KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 426: Spm. om, hvilke planer Energinet og ministeriet har for at adressere problemstillingen

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

07-10-2025

J nr.

2025 - 4582

Akt-id

699083

Svar på KEF alm. del – spm. 426

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 5. september 2025 stillet

mig følgende alm. del spørgsmål 426, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Dina Raabjerg (KF).

Spørgsmål 426

I forlængelse af ministerens svar på KEF alm. del – spørgsmål 327 og i lyset af, at

flere VE-udviklere har oplyst, at de oplever store tab på den nye model for balance-

priser, vil ministeren redegøre for, hvilke planer Energinet og ministeriet har for at

adressere problemstillingen? Ministeren bedes i besvarelsen desuden redegøre for,

hvordan de aktuelle balancepriser vil påvirke business-casen i de kommende hav-

vindsudbud.

Svar

Indledningsvist vil jeg gerne nævne, at jeg gerne tilbyder medlemmer af KEF-

udvalget en teknisk gennemgang, hvor Energinet kan uddybe implementeringen

af de nye balancemarkeder og håndteringen af de udfordringer der opleves, så-

fremt der er ønske herom.

Balanceansvarlige aktører

Ubalancer opstår som følge af, at aktørerne handler strømmen på elmarke-

derne,

før

den faktisk bliver leveret. Det betyder, at aktørernes solgte og købte

strøm, baserer sig på en

forventning

om en fremtidig produktion og forbrug. Afvi-

ger

faktisk

produktion og forbrug fra den solgte og købte mængde, opstår der en

ubalance mellem det handlede og det leverede. Det er sværere at forudsige

vedvarende energikilders (VE) produktion af el end mere konventionelle produk-

tionskilder, hvorfor bl.a. VE kan give særlig anledning til ubalancer.

Alle, der sælger og køber elektricitet, skal være økonomisk ansvarlig for de uba-

lancer, de påfører systemet eller have uddelegeret det til en tredje part, jf. artikel

5 i elmarkedsforordningen. Dvs. fx skal en VE-opstiller enten selv være balance-

ansvarlig eller indgå en aftale med en tredjepart, der så bliver balanceansvarlig

aktør på deres vegne.

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/6

Fortrolig/Confidential

KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 426: Spm. om, hvilke planer Energinet og ministeriet har for at adressere problemstillingen

Det er de balanceansvarlige aktører, som køber og sælger strøm på elbørser på

vegne af el-leverandører (forbrug) og anlægsejere (produktion). De sender dag-

ligt planer ind til Energinet over, hvor meget el de forventer, der bliver produce-

ret og brugt i det kommende døgn hos de producenter og kunder, de er balan-

ceansvarlige for.

Den ubalance, der oftest er mellem forventet og reel produktion og forbrug i

driftsdøgnet, bliver udlignet af Energinet. Afregningsprisen til dette kaldes

uba-

lanceprisen

og faktureres af Energinet til de balanceansvarlige aktører, som er

ansvarlige for ubalancerne for den mængde, de er i ubalance med. Når balan-

ceansvarlige indgår en aftale med fx en VE-opstiller, laver de ofte en kontrakt,

hvor de opkræver et gebyr/risikopris for ubalancer.

De balanceansvarlige aktører kan reducere deres ubalancer, og dermed deres

omkostninger, ved fx at have en bred portefølje med forskellige energikilder og

forbrugsfleksibilitet, ved at have høj kvalitet i produktionsprognoser og ved deres

indmeldingsstrategi i elmarkederne. De balanceansvarlige aktører kan ligeledes

byde på systemydelsesprodukter i balancemarkedet på vegne af fleksible pro-

ducenter og forbrugere, og dermed kan producenter og forbrugere opnå en ge-

vinst.

Hvis omkostningen for en balanceansvarlig stiger/falder, fx hvis ubalanceprisen

for aktøren stiger/falder, vil det forventeligt blive overvæltet på deres kunder –

herunder elproducenter.

