Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del
Offentligt
3060810_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
30-08-2025
J nr.
2025 - 4393
Akt-id
695308
Svar på KEF alm. del – spm. 394
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 27. august 2025 stillet mig
følgende alm. del spørgsmål 394, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).
Spørgsmål 394
Er det rimeligt at presse projektet Energiø Bornholm frem for at sikre de 4,8 mia.
kr. i EU-tilskud, hvis det sker på bekostning af en grundig økonomisk afklaring?
Der henvises til artiklen »Pausen er aflyst: Regeringen giver grønt lys til stor
kontrakt om Energiø Bornholm«, den 25. august 2025,
www.dr.dk.
Svar
Energiø Bornholm er blevet tildelt et historisk stort støttebeløb, hvilket også er et
udtryk for Europa-Kommissionens opbakning til projektet. Hensynet til at fast-
holde EU-støtten kan ikke stå alene i vurderingen af projektet. Jeg agter at give
Energinet lov til at indgå kontrakter på elinfrastruktur og EU-støttemidler for at
fastholde muligheden for at realisere det aktuelle, fælles dansk-tyske projekt,
mens vi trykprøver den tyske betalingsvilje til projektet.
Underskrivelse af kontrakter giver sikkerhed for den del af økonomien, der ved-
rører Energinets dele af projektet – altså elinfrastrukturen. Afklaring af, hvor stor
en del Danmark skal finansiere af de samlede omkostninger til elinfrastruktur og
havvind til Energiø Bornholm, kan imidlertid kun ske ved forhandling med Tysk-
land.
Der henvises i øvrigt til svar på KEF alm. del. spørgsmål 390.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1