Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del
Offentligt
3070771_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
23-09-2025
J nr.
2025 - 4539
Akt-id
698124
Svar på KEF alm. del – spm. 424
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 5. september 2025 stillet
mig følgende alm. del spørgsmål 424, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Søren Egge Ramussen (EL).
Spørgsmål 424
Det fremgår af Energinets materiale til teknisk gennemgang af Business case
for Energiø Bornholms Elinfrastruktur, at tilslutning til transmissionsnettet på
Bornholm ikke indgår i projektet. Energinet fremsendte i efteråret 2024 en sær-
skilt analyse af tilkobling af Bornholms elnet til Energiø Bornholms elinfrastruktur
til politisk godkendelse, jf. »Grøn strøm til bornholmerne fra energiø er muligt«,
energinyheder.dk, den 30. oktober 2024. Vil ministeren oplyse, hvorvidt denne
business case er blevet politisk godkendt, og hvad konklusionen om tilslutning
af Bornholm til Energiø Bornholm var? Hvis analysen ikke er blevet politisk god-
kendt, hvornår forventer ministeren så, at der tages politisk stilling hertil?
Svar
Energinet fremsendte d. 13. september 2024 en § 4-ansøgning om ”Tilkobling af
Bornholms elnet til Energiø Bornholms infrastruktur” til Klima-, Energi- og Forsy-
ningsministeriet. Jeg forstår spørgsmålet således, at det er denne analyse, der
henvises til. Sagsbehandling af ansøgningen har været sat i bero, mens projekt
Energiø Bornholm har været i en afklaringsfase. Der er derfor endnu ikke truffet
beslutning om, hvorvidt det bornholmske elnet skal tilkobles Energiø Bornholm.
Som bekendt er forhandlingerne med Tyskland igangsat, og jeg har derfor d. 2.
september 2025 godkendt Energinets fornyede ansøgning om ”Energiø Born-
holms elinfrastruktur”. Projektet indeholder en forbindelse mellem Bornholm og
Sjælland på 1,2 GW, en 400 kV-station på Bornholm samt en HVDC-konverter
på station Lindehøj på Sjælland. På stationen på Bornholm etableres det tekni-
ske anlæg til at tilslutte en udlandsforbindelse til Tyskland, men selve forbindel-
sen er ikke en del af projektet.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 425: Spm., om det er korrekt, at Energiø Bornholm ikke giver mulighed for elektricitet til Bornholm med de nuværende beslutninger, men udelukkende elektricitet til Tyskland og Sjælland
3070771_0002.png
På stationen på Bornholm vil der desuden være reserveret areal til at kunne
etablere det nødvendige tekniske anlæg for at tilkoble til det bornholmske elnet.
Der er derfor fortsat mulighed for, at Energiø Bornholm kan tilkobles lokalt til
Bornholm, hvormed Bornholm kan forsynes med grøn strøm fra energiøen, hvil-
ket også er efterspurgt af Bornholms Regionskommune.
Energinet oplyser, at fristen for godkendelse af § 4-ansøgningen for ”Tilkobling
af Bornholms elnet til Energiø Bornholms elinfrastruktur” er Q1 2026. Afgørelsen
afventer beslutning i aftalekredsen bag aftalerne om Energiø Bornholm om den
videre vej for projektet, forventeligt ultimo 2025/primo 2026.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 2/2