Baggrund om mFRR- og aFRR-markederne

I Danmark findes der 6 forskellige systemydelsesprodukter, som handles på

hver sit marked. I svaret her omtales to af disse, mFRR og aFRR, hvorfor begre-

berne indledningsvist forklares:

aFRR og mFRR er såkaldte frekvensgenoprettelsesreserver, der bidrager til at

fastholde stabiliteten i elnettet, når produktion og forbrug svinger. aFRR er en

automatisk reserve, hvor Energinet automatisk og kontinuert (hvert fjerde se-

kund) sender signaler til de aktører, der har budt ind i det europæiske aFRR

energiaktiveringsmarkedet, PICASSO. Aktørerne reagerer således på et signal

og leverer reservekapacitet herudfra. mFRR har historisk været en manuel re-

serve, men med overgangen til det nye nordiske mFRR energiaktiveringsmar-

ked, mFRR EAM, er de nordiske TSO’er overgået til automatisk balancering

hver 15. minut, hvor mFRR aktiveres på baggrund af Energinets ubalanceprog-

noser 15 minutter ud i fremtiden.

Produkterne mFRR og aFRR handles på særskilte energiaktiveringsmarkeder,

hvor deltagere modtager betaling, når deres energi aktiveres. Omkostningerne

Side 2/6

Fortrolig/Confidential

KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 426: Spm. om, hvilke planer Energinet og ministeriet har for at adressere problemstillingen

til mFRR- og aFRR-energiaktivering betales gennem ubalanceprisen. Derudover

indkøbes der mFRR- og aFRR-reservekapacitet dagen i forvejen, som en slags

forsikring for, at der er bud nok i energiaktiveringsmarkederne. Indkøbene til

mFRR- og aFRR-reservekapacitet betales gennem systemtariffen, og betales

dermed af forbrugerne.

Ændringerne i balancemarkedsdesignet

Balancemarkedet og afregningen af ubalancer foregår efter regler, som Energi-

net har ansvaret for at udarbejde

jf. EU-lovgivning.

Energinets markedsforskrif-

ter på området beskriver, hvordan balancemarkedet er designet, hvordan Ener-

ginet indkøber de forskellige typer af produkter, samt hvordan og til hvilken pris

ubalancer bliver afregnet. Ansvaret for eventuelle tilpasninger i markeds- og

prisdesignet ligger hos Energinet, og godkendelseskompetencen ligger hos For-

syningstilsynet, hvis ændringerne kræver ny metodeanmeldelse.

Jeg har derfor indhentet svar fra Energinet ift. de ændringer, der er foretaget i

balancemarkedsdesignet. Energinet oplyser:

”Energinet har implementeret den nye danske ubalanceprismodel d. 18. marts

2025, såvel som det nye aFRR-energiaktiveringsmarked i oktober 2024 og

mFRR energiaktiveringsmarked d. 4. marts 2025, på baggrund af fælles euro-

pæisk lovgivning.

Der er tale om energiaktiveringsmarkeder på tværs af flere lande, og derfor har

de fire nordiske TSO’er udarbejdet fælles regler på tværs af markederne for

både reservekapacitet og energi. Der er således tale om regionale markeder og

en dansk ubalanceprismodel, som er udviklet på baggrund af EU-regulering

samt, at den danske TSO er koblet på den europæiske platform PICASSO.

De udfordringer, der er set i de nye markeders opstartsfase med bl.a. højere pri-

ser og særligt høje prisspidser, dvs. perioder med relativt store prisudsving, er

en generel europæisk udfordring. Der er set markante stigninger i omkostnin-

gerne til både systemydelser, reserver og balanceringsenergi i flertallet af lande.

I det nordiske energiaktiveringsmarked er det generelle prisniveau et problem i

alle fire nordiske lande, selvom nogle budzoner er hårdere ramt end andre.

Størrelsen på de danske budzoner DK1 og DK2 er medvirkende til, at problemet

er markant i Danmark.

Justeringer som følge af udfordringer i markedet

Udfordringerne skal i vidt omfang løses i fællesskab med de øvrige lande om-

kring os, da handel med balancer er grænseoverskridende. I arbejdet med at

løse udfordringerne arbejdes der med to perspektiver;

1. høje ubalancepriser

2. ubalanceprisdesignet og fordelingen af omkostningen for ubalancer.

