nævnt har vi ligeledes fremtidssikret rammerne omkring

CCS i affaldssektoren, da vi også i fremtiden vil forbrænde

affald.

[Afslutning]

Afslutningsvis vil jeg sige, at en omstilling som den, vi er i gang

med, ikke kommer uden usikkerhed. Politiske aftaler og

fremskrivninger er én ting, noget andet er, når det rammer

virkeligheden. Det har vi sammen set ind i med åbne øjne.

Og Danmark står et godt sted. Vi står til skønsmæssigt til at

indfri både 2025- og 2030-målet ud fra bedste skøn. Kursen er

lagt.

Vi har også et solidt set-up til at sikre, at vi holder kursen.

Klimalovens årshjul sikrer løbende opfølgning på både politik,

Side 9/10

implementering og risici, og Regeringen arbejder målrettet for at

håndtere risici, så vi kommer sikkert i havn. Jeg ser frem til

næste status, når vi i slutningen af måneden kommer med

Klimaprogram 2025.

Tak for ordet.

Side 10/10