Side 3/6

Fortrolig/Confidential

KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 426: Spm. om, hvilke planer Energinet og ministeriet har for at adressere problemstillingen

Da ubalancepriserne påvirkes direkte af de fastsatte priser i markederne, ligger

hovedfokus på at implementere tiltag, der kan løse udfordringerne i disse mar-

keder, frem for på en ændring af selve ubalanceprisdesignet.

Energinet arbejder på konkrete tiltag, der kan hjælpe med at nedbringe risikoen

for særligt høje prisspidser på de markeder, som har direkte påvirkning på uba-

lanceprisen.

Indtil videre har Energinet implementeret to tiltag:

1) På aFRR-markedet er der indført såkaldt priselastisk indkøb, hvor der

tages hensyn til prisen og derfor ikke altid aktiveres aFRR energi, hvis

prisen overstiger en vis grænse. Det forventes at virke dæmpende ift.

prisspidser.

På mFRR-markedet er der indført et såkaldt dødbånd, som betyder, at

man ikke udligner ubalancer, hvis de er mindre/større end +/- 25 MW.

Dette reducerer omfanget af aktiveringer og dermed reducerer, hvor

ofte der sættes en ubalancepris. Der arbejdes hertil med en potentiel

forøgelse af dødbåndet, forventet i Q1 2026. Der pågår ligeledes en

nordisk dialog om yderligere justeringer for aktiveringer - dette har dog

en længere tidshorisont.

Udover de tiltag, der allerede er implementeret, arbejder Energinet videre på at

implementere en række andre tiltag, herunder priselastisk indkøb på mFRR. Da

mFRR energiaktiveringsmarkedet er et fælles nordisk marked, er det nødvendigt

at implementere priselastisk indkøb i alle de fire nordiske lande, for at sikre, at

potentielle høje priser ikke vil sprede sig til Danmark. Priselastisk indkøb har til

formål at dæmpe prisudsving og kan forventeligt indføres 1. halvår 2026. Ener-

ginet arbejder på en model for priselastisk indkøb, der også kan overføres til

den europæiske markedsplatform, som Energinet skal koble på forventeligt i

2026/2027.

Derudover laver de nordiske TSO’er løbende justeringer, der skal hjælpe med at

forudse forbrug og produktion bedre, så ubalancerne fremover vil blive mindre.

F.eks. har Energinet og DMI indgået en samarbejdsaftale pr. 1. oktober 2025,

hvor DMI leverer korttidsprognoser for sol, som opdateres hver 10. minut. Ved

at anvende hyppigere DMI-prognoser for solproduktionen, vil Energinet i højere

grad være i stand til at forudse størrelsen på de ubalancer, som konstant opstår

i et energisystem, der primært baserer sig på vind og sol. Dette forventes imple-

menteret i Energinets prognoser i Q1 2026.

Energinet har inden, undervejs og efter implementeringen af det nye nordiske

mFRR Energiaktiveringsmarked, og den nye ubalanceprismodel i marts 2025

haft løbende dialog med markedsaktørerne i form af fysiske aktørmøder, dialog

med markedsdeltagere, webinarer, ’ugen der gik’-møder og kommunikation via

Side 4/6

Fortrolig/Confidential

KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 426: Spm. om, hvilke planer Energinet og ministeriet har for at adressere problemstillingen

Energinets nyhedsside for systemydelser, bl.a. om mitigerende tiltag ift. de høje

mFRR priser, og dermed ubalancepriser.

Senest har Energinet afholdt en workshop d. 18/8 med mere end 100 tilmeldte

aktører fra branchen. På workshoppen blev bl.a. de foreløbige resultater for

Energinets under/overdækning præsenteret, som har vist en mindre underdæk-

ning siden implementeringen i marts 2025. Energinet modtog i forbindelse med

workshoppen feedback fra aktørerne, som vil blive anvendt i det videre arbejde

med både ubalanceprisen, og de bagvedliggende inputfaktorer fra mFRR og

aFRR energiaktiveringsmarkederne, samt i evalueringsrapporten til Forsynings-

tilsynet. Der er bred enighed blandt både Energinet og markedsaktørerne om, at

priserne langsomt begynder at stabilisere sig. Det er endvidere Energinets vur-

dering, at markedet bør gennemgå et vinterhalvår, før det er muligt at vurdere

om ubalanceprisdesignet fungerer efter hensigten.

Generelt er ubalanceprisen højere om sommeren, end den er om vinteren.

Dette skyldes, at kraftvarmeværkerne ikke leverer systemydelser i lige så høj

grad om sommeren. Derfor forventes der et ændret prisbillede i løbet af vinter-

halvåret.

Energinet skal, som en del af implementeringen af ubalanceprisdesignet, evalu-

ere over for Forsyningstilsynet baseret på 6 måneders data (19. marts til 19.

september). Evalueringsrapporten skal sendes til Forsyningstilsynet senest to

måneder efter, dvs. d. 19. november og vil blive offentliggjort på Energinets

hjemmeside efterfølgende. Evalueringsrapporten skal ifølge Forsyningstilsynets

vilkår i afgørelsen af metoden indeholde en evaluering af, om Energinet syste-

matisk oparbejder provenu over tid og en evaluering af hvordan ubalancepri-

serne har påvirket ubalanceafregningen på markedsaktørerne.”

Ansvaret for eventuelle tilpasninger i markedsdesign ligger hos Energinet jf.

kommissionens forordning (EU) 2017/2195 om fastsættelse af retningslinjer for

balancering af elektricitet, og godkendelseskompetencen ligger hos Forsynings-

tilsynet, hvis Energinets ændringer kræver metodeanmeldelse. Det er dermed

EU-reguleret, at godkendelse af denne type metoder, herunder vurderingen af

omkostningsægthed, er en af de beføjelser, som direkte er forbeholdt Forsy-

ningstilsynet som uafhængig tilsynsmyndighed. Der gælder et armslængdeprin-

cip, som gør, at Folketinget eller ministeren ikke har mulighed for at diktere de

konkrete metoder.

Energistyrelsen er ikke involveret i metodeudviklingen eller -godkendelsen, men

følger overordnet med i markedsudviklingen. Energistyrelsen er hertil i tæt dia-

log med Energinet, branchen og Forsyningstilsynet om udfordringerne og følger

Energinets udvikling af tiltag til at sikre mest hensigtsmæssige rammer for pris-

dannelsen.

Side 5/6

Fortrolig/Confidential

KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 426: Spm. om, hvilke planer Energinet og ministeriet har for at adressere problemstillingen

Påvirkning på business-casen i de kommende havvindsudbud

Der spørges til, hvordan de aktuelle balancepriser vil påvirke business casen i

de kommende havvindsudbud.

Ændringerne på de nordiske energiaktiveringsmarkeder og den nye model for

ubalanceprisdesignet har generelt medført prisstigninger, jf. ovenfor. Der kan la-

ves simple gennemsnitsberegninger, men ikke meningsfuldt estimeres, hvordan

de aktuelle balancepriser vil påvirke den enkelte opstillers business case i de

kommende havvindsudbud. Det skyldes, at effekten af prisstigningerne for den

enkelte havvindsaktør vil variere betydeligt. Det vil bl.a. afhænge af, om opstiller

selv er balanceansvarlig, eller om de har en balanceansvarlig, hvilken balance-

ansvarlig de i så fald har, og hvilke aftaler de har indgået med denne samt den

balanceansvarliges samlede portefølje, kvalitet i produktionsprognoser og han-

delsstrategi på elmarkederne. Det bemærkes hertil, at de aktuelle balancepriser

formentlig afspejler, at der for nuværende fortsat er tale om nyopstartede marke-

der, og prisen forventes således at stabilisere sig over tid. Det vurderes på den

baggrund ikke muligt at skønne over, hvordan balancepriserne konkret vil på-

virke en havvindsopstillers business case.

Afslutningsvis, vil jeg bemærke, at jeg har en klar forventning til, at Energinets

bestyrelse har fokus på balancemarkedet, herunder at Energinet er i tæt dialog

med aktørerne på området om mulige forbedringer af implementeringen, med

henblik på at skabe et mere forudsigeligt og stabilt marked.

Med venlig hilsen

Lars Aagaard

Side 6/6

Fortrolig/Confidential